Scouting Reports 2022Tight Ends 2022

Jelani Woods: Kæmpe atlet, der har tyvstartet et positionsskifte fra QB

Det sker tit, at NFL-holdene ser en stor, stærk, basket-type QB og tænker, at han ville være et fantastisk projekt på TE. Heldigvis har Jelani Woods allerede tyvstartet det positionsskifte, og hans størrelse og atletiske egenskaber giver ham en pæn chance for succes.

Jelani Woods er vokset op i Ellenwood, Georgia, hvor han gik på Cedar Grove High School. Her spillede han quarterback og var samtidig et honorable mention All-State i basketball. Det var dog football-vejen, der vandt for Woods, og som et 3-stjernet recruit valgte han at spille hos Oklahoma State over tilbud fra Michigan, Louisville, Kansas State og South Carolina.

Hos Oklahoma State redshirtede Woods sin første sæson og blev inden 2018-sæsonen omskolet fra QB til TE. I sin første sæson på banen greb han syv bolde for 120 yards og 2 TD, og året efter blev det til næsten samme statline med 16 grebne bolde for 112 yards og et enkelt touchdown. Det var som om, at det ikke rigtig udviklede sig derfra, og i 2020 greb han igen 8 bolde for de her lige omkring 129 yards og et TD. Efter sæsonen valgte han derfor at skifte fra Oklahoma State til Virginia som graduate student. Her fik han pludselig hul igennem til produktionen, da han greb 44 bolde for 598 yards og 8 TD.

Alder ved draften: 23 år (9. oktober 1998)
Højde: 6ft 7in (202 cm)
Vægt: 253 lbs (115 kg)

Jelani Woods Scouting Reports

Styrker

  • Et af de aller største salgspunkter ved Jelani Woods er kombinationen af størrelse, fart og atletiske egenskaber. Således har Woods en virkelig spændende, stor frame med fantastisk længde at arbejde med. Måler over 6'7 og er nærmest for høj i nogle aspekter af spillet, men har samtidig 34"+ arme og er generelt bare lang. Super catch radius og wing span.
  • Ser super eksplosiv og smooth ud og bevæger sig virkelig godt på banen, selvom han har lange ben. Kan godt lide, at han har bare en smule erfaring med at arbejde fra three-point stance inline, og han ser rimelig naturligt eksplosiv af linjen. Ruller nærmest ud af sit stance og kan tage nogle ekstremt lange skridt, der hurtigt kommer lidt bag på linebackers.
  • Kan virkelig tage nogle kæmpe skridt og angribe vertikalt. Det er tydeligt at se, at han har den rå fart (4.61 40) og lange skridt til at udfordre linebackers og safeties i transition, og han virker som en naturlig seam buster, der kan strække banen vertikalt både fra ydersiden, slotten og inline. Er en kæmpe mundfuld at dække for linebackers ned gennem seamen.
  • Woods' størrelse alene giver ham mulighed for at skærme bolden, når den er i luften. Jeg kan ret godt lide hans evne til at lokalisere bolden, kaste en hånd op og signalere, at han er åben. Projekterer som et fremragende red zone våben eller mulighed på slant-ruter, fordi hans store krop og lange arme simpelthen bare giver ham en mulighed for at trække bolden ind med en kappe af forsvarsspiller på ryggen. De kan stort set ikke nå ind til ham. Samtidig giver hans store frame ham en evne til at bryde første tackling, og selvom han ikke er specielt dynamisk med bolden i hænderne, så synes jeg tit, at han vader ud af en tackling og arbejder sig et niveau ned ad banen, før han bliver sværmet.
  • Jeg kan faktisk rigtig godt lide Woods indstilling og awareness som blocker. Kommer ret godt af linjen og ser også ud til at være rimelig vågen i forhold til at single forsvarsspillere ud i space. Dog halter teknikken en hel del, og han har problemer med at sustaine blocks både på grund af et for højt leverage og hands technique. Men han viser samtidig, at han har så lange arme, at han kan strække dem og holde forsvarsspillere væk, når han lige sætter det hele sammen. Har masser af upside som inline TE.

Svagheder

  • Selvom Woods vejer 250+ lbs, er han rimelig spinkel og har brug for at lægge nogle kg på. Er rimelig high cut og mangler lidt masse på blandt andet armene og i underkroppen. Det er selvfølgelig svært at veje meget mere, når han bare er super lang, men jeg faktisk godt, at han kan komme op og spille på 265 lbs uden at miste noget i sit spil.
  • På grund af hans højde og lidt spinkle frame mangler han engang imellem noget power og leverage, hvilket kan give ham problemer ved POA. Hans hands technique er ikke altid spot on, og han falder nogle gange af blokeringerne, når han skal bevæge sig samtidig. Dog kan han nærmest sluge små defensive backs og corners, når han blokerer i space fra slotten, så det er mest inline, at det er et problem.
  • Det er sjovt at se en 6'7+ spiller løbe ruter, for det ser bare anderledes ud, end når en 5'9 receiver gør det. Nogle gange synes jeg godt, at man kan se, at Woods er bedre til at komme op i fart end breake ned igen. Det bliver lidt segmenteret, men jeg kan faktisk godt lide hans forsøg på at sætte ruter op. Kommer faktisk ret eksplosivt ud af nogle ruter, men sænker engang imellem hofter og læner overkroppen for meget, hvilket også betyder, at han sælger sit break lidt og fortæller, hvor han vil hen. Er mere skræmmende vertikalt end horisontalt lige nu.
  • Der er eksempler, hvor Woods super elegant griber bolden uden for sin krop og bruger sin catch radius fornuftigt, men der er også tilfælde, hvor han ikke ligner en mand med de mest naturlige hænder i verden. Griber den nogle gange lidt usikkert, men måske skal man ikke være så bekymret de tilfælde, da han trods alt er tidligere QB-convert, som først er ved at lære at spille positionen. Det er måske ikke helt så naturligt for ham endnu, så på den ene måde er det svært at blive kloge på hans egentlig niveau, men på den anden side er det også strengt at trække ham alt for meget ned for ting, han trods alt gør rigtig godt i flashes.

Opsummering

Der var nok rigtig mange, der spærrede øjnene op, da Jelani Woods - et kæmpe menneske - dukkede op til combinen og så super atletisk ud igennem positionsøvelserne. Når man læser rundt omkring på diverse scoutingsider, så var der mange, der var overraskede over, at Jelani Woods fik så god en sæson i 2021 efter flere uproduktive sæsoner og en tidligere karriere som QB. Derfor ser man også Woods som en ren upside-spiller på TE, og på den måde er det positivt, at han allerede har lavet positionsskiftet fra QB til TE, ligesom mange hold ellers har drømt om med spillere som Logan Thomas, Tim Tebow og Tyree Jackson. Det tager bare nogle sæsoner, dels at overtale dem - og dels at udvikle dem på positionen. Jeg kan virkelig godt lide Woods' længde, wing span, catch radius, atletiske egenskaber og fart til at true seamen, og det ville ikke undre mig, hvis han i løbet af et par sæsoner kan blive en spændende NFL-spiller. Jeg ved ikke, om Woods er helt nok langt fremme som hverken route runner, receiver eller blocker til at gå på de to første dage af draften, men hans størrelse og atletiske upside giver ham alligevel en god chance for at blive valgt foran nogle af de andre tight ends i denne her årgang, som måske har et lidt lavere loft på potentialet.

NFL Comparison: Logan Thomas

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button