RunningbacksScouting Reports 2021

Najee Harris: Old School powerback med moderne opgraderinger

På mange måder Najee Harris det ultimative runningback prospect. En old school, fysisk stærk runningback, der kan bulldoze igennem forsvar – men som også kan gribe bolde og hjælpe til på alle tre downs, som det er krævet af den moderne prototype.

Najee Harris kommer fra byen Martinez i Californien og spillede sin high school-bold hos Antioch High School, hvor han kreerede fuldstændig absurde statlines gennem alle årene. Som sophomore løb han for 2.263 yards og 23 touchdowns, og som junior øgede han bare produktionen til 2.744 yards og 36 touchdowns. Som senior nærmest kopierede han statistikkerne fra året før og løb for 2.776 yards og 34 touchdowns.

Det gjorde ikke bare Harris til det mest ombejlede runningback-talent i nationen, men blev også af flere betragtet som #1 recruit i 2017-klassen. Det gav Harris stort set frit valg mellem alle de største skoler, og han valgte altså Alabama, der i forvejen var godt besat på positionen med Josh Jacobs, Bo Scarbrough og Damien Harris.

Dog arbejdede Najee Harris sig allerede på banen som freshman, hvor førnævnte trio dog begrænsede ham til 370 yards og 3 TD. Også i hans freshman-sæson var backfielden proppet med talent, men Harris øgede alligevel sin andel af touches, inden han for alvor brød igennem i 2019-sæsonen med 209 carries for 1.224 yards og 13 TD på jorden. Mange havde forventet, at han ville tilmelde sig draften sidste år, men Harris vendte tilbage til det altdominerende Alabama-mandskab og satte yderligere 251 carries, 1.466 yards og 26 touchdowns på kontoen. Derudover greb han 43 bolde for 425 yards og 4 touchdowns. De 30 touchdowns i en enkelt sæson var samtidig ny rekord i SEC-konferencen, så Harris rammer NFL med nærmest det perfekte tilløb.

Alder ved draften: 23 år (9. marts 1998)
Højde: 6ft. 2in. (188 cm)
Vægt: 230 lbs. (104kg)

Najee Harris Scouting Reports

Styrker

  • Den næste i rækken fra Alabamas running back-fabrik, er endnu en spiller, der på mange fronter ser NFL-klar ud. Harris ligner og bevæger sig som en NFL-running back og har haft fremragende produktion på Alabamas talentfulde hold.
  • For en spiller på 230 lbs bevæger Harris sig virkelig flydende med god contact balance, og han er virkelig uhyre slippery for en spiller på den størrelse. Han er næsten teflonbelagt når modstanderne prøver at lave arm tackles, og glider ligeså let videre fra tacklingen.
  • Harris læser spillet virkelig effektivt og virker generelt som en spiller med fremragende spilforståelse. Hans vision er stærk og han forstår at ramme hullerne.
  • Som pass catcher er Harris også rigtig fint med, og skulle han ende i en featured rolle på NFL-niveau kan han snildt være blandt de running backs med flest catches på en sæson.

Svagheder

  • Topfarten og de atletiske evner er ikke overvældende imponerende, og selvom det ikke på nogen måde er kritisk med topfarten, så har Harris kun umiddelbart ”lige nok” fart til at slippe fri for nogle lange løb.
  • Man kan ikke tage noget fra den power og styrke Harris er i besiddelse af, men for en spiller på den størrelse kan det alligevel overraske mig lidt at han ikke har mere bulldozer i sig når han bliver mødt af en tackling head-on. Han bliver lidt for let stoppet ”dead in his tracks” i den situation i stedet for at tromle hen over sin modstander. Det bunder nok også, i hvert fald i en vis grad, i at han til tider løber en smule for oprejst, og altså ikke får sikret sig et tilpas lavt tyngdepunkt i disse situationer.
  • Harris har fundet masser af succes på Alabamas talentfulde hold, bag én af college footballs stærkeste offensive linjer og med en fremragende gruppe af receivers at tage hensyn til for forsvaret. Det bliver ikke ligeså let for ham på NFL-niveau.

Opsummering

Josh Jacobs og Derrick Henry har med pæn (meget stor, i Henrys tilfælde) succes taget springet fra college football hos Alabama til NFL, og Najee Harris er næste mand i rækken, der formentlig bliver taget i én af de første runder. Han kommer dog på ingen måder uden bekymringer – det er dog primært de atletiske evner, der er udfordret for ham – men han er et bundsolidt prospect, der som minimum nok bør kunne blive en fin NFL-spiller. Han kan bidrage på alle downs, og at du hellere vil have ham til at gribe end pass protecte er i sig selv ikke nogen stor bekymring. Var han bare en smule mere dynamisk ville han dog være meget lettere at holde af.

NFL Comparison: Matt Forte

Opdateret 20/03/2021
- Peter Meier Jensen

Styrker

  • Med sine godt 6'2, 230 lbs er Najee Harris en naturligt stor, stærk og fysisk runningback. Højden er ikke nødvendigvis et plus, men som en hel pakke giver det ham noget rendyrket størrelse og fysik, som han kan bruge til at straffe forsvar med. Han kan generere ekstremt meget momentum, når han kommer op i fart, og er virkelig svær at tackle.
  • Ligner en undervurderet atlet. Det kan godt være, at han ikke kommer til at poste nogen eksplosiv 40-yard tid eller være den hurtigste i shorts, men han bevæger sig utrolig ubesværet på banen og ser ud til at være i ekstremt god kontrol hele tiden. Hans balance og power i underkroppen er imponerende, og hans tape er fyldt med spil, hvor han hurdler defensive backs, som var de ligegyldige snubletråde på vejen til et stort spil.
  • Viser en god balance mellem tålmodighed og beslutsomhed på særligt løb op gennem midten, hvilket giver en god lovning på, at han kan fungere i flere systemer. Viser evnen til at løbe både inside zone, outside zone og i gap-looks, hvor han skal følge sine blockers, og demonstrerer også en god evne til at gøre sig "skinny" og slippe igennem huller med koordineret fodarbejde og en kombination af power og eksplosivitet.
  • Harris er virkelig en mundfuld at tackle. Måske fordi de begge er Alabama-produkter og større backs, ynder mange at sammenligne Harris med Derrick Henry, og mens jeg måske ikke helt synes, at den er spot on, så er det uomtvisteligt ikke nogen fornøjelse at tackle nogle af dem. Selvom Harris er en upright runner, så sænker han sine pads godt igennem kontakt og falder konsekvent 2-3 yards fremad, hvilket også skyldes, at han er god til at placere fødderne rigtigt inden kontakt, så han kan bounce af tacklingen. Undervurderet trait.
  • Selvom han på ingen måde er den hurtigste back i draften, så har han god build up speed og tager nogle lange, kraftfulde skridt. Når han slipper igennem line of scrimmage eller kommer på ydersiden, sætter han forsvarsspillere i en rigtig træls situation, hvor han enten kan pløje lige igennem dem, hvis de tøver, hoppe over dem, hvis de er for aggressive og går efter benene, eller løbe fordi dem - måske med en stiff-arm i smasken - hvis de tager den forkerte vinkel.
  • Det nok vigtigste trait i forhold til at berettige ham til (måske) at være et 1st round pick, er hans evner som receiver. Hvert år har han lagt på som pass catcher, og han viser en god kombination af bløde, naturlige hænder, føling med coverage og YAC-evner på screens og swing passes. Sætter sine blocks op og kommer endda tilbage mod bolden og giver sig selv muligheden for YAC. Virker som en naturlig receiver.

Svagheder

  • Det er svært at finde nogen egentlig svagheder i Harris' game, der ikke kan arbejdes på, men det bør nævnes, at han engang imellem løber for oprejst og giver forsvarsspillere en større strike zone. I langt de fleste tilfælde er han dog i kontrol og sænker sine pads, men enkelte gange blotter han sin mid-section og må absorbere nogle store hits.
  • Najee Harris er ikke typen, der ser dagslys og pludselig sprinter fra hele forsvaret untouched. Han mangler helt sikkert noget long speed i forhold til fx Travis Etienne, men han samler konsekvent yards op i chunks, og han er typen, der både stiff-armer, hurdler og pløjer sig vej gennem et forsvar. Men mangler et second gear.
  • Har størrelsen og villigheden til at være effektiv som pass protector, men engang imellem kommer han simpelthen til at gøre sin base for smal, når han tager imod blitzers. Skal arbejde på at sænke sit tyngdepunkt en smule, så han ikke bliver trykket så meget tilbage, før han får sat hælene i og sat power bag. Kan også godt arbejde på at lokalisere blitzers noget før, men skal roses for at forstå, hvornår han i stedet for at blokere kan lække ud i flatten og give sin QB en outlet.
  • Spillede på et uhørt godt Alabama-mandskab, hvor den offensive linje med få undtagelser var den stærkeste enhed på linjerne. Det har selvfølgelig givet Harris ekstremt gode betingelser, og det bliver ikke lige så nemt at finde running lanes i NFL.

Opsummering

Najee Harris er en utrolig komplet runningback med meget få mangler og meget store styrker - bogstaveligt talt. Er en naturligt stor og powerful back med en stærk underkrop og evne til at falde forlæns ved kontakt. Viser evnen til at operere i forskellige blocking schemes, og selvom han stadig kan arbejde på balancen mellem tålmodighed og beslutsomhed, så er han generelt god til at finde det rigtige hul. Er decideret modbydelig at tackle én mod én og kommer - også i NFL - til at opgradere mange 2-3 yard runs til 7-8 yard runs, der sætter angrebet i en god position i forhold til down and distance. Foruden evnerne som runner har Harris et naturligt feel for at gribe bolde ud af backfielden, og det bør klart hjælpe hans sag i forhold til at være et kommende førsterundevalg, at han kan mere end bare at gribe korte kast og blive tacklet. På mange måder er Harris en kombination af en old school, fysisk running back med moderne RB traits i kastespillet, hvilket nok skal fange en hel del holds interesse - også tidligt.

NFL Comparison: Matt Forte

Styrker

  • Najee Harris tropper op med en imponerende fysik. Han har højde og drøjde til at intimidere enhver forsvarsspiller, der skulle få idéen at forsøge og tackle ham. Når han sænker skuldrene er der bare noget power, som kan give de ekstra yards.
  • Selvom Harris er stor og tung, så har han overraskende god agility. Han har løse hofter og en evne til at lave eksplosive cuts sideværts. Det giver ham en god evne til at få folk til at misse, og han kan altså både straffe tacklere med power, men også få dem til at se fjollede ud in space.
  • Man snakker altid om balance gennem kontakt med runningbacks, og den del er også over middel hos Harris. Han er ikke Alvin Kamara, men du vælter ikke Harris uden at komme med et seriøst bud på en tackling.
  • Selvom Harris har nogle kvaliteter som runner, så synes jeg faktisk, at hans største styrke ligger i kastespillet. Han viser nogle rigtig fine ruter, noget god kropskontrol og sikre hænder i kastespillet. Når han får bolden in space, er hans kombination af styrke og elusiveness et mareridt for mange spillere 1 mod 1.

Svagheder

  • Harris kommer ikke til at vinde meget på sine atletiske evner. Hans eksplosivitet og fart er ikke noget særligt, og han kommer ikke til at vælte sig i mange 20+ yards løb.
  • Selvom hans contact balance er over middel, så løber han lidt oprejst til tider, og det gør, at han kan blive fældet af folk, der får fat i fødderne på ham. Et lavere tyngdepunkt ville gøre det sværere at gå lavt på ham.
  • Harris er en stor back, der ikke har så meget fart. Alligevel er han ret glad for at bounce løbet udvendigt. Det tror jeg, han skal skrue ned for i NFL, hvor linebackere og safeties er hurtigere og vil lukke ydersiden i et snuptag.

Opsummering

Najee Harris har mange ting, som er værdsatte i en runningback. Hans størrelse og styrke kombineret med hans sideværts cuts er en dejlig kombination, der giver ham flere måder at undvige/bryde tacklinger på. Han er dog også en sjov runningback, der næsten har sine forcer i de afdelinger, som normalt ellers tilhører mindre runningbacks. Hans cuts og beslutninger i løbespillet kan godt minde om en spiller, der har meget mere fart end Harris, og det er en ting, som han måske skal lære i NFL. Derfor tror jeg også, at han egentlig vil kunne gøre mest skade i kastespillet, hvor han er bundsolid allerede og derudover naturligt kommer ud i områder, som han virker komfortabel med. Han har dog klart egenskaberne til at blive en primær runningback på et angreb, også selvom jeg ikke ser en kommende top 5-runningback i ligaen.

NFL Comparison: Matt Forte

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Check Also
Close
Back to top button