Offensiv linjeScouting Reports 2021

Trey Hill: Det er op ad bakke

Trey Hill er stor og rimelig stærk. Det er nogenlunde, hvad han byder ind med lige nu. Han er atletiske og teknisk ikke ret imponerende, og med overvægt og et par operationer bag sig ser det ud til at være op ad bakke for ham.

Trey Hill er født og opvokset i Warner Robins, Georgia. Han var et 4-stjernet talent ud af high school og manglede ikke tilbud fra store skoler. Han valgte at blive i hjemstaten hos Georgia.

Hos Georgia var han mest backup i sin første sæson i 2018, men fik nogle stater mod slutningen af året. I 2019 startede han alle 14 kampe for holdet, inden han i 2020 nåede otte kampe, før skader satte en stopper for sæsonen. Efter 2020-sæsonen blev han opereret i begge knæ.

Alder ved draften: 21 år (23. januar 2000)
Højde: 6ft 3 in. (191 cm)
Vægt: 319 lbs (145 kg)

Trey Hill Scouting Reports

Styrker

  • Trey Hill er et stort skur af en center, og han har både højde og drøjde på sin side. Han er virkelig bredskuldret, og han ligner en mand, der også snildt ville kunne spille guard uden at blive overmandet, som nogle andre centere.
  • Man kan se, at Hill er rimelig stærk, og at han har noget fin upper body strength. Kan skabe noget rotationelkraft, og har generelt bare noget power i sit spil.

Svagheder

  • Lige nu er Trey Hill ikke i form. Han er simpelthen for tung, og han bærer en del dårlig vægt. Han skal bruge noget tid i NFL på at komme i form og transformere hans krop til noget mere brugbart.
  • Der mangler virkelig nogle atletiske evner, og det er ikke kun, fordi han er lidt for tung nu her. Der mangler eksplosivitet i høj grad, og han har meget svært ved at arbejde i det åbne eller komme op på 2nd level og blokere en linebacker.
  • Udover de bevægelsesmæssige begrænsninger, så er han også meget stiv i underkroppen, så han spiller meget oprejst. Det koster på hans evne til at spille med god leverage, så han ofte ikke får nok skub i løbespillet eller kan blive skubbet tilbage i kastespillet. Hans oprejste spillestil koster også meget på balancen, som ikke er god.
  • Han bruger ikke sine hænder ret godt lige nu. Han får dem ikke placeret i brystet på sin modstander, så han kan ikke få ordentligt fat og sustaine blokeringer ordentligt. Lang ved igen i hand usage.

Opsummering

Ingen grund til at pakke det ind. Trey Hill er en af de dårligste spillere, jeg har set i årets draft. Manglen på altetiske evner og teknik er slående, og når man kombinerer det med dårlig vægt og operationer i begge knæ efter 2020-sæsonen, så ved jeg ikke, hvordan man kan overtale sig selv til, at Hill er værd at tage i top 200.

NFL Comparison: Landon Turner

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Check Also
Close
Back to top button