Quarterbacks 2022Scouting Reports 2022Senior BowlTopnavn 2022

Desmond Ridder: Prototypiske fysiske værktøjer, atletisk formåen og svigtende accuracy

Jeg har unfinished business. Sådan lød det fra Ridder, da han valgte at tage et år mere hos Cincinnati Bearcats. Beslutningen resulterede da også i lutter sejre og den bedste statistiske sæson i karrieren, men alligevel føles Ridder en smule “unfinished”, når man sætter hans tape på.

Desmond Ridder er født og opvokset i Louisville, Kentucky, hvor han gik på St. Xavier High School. Her var Ridder rangeret som enten et 2-eller 3-stjernet recruit, og han blev af mange vurderet som en atlet fremfor en QB. Derfor havde han også kun to offers før sin sidste sæson, og her valgte han Cincinnati over Eastern Kentucky.

Hos Cincinnati ankom Ridder sammen med den nye head coach Luke Fickell, og selvom Ridder begyndte sin karriere med at redshirte, så vandt han starterjobbet i løbet af sin redshirt freshman-sæson. Her kastede Ridder for 2.445 yards, 20 TD og 5 INT og løb for 583 yards og yderligere 5 touchdowns. Året efter dykkede Ridders produktion gevaldigt, og hans completion-percentage faldt til 55%. I 2020 oppede Ridder dog sit spil gevaldigt og begyndte at efterlade sit aftryk hos Cincinnati. Dels førte han holdet til en 9-1 record og blev den mest vindende QB i holdets historie og derudover satte han skolerekord for flest rushing touchdowns (22) af en QB. Efter sæsonen var der spekulationer, om Ridder ville tage springet til NFL, men han proklamerede, at han havde unfinished business og tog et år mere i rødt og sort hos Cincinnati. Her postede han sin bedste statistiske sæson med 3.190 yards, 30 TD og 8 INT, mens han samtidig førte holdet ubesejret igennem sæsonen. Med et par vigtige kampe tilbage forlader han Cincinnati med en perfekt 26-0 record på hjemmebane – og byder sig til, når årgangens bedste QBs skal udpeges i 2022 Draften.

Alder ved draften: 22 år (31. august 1999)
Højde: 6ft. 4in (193 cm)
Vægt: 215 lbs (98 kg)

Desmond Ridder Scouting Report

Styrker

  • Ridder har fuldstændig prototypisk størrelse for positionen med sine 6'4, 215 lbs. Har på mange måder alle de fysiske forudsætninger for at begå sig i NFL - så flueben ved det.
  • Bevæger sig utrolig godt for en stor mand og vil klart være en af de bedre atleter på positionen i NFL. Han er måske ikke helt lige så eksplosiv som hverken Lamar Jackson, Kyler Murray, Jalen Hurts eller Malik Willis i denne klasse, men har mere end nok mobilitet til at bruge benene til både at forlænge spil uden for strukturen og løbe bolden på designede runs. Ekstremt produktiv runner.
  • Kan faktisk godt lide Ridders evne til at slippe hurtigt af med bolden. Han afvikler sin kastebevægelse super effektivt, og der går ikke ret mange øjeblikke, fra han ser sit target, til bolden forlader hans hånd.
  • Har en kanonstærk arm. Viser at han virkelig kan save bolden ind i tight coverage og kan virkelig generere noget velocity. På visse spil kan man decideret tale om at trække bolden "on a frozen rope." Særligt når han beslutter sig for fx at kaste skinny posts og andre in-breaking ruter ned gennem seamen, føler man virkelig, at der er noget at komme efter, som ikke alle andre QBs kan.
  • Jeg vil være en lille smule påpasselig med at fremskrive hans evner som runner til en ægte dual-threat rolle i NFL, men der er ingen tvivl om, at hans atletiske formåen giver ham en ekstra chance for at begå sig i NFL. Kræver at forsvar er fuldstændig på tæerne, da han både kan løbe bolden selv og kaste bolden on the move.

Svagheder

  • Jeg synes, at der er noget nærmest robotisk over Ridders dropback, som jeg ikke kan lide. Han virker en lille smule mekanisk eller stiv i hofterne, og han åbner ofte bare op til den side, hvor hans første read er. Det gør måske, at han ikke altid er i position til at justere sine vinkler, og derfor bliver hans kastebevægelse engang imellem lidt disjointed mellem under- og overkrop. Kompenserer ved at drifte og have en stærk arm.
  • Jeg synes, at Ridders accuracy er et problem. Godt nok er hans completion-percentage i 3 af 4 sæsoner mellem 62.4 og 66.2%, men jeg synes, at der er forbavsende mange kast, hvor bolden sejler for ham. Der er en del overthrows, hvor han simpelthen beder sin receiver om for meget eller helt misser ham, og det skal han have fikset som det absolut første, når han kommer i NFL. Ellers kommer forsvar "bare" til at holde safeties hjemme og droppe linebackers dybt, da det vil tvinge Ridder til at overshoote sit target på især intermediate ruter.
  • Ridders ball placement og touch lader også en smule tilbage at ønske. Ofte synes jeg på korte kast, at han putter alt for meget saft og kraft i kastene, hvilket gør det svært for hans receivers at skabe YAC. Ofte må de række bagud, over hovedet eller strække sig for at hive bolden ind og i enkelte tilfælde betyder det også, at der går ren flippermaskine i den, hvor bolden enten falder til jorden eller bliver battet op i luften. Der skal skrues ned for de fast balls.
  • Der er ingen tvivl om, at Ridder kan undvige pres og håndtere en fri rusher i lommen, men jeg er lidt bekymret for hans føling for lommen. Engang imellem virker det som om, at han fuldstændig misser rushers ud af øjenkrogen og tager nogle kæmpe hits. Det er selvfølgelig et plus, at han forsøger at holde øjnene nede ad banen, og engang imellem lønner det sig også med nogle store spil, men jeg synes ikke, at han har det der naturlige feel for lommen, som ellers er rimelig konsekvent for top-QBs i NFL.

Opsummering

Desmond Ridder kommer ind i den her draft-årgang som lidt en dark horse til at være med i snakken om en førsterunde-QB grundet hans atletiske formåen, beviste vindermentalitet og stærke arm. Sidste år valgte Ridder at tage tilbage i college, da han angiveligt skulle have fået at vide af NFL's Advisory Board, at han formentlig ville være et 4.-6. rundevalg, hvilket har lønnet sig meget godt for Ridder. Mange spekulerer særligt i, om en stærk uge til Senior Bowl kan være med til at katapultere ham helt til tops i klassen, men jeg tillader mig stadig at have nogle rimelig klare reservationer omkring ham. Jeg er langt fra sikker på, at atletisk formåen for en QB er den sikreste vej til en god karriere i NFL, og hvis man ser på den mere rendyrkede QB traits såsom accuracy, ball placement, pocket awareness og decision making, så synes jeg, at Desmond Ridder lader en hel del tilbage at ønske. Dog er der ingen tvivl om, at NFL er i gang med en udvikling, der i højere grad finder plads og succes til typer som Ridder, og derfor vil jeg heller ikke udelukke, at han det rette sted kan udvikle sig til en fornuftig og dynamisk spiller i NFL.

NFL Comparison: Colin Kaepernick / Brett Hundley

Styrker

  • Desmond Ridder kommer med et atletisk build med over middel højde. Han er måske lidt ranglet, men det er på ingen måde kritisk. Han har rigtig fin fart, når han lige kommer igang, og han vinder consistently løbedueller mod linebackere og defensive linjefolk. Dog gennemsnitlig acceleration på de første meter.
  • Ridder har en rigtig fin arm, og han har ingen problemer med at generere fart i sine kast. Kan sende nogle seriøse missiler afsted, og bolden hænger sjældent i luften, når han kaster henover midten eller mod sidelinjen.
  • Jeg er imponeret over den mentale del af spillet hos Ridder. Der er en rigtig fin stabilitet fra spil til spil, og han virker som en mand, som hele tiden ved, hvad han kigger på, og hvorfor han kigger på det. Ser coverages og ved, hvor han skal hen med bolden, og han er i stand til at ændre sin proces efter snappet, hvis forsvaret skifter udseende eller sender en blitz. Komfortabel med at gå gennem de forskellige ruter med den nødvendige hastighed.
  • Ridder er milevidt foran de andre quarterbacks i årgangen, når det kommer til at kaste med anticipation og timing. Især på kast henover midten skiller han sig ud, og han forstår, hvor de åbne vinduer vil være om et sekund, når bolden når frem. Receiverne behøver ikke være åbne, når han slipper den, og han kaster regelmæssigt folk åbne, før de er kommet ud af deres breakes.
  • Jeg synes, at Ridder er dygtig i lommen tidligt på spillet. Han rammer toppen af sit drop, og han begynder ikke at drive rundt i lommen uden grund. Man kan diskutere, om han næsten er for doven i sine bevægelser i lommen på nogle spil, men generelt foretrækker jeg Ridders pålidelighed i lommen fremfor mange andre, der har en tendens til at ville stikke af ud gennem bagenden af lommen.

Svagheder

  • Ridder har en kastebevægelse, der bare ikke helt er så harmonisk, som man kunne ønske sig. Den er lidt længere, end nogle af de andre topquarterbacks i år, og for mig ligner han en mand, der på mange spil gerne vil have et hurtigere aftræk, end hans skulder og albue egentlig kan eksekvere. Det skaber bare nogle kast, hvor ben, krop og arm bare ikke virker i sync. Ville være en stor fordel for ham, hvis han kunne få en mere stabil kastebevægelse.
  • Som et resultat (antager jeg) af den ustabile kastebevægelse, så er Ridders præcision bare lidt for svingende. Der er nogle bizarre missere, hvor han bare fyrer den fem yards henover hovedet på folk, og der er mange spil, hvor bolden ligger upræcist på den forkerte skulder eller højt/lavt uden grund. Han er ikke så upræcis som en Josh Allen var ud af college, men han er upræcis nok til, at det er en bekymring.
  • Udover det tekniske så er der et mærkeligt problem med, at han nogle gange virker til at kaste den forkerte type af kast til forskellige situationer. På nogle korte kast fyrer han en laser afsted, som er svær at gribe pga. den korte reaktionstid, mens han på mange dybe kast virker til at ville 'sigte' den præcist til et spot, så den ofte bliver for kort. Den der balance mellem touch og fart virker han bare til at fejlberegne fra tid til anden.
  • Når han ikke har receivere åbne i første omgang, eller lommen bryder hurtigt sammen, så kunne man godt savne, at Ridder har en bedre næse for at undslippe problemerne og have en flugtplan klar. Han virker bare ikke til at have en topforståelse for, hvordan man bryder lommen, og han løb ind i sacks på spil, hvor det var rigtigt at prøve at flygte, men hvor flugtplanen ikke virkede optimal.

Opsummering
Som man kan læse i flere af vores rapporter her på siden, så har vi i Desmond Ridder endnu en svær quarterback at vurdere. Han har nogle seriøse problemer med præcision, som virkelig er et turn off, der kan gøre ham for upålidelig som starter i NFL. Noget af det kommer fra hans kastebevægelse, tror jeg, mens andet er hans naturlige fornemmelse for at ramme kast. Kan han korrigere det i høj nok grad i NFL? Fordi der er også masser af fantastiske kast, hvor han viser et virkelig spændende potentiale. Derudover synes jeg, at Ridder er klart den mest intelligente quarterback i årets draft, og hans forståelse for spillet og timings som quarterback distancerer de andre quarterbacks betydeligt. Det giver også noget håb om, at han måske kan være en klog game manager til at starte med, mens han langsomt kan arbejde med sin præcision, så han måske i fremtiden for alvor kan forløse potentialet. Men i sidste ende sidder man også med en masse tvivl, når man har set hans kampe, fordi det bare ikke er et helstøbt billede, og man sidder og savner den der 'it'-faktor, som de rigtig gode quarterbacks har. Jeg ved ikke, om Ridder bliver til noget i NFL, men han er chancen værd i anden halvdel af første runde, synes jeg. Ideelt set smider man ham ind i et timing-baseret west coast-agtigt angreb, og jeg tror faktisk, at han vil være en glimrende quarterback i et Kyle Shanahansk system.

NFL Comparison: En markant bedre version af Kellen Mond

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button