LinebackersScouting Reports 2021

Chazz Surratt: Fra quarterback til produktiv linebacker

Det lå ikke i kortene, at Chazz Surratt ville være en af de bedste senior-linebackere i årets draftårgang. Da han startede hos North Carolina var det som quarteback, og først efter 2018-sæsonen blev han rykket til linebacker.

Chazz Surratt er født og opvokset i Denver, North Carolina (Ja, ikke Denver, Colorado), og han var anset som et 4-stjernet quarterback talent ud af high school. Efter han redshirtede sit første college-år i 2016, startede han syv kampe som quarterback for North Carolina i 2017. I 2018 blev han dog skadet i sin første kamp i sæsonen, og så skulle hans karriere tage en uventet drejning.

Op til 2019-sæsonen fik han at vide, at han var overhalet af adskillige andre på quarterback, og han overvejede at skifte college. Han besluttede sig dog for at blive hos hans hjemstatscollege og i stedet skifte positioner. Han ønskede dog ikke at skifte til en anden offensiv position, hvor han var afhængig af en spiller på hans gamle position. Derfor valgte han i stedet linebacker, og det gik langt bedre end forventet. Surratt var fast starter i sin første sæson i 2019 og blev toer i afstemningen om årets forsvarsspiller i ACC-konferencen.

De takter er fortsat i 2020, og Surratt er nu på to år gået fra bænket quarterback til en seriøst talent på linebacker. Chazz Surratts lillebror, Sage Surratt, er wide receiver hos Wake Forest og vil også være at finde i 2021-draften.

Alder: 23 år (16. februar 1997)
Højde: 6ft. 2 in. (188cm)
Vægt: 230 lbs. (104kg)

Chazz Surratt Scouting Reports

Styrker

  • Først og fremmest udviser Surratt en dejlig intensitet og fight på banen. Han flyver rundt på banen og er på ingen måde skræmt i sit spil. Dejlig fysisk tilgang til spillet.
  • Atletisk er Surratt rigtig godt med, og han udviser tydelig eksplosivitet og fart i sit spil. Han har ingen problemer med at komme fra sidelinje til sidelinje, og han er ikke atletiske begrænset.
  • Selvom han kun har spillet linebacker i to år, viser han rigtig gode tendenser i coverage. Han får uden problemer god dybde i sine zone drops, og han viser god fornemmelse for rutekoncepter omkring - måske hans fortid som quarterback hjælper her. Generelt virker han til at have fart og fornemmelse til at blive en over middle opdæknings-linebacker.

Svagheder

  • Evnerne til at læse spillet og blokeringer kan godt blive mere pålidelige. Han har det med at være lidt langsom til at scrape over toppen (komme rundt om blokeringer og tvinge løbet indvendigt). Det gør, at der enten åbner sig gaps, gaps bliver større end ønsket, eller at Surratt selv lidt for ofte laver tacklingen efter runningbacken har fået fire eller fem yards i stedet for én eller to yards.
  • Der er nogle tackleproblemer på flere fronter. Vinklerne til bolden og spillet er ikke stabile endnu, og tackleteknisk har han det med operere med et for højt tyngdepunkt. På trods af de gode atletiske evner, så kunne man godt savne lidt fleksibilitet i underkroppen, så han spiller lidt for oprejst generelt. Men han skal blive bedre til at komme ned i knæene, når han går ind i tacklinger.
  • Det er ikke på grund af manglende physicality eller vilje til at tage kontakten, men Suratt skal blive bedre til at komme af blokeringer i løbespillet. Han er ikke dygtig nok til at stacke og shedde blokeringer, og han ligner en spiller, der stadig godt kan blive stærkere i overkroppen.
  • Alderen vil begrænse begejstringen for mange hold. Surratt når at blive 24 år gammel inden draften, og han vil altså være i slutningen i 20'erne, når han rammer free agency første gang.

Opsummering

På mange måder passer Chazz Surratt ind i skabelonen for en rigtig produktiv linebacker. Hans atletiske evner og hans intensitet vil gøre ham til en spiller, der altid er omkring bolden. Når man kombinerer det med hans lovende takter i opdækningsspillet, så ligner han en spiller, der hurtigt vil være bedre end flere startende linebackers i ligaen.

Det afgørende for om Surratt bliver "blot" en starter eller en profil/god starter ser ud til at være, om han kan blive bedre til at læse spillet i boksen, og hvorvidt han kan blive en mere stabil tackler. Lige nu er der en del ting på de punkter, som han kan arbejde mod.

NFL Comparison: Kwon Alexander

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button