Scouting Reports 2021Wide Receivere

Cade Johnson: FCS-bidraget til slotreceiver-årgangen

Der er masser af slotreceivere i årets draft, og Cade Johnson er endnu et glimrende bidrag til årgangen. Han spillede på det lavere FCS-niveau i college, men han viste glimrende burst, fin play strength og gode hænder.

Cade Johnson er vokset op i det østlige Nebraska og var ikke noget nævneværdigt talent ud af high school. Han var et 0-stjernet talent og havde ingen tilbud fra FBS-hold, og måtte tage til takke med tilbud om at slutte sig til South Dakota State som walk on.

Han redshirtede sin første sæson, men kæmpede sig til spilletid i 2017. Her greb han for omkring 300 yards, men gjorde sig især bemærket som kick returner, hvor han satte skole-rekord for return yards i en sæson med 839 yards. I 2018 brød han igennem som starter, og han greb for imponerende 1.332 yards og 17 touchdowns.

I 2019 blev det til 1.222 yards og otte touchdowns og blev udnævnt som FCS all american. South Dakota States 2020-sæson blev aflyst pga. Covid19, og Johnson overvejede en overgang at transfer til et FBS-hold, men valgte i sidste ende at begynde forberedelserne frem mod 2021-draften.

Alder ved draften: Ukendt (Ukendt)
Højde: 5ft 10in. (178 cm) (ved Senior Bowl)
Vægt: 186 lbs (84kg) (ved Senior Bowl)

Cade Johnson Scouting Reports

Styrker

  • Han ser ikke ud af meget, når han stiller op, men Cade Johnson viser faktisk rigtig fin eksplosivitet og fart. Han kommer hurtigt af linjen og op i fart, og han har nok fart til at true dybt og strække banen fra slotten. Ikke kun en rendyrket chain mover, der laver catches ved kæderne.
  • Fysisk er han ikke stor, men jeg kan godt lide hans play strength. Han lader sig ikke skubbe rundt, og han kan arbejde udmærket gennem kontakt på ruterne. Viser også ok styrke ved catch point og robusthed med bolden i hænderne. Han bliver ikke bøllet som nogle andre mindre receivere.
  • Jeg kan godt lide Cade Johnsons hænder. Han plukker bolden let og elegant ud af luften, og der er bare en lethed over de fleste af hans catches. Viser derudover fine stærke hænder i halvpressede situationer.
  • Med hans fine play strength og over middel burst giver han fint lidt ekstra yards, når han har bolden i hænderne. Han er ikke som sådan dynamisk med skarpe cuts, men han har en fin fornemmelse for space og giver dig den ønskede YAC og lidt til.

Svagheder

  • Der er noget burst og fart i Johnsons spil, men han er stadig ikke som sådan en dynamisk atlet. Hans retningsskift er ikke som sådan super skarpe og eksplosive, og han kommer ikke til at kunne vinde på fart som sådan - der er bare nok til, at det ikke begrænser hans rolle.
  • Han spillede næsten rent i slotten hos South Dakota State, og det vil han også gøre i NFL. Derfor har han heller ikke rigtigt bevist sig mod press coverage, og han viser ikke de vilde nuancer i hans releases, når der er en spiller, der presser ham på line of scrimmage. Det er ikke essentielt for ham pga. slot-rollen, men stadig en ting man savner, og noget som gør, at hans rolle nok vil være begrænset til udelukkende slotten i NFL.
  • På det niveau, som Johnson spillede på, havde han sjældent behov for nuancerne i sine ruter. Ofte var fart og burst nok på de mange go, post og over ruter, som han løb. Man savner at se en evne til at variere farten, angribe blind spots og ellers arbejde med lidt mere hårdt breakende ruter.
  • På grund af størrelsen er han ikke en spiller, som vil vinde mange contestede catches. Hans hænder er stærke nok, men det er ikke sådan, at man ser ham hoppe op og gribe bolden over hovedet på forsvarsspilleren - den del har han ikke rigtigt. Ligesom en del andre slotreceivere.

Opsummering

Cade Johnson var utroligt produktiv på FCS-niveau, og det er let at se, at han har noget fin fart, som gav nogle problemer på det niveau, og han ellers har solide hænder og god play strength. Farten vil være mindre udtalt i NFL, men alle de ting bør kunne overføres til NFL. Jeg tror egentlig også på, at han kan blive en ganske god ruteløber, men han er der ikke helt endnu. Han er ikke en type, der kommer ind og bliver en dominerende receiver, men han ligner et rigtig fint bud på en bundsolid slotreceiver, der kan flytte kæderne og give lidt ekstra i form af lidt dybt og lidt YAC. Typisk fjerderundevalg, hvis man mangler en slotreceiver.

NFL Comparison: Christian Kirk-light

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button