Offensiv linje 2022Scouting Reports 2022

Tyler Linderbaum: Det største center-talent i flere år

Iowa producerer regelmæssigt store talenter på den offensive linje, og i år er ingen undtagelse. Tyler Linderbaum ligner det største center-talent i flere år efter han for kun nogle år siden skiftede fra defensiv linje til den offensive linje.

Tyler Linderbaum er født og opvokset i Solon i det østlige Iowa. Han var et 3-stjernet talent som defensive tackle ud af high school. Han valgte Iowa som sit college over Iowa State og Minnesota, men ellers var tilbudene ikke noget særligt at skrive hjem om.

Hos Iowa redshirtede Linderbaum sin første sæson, inden han forud for 2019 tog skiftet fra defensive tackle til offensiv linje. Her blev han Iowas startende center allerede i 2019-sæsonen, hvor han startede alle 13 kampe. I 2020 og 2021 fortsatte han som fast starter, og han blev i 2021 udnævnt som enstemmig All-American.

Alder ved draften: 22 år (7. april 2000)
Højde: 6ft 3in (191 cm)
Vægt: 290 lbs (132 kg)

Tyler Linderbaum Scouting Report

Styrker

  • Tyler Linderbaum er en hurtig og atletisk center. Han kommer eksplosivt ud af sin stance og kommer let og elegant op i fart. Han har strålende short area quickness og er i stand til at skifte retning og lave små justeringer effektivt og elegant. Vil med det samme være en af de 10 mest atletiske centere i NFL.
  • Linderbaum er ikke så høj, men det giver ham et rigtig godt tyngdepunkt, når han blokerer. Man siger 'low man wins', og det er næsten altid Linderbaum, der næsten aldrig tillader folk at komme ind under ham. Det giver ham gode forudsætninger for at flytte folk, selvom han ikke er den stærkeste.
  • I løbespillet har Linderbaum virkelig dejlig teknik, og han får regelmæssigt placeret hænderne indvendigt i modstanderens brystkasse, hvorfor han får godt fat med god grip strength. Hertil kommer der godt benarbejde, hvor han ofte får flyttet benene godt til både at holde sig foran sin mand, men også få skabt skub og vinkler på sin mand. Sustain af blokeringer er god.
  • Linderbaum tager konsekvent gode vinkler i løbespillet, og det er uanset, om det er på 1st eller 2nd level. Hans eksplosivitet ud af sin stance gør ham i stand til at lave svære reach-blokeringer, mens hans generelle atletiske evner, gør ham i stand til at fange linebacker på 2nd level og holde dem fra boldholderen.
  • I pass protection har Linderbaum imponerende tålmodighed til ikke at gøre for tidligt udfald, og han kombinerer det med strålende quickness til hele tiden at være i position mellem rusher og quaterback. Virkelig solidt fodarbejde.
  • Selvom Linderbaum er lidt under middel i størrrelse, så viser han faktisk et overraskende solidt anchor. Han er ikke sådan bare lidt at løbe midt over, fordi han arbejde med så godt et tyngdepunkt og altid virker forberedt på at skulle absorbere noget kontakt i øjeblikket.
  • Det er meget sjældent, at man ser Linderbaum være overrasket, og han virker altid i kontrol og til at have overblik. Han ser blitzes og stunts godt, og han virker altid i stand til at justere sin plan til, hvad forsvaret potentielt kunne overraske med.

Svagheder

  • Tyler Linderbaum er ikke jordens største center, og han vil være en spiller, der hele karrieren skal kæmpe med at være mindre end mange af dem, han skal spille overfor. Jason Kelce har gjort det godt under de omstændigheder, men vi har set andre, der især i pass protection har mangler længde og størrelse til at stå imod.
  • Grundet størrelsen, så er Linderbaum ikke noget powerhouse. Han vinder på teknik og atletiske evner mere end råstyrke, og man kan godt forestille sig, at han vil have svært ved at flytte de rigtig store defensive tackles som en Vita Vea.

Opsummering
Tyler Linderbaum er simpelthen en forrygende offensiv linjemand, der teknisk, atletisk og mentalt er svær at sætte en finger på. Både i kastespillet og løbespillet viser han forrygende hænder og fødder, og det er sjældent, at man ser en college-spiller med så teknisk velfunderet et fundament. Størrelsen og deraf styrken er det største minus hos Linderbaum, og det vil i situationer sikkert være en begrænsende faktor. Generelt er Linderbaum dog et af de bedste center-talenter i de sidste års drafts, og mangler man en mand i midten af den offensive linje, er det svært ikke at savle over Linderbaum.

NFL Comparison: Garrett Bradbury - bare stærkere

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button