Offensiv linje 2021Scouting Reports 2021

Deonte Brown: Hvor meget kan størrelse og styrke skjule?

Deonte Brown er født og opvokset i Alabama og var et 4-stjernet talent ud af high school. Den tunge guard valgte at blive i hjemstaten i college, da han valgte University of Alabama.

Brown redshirtede sin første sæson i 2016 og var kun backup i 2017. Overtog som starter på guard halvvejs gennem sin tredje sæson i college, inden han missede de to sidste kamp af 2018-sæsonen pga. en karantæne. Karantænen for brud på NCAA’s college-regler trakte sig også ind i de fire første kampe af 2019, hvorefter Brown vendte tilbage som starter. Et job han fastholdte resten af 2019 og i hele 2020.

Alder: Ukendt
Højde: 6ft. 4 in. (193cm)
Vægt: 350 lbs. (159 kg)

Deonte Brown Scouting Reports

Styrker

  • Deonte Brown er en stort gut, og hans spil er styrkebaseret. Når han får hænderne på en mand, så er det tydeligt at se, at han kan flytte dem med det momentum, som hans vægt giver ham.
  • Browns tyngde og noget ganske solid knee bend giver ham et fint tyngdepunkt i pass protection, som gør ham utroligt svær at løbe igennem. Hans resetter sine fødder godt, og har generelt et godt anchor.
  • Hans pass protecetion har nogle fine tendenser. Hans footwork er udmærket, og han resetter sine fødder fint og kommer i mange fine positioner, hvor han kan body catche rushere. Det er en ganske fin strategi for ham, fordi han er så stor og stærk med et godt anchor.

Svagheder

  • Selvom Browns vægt giver ham noget momentum og power i løbespillet, synes jeg ikke, der er nogen grund til, at han skal spille med en vægt på 350 pund. Jeg så ham gerne tabe 15-20 pund for at prøve at få noget mere quickness.
  • Netop quickness er Browns' store mangelvare, og der er bare en del spil, hvor han ikke kan lave de nødvendige justeringer hurtigt nok. Dette gælder både i løbespillet og kastespillet.
  • Den manglende mobilitet rammer i høj grad hans evne til at tage gode vinkler i løbespillet. Han har svært ved at komme op på 2nd level og finde en linebacker, og generelt kommer han bare lidt halvskævt ind i for mange blokeringer
  • Den lidt manglende quickness betyder også, at han har lidt svært ved at holde sin blokeringer længe nok, fordi han ikke kan mirror forsvarsspillere, der prøver at komme af blokeringerne. Han kunne også godt have under middel længde arme, som ville hæmme hans evne til at få fat i forsvarsspillere breast plate.
  • Til sidst ville jeg ønske, at Brown læste spillet lidt hurtigere, da han fra tid til anden virker til at være langsom til at opfatte, hvem han skal blokere. Det gælder også, når han skal justere sin blocking-teknik til en uventet situation, og han er dårlig til at være en instinktiv blocker.

Opsummering

Deonte Brown har på mange måder NFL-størrelse, og store guards har det med at kunne overleve i NFL, fordi de simpelthen er er så svære at komme rundt om og igennem, mens de kan sætte skub i løbespillet. Jeg synes dog, at Brown i for høj grad mangler quickness, spilforståelse og evne til at gode vinkler til at jeg for alvor tror, han bliver NFL-starter lige med det samme. Hvis han kan komme ind på et NFL-hold og få vægten lidt ned, så han måske forbedrer sin quickness lidt, mens han bliver bedre i sin spilforståelse, så har han dog en fin chance for at udvikle sig til en NFL-starter.

NFL Comparison: Larry Warford

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button