EDGE RushersScouting Reports 2021

Dayo Odeyingbo: En alsidig pass rusher med en spændende fysisk pakke

Stor, stærk, eksplosiv og alsidig. Mange defensive koordinatorer vil uden tvivl have interesse i den spændende fysiske pakke, som Dayo Odeyingbo kan bidrage med på den defensive linje. Hvis teknikken kan lægges på, er potentialet også ganske fornuftigt.

Dayo Odeyingbo er født i Brooklyn, New York, af forældre med nigeriansk afstamning. Odeyingbo gik dog på high school i Texas, hvor han blev anset som et 3- eller 4-stjernet talent. Han havde ikke tilbud fra landets største skoler, men valgte Vanderbilt, der hører til i bunden af den stærke SEC-konference.

Allerede i sin første sæson hos Vanderbilt fik Odeyingbo betydeligt med spilletid og nåede 2,5 sacks. I både sin anden og tredje sæson hos Vanderbilt spillede han også en del, men han fik først sit endelige gennembrud i 2020 som Senior. Her løftede han sit niveau og nåede 5,5 sacks i den afkortede sæson, hvor han nåede at spille otte kampe.

Alder: 21 år (24. september 1999)
Højde: 6ft. 6 in. (198cm)
Vægt: 276 lbs. (125 kg)

Dayo Odeyingbo Scouting Reports

Styrker

  • Dayo Odeyingbo er en dejlig stor dreng, der besidder mange fysiske kvaliteter. Odeyingbo er stor og stærk med lange arme. Det er tydeligt at se, at når teknikken er med Odeyingbo, så er han utrolig svær at styre pga. hans imponerende fysiske statur.
  • Til at kombinere med et intimiderende build har Odeyingbo fin eksplosivitet og burst i sit first step, og kombinationen af eksplosivitet og størrelse/styrke er en giftig kombination, han kan vinde på.
  • Odeyingbos størrelse giver også ham noget alsidighed, som holdene kan lege med. Hos Vanderbilt spillede Odeyingbo både som EDGE og indvendigt på linjen, og han har også størrelse og tyngde til at kunne spille indvendigt på kastedowns. Hvis et hold ønsker det, kunne han måske endda bære 15 pund ekstra og blive primært en indvendig defensiv linjemand. Der er i hvert fald nogle muligheder for forskellige roller til Odeyingbo.

Svagheder

  • Odeyingbo er stor og relativt eksplosiv, men han mangler noget fleksibilitet i sin krop. Både hvad angår short area quickness og bend ligger han solidt under middel, og det skader hans evne til at runde hjørnet udvendigt skarpt og ellers at arbejde rundt om offensive linjefolk effektivt. Rimelig lineær atlet.
  • Når man ser bort fra den lidt manglende bend, så handler de fleste svagheder for Odeyingbo om brugen af hans hænder. Som pass rusher viser han egentlig forsøg på en del forskellige pass rush moves - swim, swipes, club, chops (swim hans bedste) - men det er meget hit or miss lige nu. Han skal blive en mere poleret pass rusher, og så skal han inkorporere evnen til at sammensætte flere moves, så han ikke går i stå, hvis det første misser.
  • Brugen af hans hænder kan også forbedres mod løbet, hvor han for ofte spiller med for højt pad level og for dårlig extension. Han skal have bedre timing i sit punch, så han kommer ind og vinder kampen om breastplate og holder sit eget bryst frit. Det lykkes lidt for sjældent, men når det gør, kan man se, hvor svær han er at flytte med sin længde og tyngde.
  • Hans timing, når han skal af blokeringer må gerne forbedres, og der mangler måske lidt short area quickness til at sikre tacklinger.

Opsummering

Dayo Odeyingbo bibringer en spændende fysisk pakke, hvor han kombinerer strålende størrelse og styrke med noget ret fin eksplosivitet. Det gør ham svær at håndtere for mange tackles, når teknikken er med ham. Desværre er hand usage meget hit or miss for Odeyingbo lige nu, og man savner noget consistency i hans spil generelt. Jeg tror, at nogle hold vil se ham som indvendig defensiv linjemand, mens andre nok vil se ham som en stor EDGE, der kan rykkes indvendigt på nogle kastedowns. Umiddelbart er der nok ikke en stor sack-konge i Odeyingbo, men kan han blive teknisk solid, har han styrke og længde til at være en solid run-defender og levere 5-10 sacks om året. På mange måder potentiale til at blive en fin starter med lidt udvikling.

NFL Comparison: Charles Omenihu

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button