Cornerbacks 2022Scouting Reports 2022Topnavn 2022

Derek Stingley Jr.: Den næste store cornerback fra LSU

Dét at bære trøje nummer 7 hos LSU er en stor ære. Det er en relativt ny tradition, der startede med Patrick Peterson. Nu hvor Peterson er i sin NFL-karrieres efterår, er den seneste cornerback med nummer 7 for LSU, i form af Derek Stingley Jr. klar til at tage ligaen med storm.

Derek Stingley Jr. er født og opvokset i Baton Rouge i Louisiana, og er ud af en footballfamilie. Faderen spillede Arena Football op gennem 90’erne og de tidligere 00’ere, mens farfaren er det tidligere førsterundevalg Darryl Stingley, der spillede wide receiver for Patriots i 70’erne, indtil han fik afsluttet karrieren i preseason op til 1978 tog et hårdt hit i en kamp mod Oakland Raiders og blev lammet. Han tilbragte resten af livet i kørestol.

Stingley Jr. spillede sin high school football på The Dunham School i hjembyen. Her samlede han 27 interceptions sammen henover sine år på holdet, og han var et konsensus fem-stjernet recruit og kunne næsten vælge og vrage mellem de største colleges i landet – Alabama, Georgia, Clemson, Michigan og Notre Dame var bare nogle få af de universiteter, der havde et tilbud klar til ham. Valget faldt dog på LSU i hjembyen.

Stingley ankom på campus med store forventninger, og leverede en helt forrygende sæson som true freshman hvor han interceptede seks bolde og forsvarede yderligere 15 på vej mod det nationale collegemesterskab, og med ét havde slået sit navn fast som en spiller, der også skulle holdes øje med i draftsammenhæng. De efterfølgende sæsoner har været lidt mere ujævne, og henover 2020-sæsonen missede han først premieren med sygdom og siden de sidste to kampe med en skade. I offseason op til 2021-sæsonen pådrog han sig en fodskade, der blev forværret tidligt i sæsonen og endte med at koste en operation og resten af sæsonen.

Trods to “tabte” sæsoner er Stingley dog stadig anset for ét af topnavnene i årets draft, og holdkammeraterne valgte forud for 2021-sæsonen at tildele ham det ærefulde nummer 7, som tidligere har været båret af spillere som Patrick Peterson, Tyrann Mathieu og Leonard Fournette (og Ja’Marr Chase ville have båret det i 2020, hvis ikke han havde optet ud af sæsonen). Det er et nummer der bliver givet til en spiller som holdkammeraterne anser for en playmaker/x-faktor.

Alder ved draften: 20 år (20. juni 2001)
Højde: 6ft 1in (185 cm)
Vægt: 195 lbs (89 kg)

Derek Stingley Jr. Scouting Reports

Styrker

  • Stingley ankom til LSUs campus med store forventninger, og han leverede i dén grad varen med én uhyre imponerende freshmansæson.
  • De atletiske evner er lette at se på Stingleys tape. Han har gode, løse hofter, følger problemfrit med sin modstander og er bare på alle måder en imponerende atlet at se på. Er han i topform og vælger at vise sig frem ved Combine/Pro Day, bør han teste som én af de bedste på positionen
  • Derek Stingley er på sit bedste i mandsopdækning. Han har linet op overfor flere store navne, og mens han har haft lidt problemer undervejs (fx mod Devonta Smith), så er det ikke noget der giver mig de store forbehold i forhold til at projektere ham til NFL. Han har både de tekniske, fysiske og mentale betingelser for at blive en stjerne.
  • Selvom Stingley ikke har helt samme højde (6'1 er dog rigelig fint) eller drøjde som andre top-corners, så er det ikke noget der virker til at hæmme ham. Han bruger sin fysik godt i press, og med god længde og gode atletiske evner, kan han stadig conteste mod større receivers ved catch point.
  • Freshmansæsonen gav masser af muligheder for Stingley til at vise sine ball skills frem, og mens der ikke har været meget produktion på den front over de seneste sæsoner, så er det mere et spørgsmål om at modstanderne har skåret gevaldigt ned på hvor meget de kaster i hans retning, end om at han mangler evnerne.

Svagheder

  • Det er umuligt at komme udenom at skadeshistorikken giver anledning til nogle røde flag omkring Stingley. Han har haft to sæsoner på stribe hvor nagende skader har hæmmet ham - først anklen i 2020 og så foden i 2021. Spillet har båret lidt præg af det, selvom han stadig har leveret stærke præstationer. Spørgsmålet er om det kan koste lidt på draftday, selv hvis lægerne clearer ham helt.
  • Det fysiske element af spillet kører lidt ustabilt for Stingley. Han gør det generelt godt på den front i press, men når det handler om tackling og run support, kunne man godt ønske sig en lidt mere stabil presence fra ham. Han har nogle fremragende spil på sit tape, men der er også lidt for mange tilfælde af missede tacklinger og so-so effort.
  • Mens Stingley er fremragende i mandsopdækning, er hans evner i zoneopdækning et lidt større spørgsmålstegn. Han er ikke dårlig i denne del af spillet, men det er ikke hér han er på sit bedste. Han kan være lidt langsom til at processere når han ikke "bare" dækker sin mand.
  • Ikke at han er decideret handsy ned ad banen, men han skal være lidt påpasselig med hvor meget han får brugt hænderne, og huske at dreje hovedet, for at undgå trække flag nede ad banen. Ikke en stor bekymring, men dog værd at nævne.

Opsummering

Ser man bort fra skaderne - og det skal man ikke uden videre - så er det svært at sætte mange fingre på Derek Stingley Jr. som prospect. Jovist, man kunne godt ønske at han spillede med lidt mere krudt i røven og var mere aktiv i run support, men han er absolut ikke decideret ugidelig. Til gengæld er han én af de bedste man cover corners jeg har set i de år jeg har fulgt draften. Han er ikke en komplet cornerback, og han skal ind i det rette system - et med stort fokus på mandsopdækning, gerne med en del press inkorporeret - men en spiller, der kan line op direkte overfor sin mand, og om nødvendigt følge ham rundt på banen, er noget af det mest værdifulde du kan finde på positionen, og det bør Stingley kunne gøre. Også selvom han ikke havde mange - om nogen - snaps i slotten i de kampe jeg så med ham. Så længe et hold er tryg ved Stingleys ankel/fod, så bør der ikke være noget til hinder for at han kan gå helt oppe i top 5 og starte fra dag 1.

NFL Comparison: Marshon Lattimore

Opdateret 10/01/2022
- Peter Meier Jensen

Styrker

  • Derek Stingleys helt overordnede trumfkort er hans fantastiske atletiske evner. Han bevæger sig som en drøm med top notch short area quickness, løse hofter og fartoverskud. Han ser sjældent ud til, at han løber til, og alligevel følger han alle wide receivere let og elegant. Når det kombineres med glimrende størrelse, har man en cornerback med atletisk og fysisk potentiale i top.
  • Stingley er allermest komfortabel i press coverage, hvor hans bevægelsesevner skinner igennem. Derudover har han super tålmodighed, så han konstant receiveren til reelt at have en plan for, hvordan man slipper af med ham. Hans hænder i press coverage er også glimrende, og han får konsekvent forstyrret sin mand, mens han holder styr på ham.
  • Senere på ruterne viser Stingley også strålende evner til at mirror og følge receiverne. Udover at hans strålende bevægelsesevner hjælper ham, så spiller han med en god fornemmelse for ruterne og sin hjælp, så han sjældent kommer ud af position. Bliver sjældent overrasket.
  • Det var ikke zoneopdækning, som Stingley praktiserede mest, men jeg synes faktisk, at han flere gange viste god spatial awareness til at gøre rummene omkring ham mindre, mens han har strålende click and close til at lukke afstanden til ting foran ham.
  • I sin freshman-sæson viste Stingley forrygende ball skills, da han lavede seks interceptions og slog 15 kast ned. I de 10 kampe siden har han dog ikke lavet en interception og kun fem pass breakups. Når man går tilbage til rookiesæsonen så man dog en næse for bolden og en evne til at lokalisere den i luften og angribe den som en receiver ville gøre det. Det var ikke seks tilfældige interceptions, så jeg mener stadig, det er noget, han har i sig.

Svagheder

  • Det er svært at finde hår i suppen hos Derek Stingley, men den ene ting, som jeg gerne så mere af, er physicality. Han må gerne være endnu mere fysisk i run support og som tackler, hvor han nogle gange ikke giver den fuld skrald. Det er ikke C.J. Henderson-dårligt, men det er ikke en styrke. Takterne var måske lidt bedre i 2021, men der spillede han kun tre kampe...
  • Den anden åbenlyse ting, som man skal være opmærksom på med Stingley er hans skader. Han spillede kun ti kampe i 2020 og 2021 samlet, og i 2020 spillede han halvskadet i en del kampe. Vi skal altså helt tilbage til 2019, siden han sidst for alvor var på toppen. Det er en ting, som NFL-holdene skal holde øje med. Måske var han bare uheldig, men combine medicals bliver væsentlige for Stingley.

Opsummering
Hvad angår spillet på banen, så er det svært at klage meget over Derek Stingley. Han er en fantastisk atlet, der bevæger sig let og elegant hen over banen med overskud. Han er bygget til dagens kasteglade NFL og er en af de sjældne spillere, der har forudsætningerne for at dække nutidens dygtige receivere op i mandsopdækningen gennem en hel kamp. Derudover synes jeg, at han har hovedet på det rette sted hvad angår spilforståelse, hvor vi tidligere har set andre sublime atleter på cornerback have det svært. Når man så derudover ligger gode ball skills oveni i hatten, så får man den højest rangerede cornerback, jeg har gradet, i de fem år, jeg har gradet alle positioner med min nuværende skala. Det største spørgsmålstegn ved Stingley er skader, men mon ikke han er klar til at vise sig frem til årets combine. Det håber jeg.

NFL Comparison: Marshon Lattimore

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button