Scouting Reports 2021Wide Receivere 2021

Nico Collins: Stor og fysisk receiver, men kan han lægge mere på?

Hurtige og vævre receivere har fået en større og større rolle i NFL, men Nico Collins skal forsøge at vise, at styrke i contestede catch-situationer stadig kan bruges på et NFL-angreb. Og så må vi se, hvor meget mere han kan lægge på teknisk.

Nico Collins er født og opvokset i Birmingham, Alabama, og efter en god high school-karriere, hvor han sluttede som et 4-stjernet talent, forventede mange, at han ville vælge Alabama som sit college. Collins valgte dog i stedet Michigan.

Collins spillede sparsomt i sin første college-sæson, men slog igennem i sin anden collegesæson med over 600 yards og seks touchdowns. I sin tredje college-sæson var han Michigans førend receiver med over 700 yards. Grundet covid-19 valgte Collins ikke at spille i sin sidste college-sæson og i stedet fokusere på forberedelserne til 2021-draften.

Alder: 20 år (19. marts 2000)
Højde: 6ft. 4 in. (193cm)
Vægt: 215 lbs. (98 kg)

Nico Collins Scouting Reports

Styrker

  • Nico Collins er en stor og fysisk stærk receiver, der fysisk kan dominere de fleste defensive backs på ren og skær råstyrke.
  • Collins' størrelse hjælper ham til at vinde i contestede situationer, hvor han kan gå op og hente bolden, mens han skærmer og holder forsvarsspilleren væk. Mange af Collins' catches var jump balls eller back shoulders, hvor han kunne udnytte sin store catch range.
  • Helt generelt har Collins pålidelige og stærke hænder. Det virker naturligt for ham at angribe bolden i luften og plukke bolden ud af luften. Stærke hænder i pressede situationer.

Svagheder

  • Collins er en stor receiver, og ligesom mange andre store receivere mangler Collins noget fart og eksplosivitet. Han har muligvis udmærket fart på en længere distance, men det tager ham lidt tid at ramme den topfart, og det skader hans evne til at vinde tidligt i spillet.
  • I forlængelse af første punkt mangler Collins også noget quickness og eksplosivitet i sine retningsskift, og det skader hans evne til at skabe separation som ruteløber. Derudover savner jeg, at han bruger sin styrke lidt bedre som ruteløber, så han skabe noget separation sent på at skubbe/skærme defensive backs. Evnerne som ruteløber kan blive en del bedre.
  • Jeg savner at se Collins være en go-to-guy, som man kan kigge efter, når der skal bruges en første down. Hans produktion er meget kommet på jump balls hist og her, og man savner at se ham vinde consistently på noget, som han lettere kan overføre til NFL.

Opsummering

Nico Collins er en stor og fysisk stærk receiver, og hans pålidelige hænder og evne til at vinde contestede situationer gør ham til en spiller, der kan bidrage på mange hold - måske især i redzone. Det kan godt være, at Collins kan teste relativt fornuftigt størrelsen taget i betragtning, men lige nu savner jeg stadig noget quickness som ruteløber. Spørgsmålet er, om han kan udvikle sig nok som ruteløber i NFL? Det er for mit vedkommende, hvad der afgør, om Collins bliver en deltidsspiller i NFL, eller om han bliver en starter/en vigtig spiller på et angreb.

NFL Comparison: Travis Fulgham

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button