Scouting Reports 2021Tight Ends 2021Wide Receivere 2021

Jacob Harris: Freak tight end/wide receiver-hybrid med dårlige hænder

Jacob Harris er en super atletisk spiller, der med sin kombination af fart og størrelse kan give mange problemer for et forsvar. Spørgsmålet er, om han er tight end eller receiver, og om han kan forbedre sine dropproblemer.

Jacob Harris er født og opvokset lidt udenfor Tampa, Floria. Han havde egentlig en drøm om at blive professionel fodboldspiller, men blev overtalt til at prøve football i sit sidste år af high school. Først havde han planer om at spille fodbold i college, men fortrød efter en uge og fik en plads som walk-on (intet stipendie) hos Western Kentucky.

Hos Western Kentucky redshirtede han sin første sæson i 2015, men led af hjemve og droppede at spille football i 2016. I stedet vendte han hjem og trænede et ungdomshold i fodbold, mens han tænkte over fremtiden.

I 2017 fik han en walk-on plads hold UCF, hvor han i sit første år bare trænede med. Halvvejs igennem 2018-sæsonen havde han gjort sig fortjent til at modtage et stipendie, efter store bidrag på special teams. I 2019 fandt han så vej til angrebet hos UCF, og han greb 19 bolde for 448 yards og et touchdown. De tal blev forbedret i 2020 med 30 catches for 539 yards og otte touchdowns.

Alder ved draften: 24 år (16. april 1997)
Højde: 6ft 5in. (196cm)
Vægt: 219 lbs (99kg)

Jacob Harris Scouting Reports

Styrker

  • Jacob Harris har en absurd kombination af størrelse og fart. Med sine 195cm og cirka 100 kg har han tight end højde og receiver vægt. Hans fart er super, og han løb 40 yards 4.43 til sin pro day. Den kombination er et giftigt matchup-mareridt for forsvaret, uanset om Harris ender mere som tight end eller wide receiver.
  • Selvom Harris er stor, er han ikke stiv i bevægelserne. Retningsskiftene er fine for så stor en mand, og han har evnen til at sænke hofterne, så han kan arbejde nede i knæene. Bare all round en blændende atlet.
  • Jeg kan godt lide Harris tilgang til spillet, og han er ikke bange for at gå lidt til stålet. Indgår gerne i lidt fysisk spil mod cornerbacken, og han er også en fysisk spiller efter catchet. Har en hel del special teams-erfaring, som også vil hjælpe ham tidligt, og det er tydeligt, at fysisk spil ikke skræmmer ham.
  • Der er nogle begyndende tegn på noget glimrende kropskontrol. Havde nogle spil, hvor han går fint op efter bolden og får drejet og justeret sin krop udmærket. Det er ikke færdigudviklet, men der er lovende takter.

Svagheder

  • Som ruteløber er Harris ganske upoleret lige nu. Cuts er ikke så skarpe, og han sælger dem ikke så godt. Skal blive bedre til at angribe cornerbackens leverage, så han kan få modspilleren lidt ud af balance og komfortzonen.
  • Største svaghed for Harris er hans hænder. Der er simpelthen alt, alt for mange drops, og selv når han griber bolden er der adskillige catches, hvor han lige skal bruge et par forsøg på at få sikret kuglen. Skal virkelig bruge noget tid på at få forbedret hænderne.
  • Hvordan bruges Jacob Harris bedst? Han er virkelig en høj receiver lige nu, og han ville godt kunne spille receiver med sin fysik og fart. Spørgsmålet er bare, om han er bedre tjent med at tage en 10-15 kg på og blive mere en receiving tight end. Her tænker jeg især på, at han ikke har et problem med det fysiske aspekt af spillet, og han samtidig som tight end ikke vil være så presset af at skulle blive bedre på releases. Han vil lidt lettere kunne iscenesættes som en vertikal-trussel i midten af banen, tror jeg. Det er en debat, holdene må tage og gøre klart for dem selv, så Harris ikke ender mellem to stole

Opsummering

Jacob Haris er en interessant og svær projection. Han er tydeligvis super, super atletisk, og han vil kunne give mange forsvarsspillere problemer på den ene eller den anden måde. Han er dog også en meget upoleret spiller med dårlige ruter og tvivlsomme hænder. Spørgsmålet, som NFL-holdene skal stille sig selv, er, hvordan Harris bruges bedst. Er han bedst som en Chase Claypool/Miles Boykin-type som en stor udvendig receiver? Eller er han bedst, hvis han tager 10-15 kg på og prøver at blive en pass catching-tight end? For mig er han så høj og så upoleret som receiver, at jeg hælder mod, han måske lettest vil blive til noget brugbart som tight end. Her ville man kunne bruge ham som en size/-speed trussel, der kan få en 15-25 snaps pr. kamp og nogle spil tegnet op til sig. Der vil dog nok være pæn uenighed om, hvor og hvordan han skal bruges i NFL.

NFL Comparison: Hybrid af Miles Boykin og Noah Fant

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button