Offensiv linje 2021Scouting Reports 2021

Creed Humphrey: Fortiden som bryder kan ses

Oklahomas center Creed Humphrey gik til brydning, siden han var fire år gammel, og nogle af de gamle tricks kan ses på football-banen, hvor Humphrey de sidste tre år har startet i midten af Oklahomas offensive linje.

Creed Humphrey er vokset op i Shawnee, Oklahoma, hvor han fra en ung alder stiftede bekendskab med brydning, som var faderens sport. I high school blev hans evner på en football-bane dog tydelige, og han endte som et 4-stjernet talent med tilbud fra mange store skoler, heriblandt Alabama. Humphrey valgte dog Oklahoma, hvor han fra barns ben var kommet på stadion.

Hos Oklahoma redshirted han sin første sæson, inden han i 2018 overtog som startende center og snappede bolde til Kyler Murray. Den position holdt han fast i gennem 2019 og 2020, inden han valgte at springe sit sidste år i college over og tilmelde sig 2021-draften.

Alder: 21 år (28. juni 1999)
Højde: 6ft. 5 in. (196cm)
Vægt: 320 lbs. (145 kg)

Creed Humphrey Scouting Reports

Styrker

  • Humphrey er en rimelig eksplosiv og bevægelig center, der hurtigt kommer ud over stepperne, når han arbejder på pulls eller skal nå en linebacker på 2nd level. Jeg forventer en ret god 40 yard tid.
  • Der virker til at være en god portion styrke i overkroppen, og han er dygtig til at få drejet sin mand med styrke, så han kan åbne et hul for runningbacken. Hans fortid som bryder virker til at skinne igennem her. Han ved, hvordan man arbejder med folk tyngdepunkt.
  • Generelt er han dygtig til at tage fornuftige vinkler i løbespillet. Især i bevægelser er han ganske fin til få ram på sin mand, så han kommer mellem forsvarsspiller og boldholder, så han skærmer.
  • Når Humphrey får fat i en mand, er han dygtig til at holde fødderne kørende og skabe en masse skub. Endnu en ting relateret til bevægelse han gør godt.

Svagheder

  • Humphrey er høj, men hans build er ret tøndeagtigt med en bred overkrop og brede skuldre. Det gør, at hans armlængde ser endnu kortere ud i funktion end den sikkert er. Jeg synes i hvert fald, at han svært ved at holde folk væk fra sin brystkasse.
  • Selvom Humphrey er eksplosiv og kan løbe, så er short area quickness en mangelvare for mig. De små subtile og hurtige justeringer, der skal laves, når folk hives pass rush moves op ad lommen, synes jeg ser mangelfuld ud.
  • Jeg savner noget fleksibilitet i hans underkrop, og han spiller lidt for oprejst og lodret til min smag. Kan blive skubbet rundt, når folk kommer i brystet på ham, fordi han mangler fleksibiliteten til optimalt at absorbere kontakt.
  • I pass protection er jeg nervøs for hans fodarbejde, da jeg synes, hans fødder ser halvlangsomme og tunge ud. Savner foot speed og en sense of urgency. Han kan hurtigt få ret mange problemer i pass protection i NFL.
  • En anden grund til, at han kan få problemer i pass protection er, at han har svært ved at redde situationen, når folk kommer på kant af ham. Hans manglende længde og hans lidt oprejste base betyder, at han for ofte vælter af folk, når de kommer på kant af ham. Gælder også i løbespillet, hvor det skader hans sustain.

Opsummering

Humphrey har både klare NFL-kvaliteter og betydelige svagheder, der kan give problemer i NFL. Hans bevægelighed og styrke giver et stærkt fundament at arbejde ud fra, og hans evner i løbespillet bør også kunne overføres udmærket. Hvor jeg bliver bekymret er i pass protection, hvor hans manglende længde, short area quickness og fleksibilitet kunne give ham problemer. Selvom han er meget større, kunne han på mange måder få nogle af de samme problemer, som Garrett Bradbury har haft hos Vikings i sine første sæsoner.

NFL Comparison: En større Garrett Bradbury

Senest opdateret 05/01/2021
- Teis Joranger

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button