EDGE Rushers 2021Scouting Reports 2021Topnavn 2021

Azeez Ojulari: En teknisk raffineret pass rusher

Azeez Ojulari er ikke den største pass rusher i 2021-draften, og selvom han ikke er langsom, vil han heller ikke være den hurtigste. Til gengæld viser den 20-årige pass rusher en allerede imponerende teknik, som gør ham til en effektiv quarterback-jæger.

Azees Ojulari er af nigeriansk afstemning med forældre, der begge emigrerede til Nigeria i 1900-tallet. Ojularis morfar er den respekterede afrikanske kunstner og musiker Twins Seven Seven. Ojulari voksede op i Georgia-området og valgte derfor også hjemstatskolen University of Georgia. Ojulari har en lillebror, der er jagter quarterbacks hos LSU.

Alder: 20 år (16. Juni 2000)
Højde: 6ft. 3 in. (190,5cm)
Vægt: 240 lbs. (109kg)

Azeez Ojulari Scouting Reports

Styrker

  • Azeez Ojulari er atletisk en interessant diskussion. Når jeg ser ham, ser jeg et godt første skridt, og han timer sine get offs virkelig godt. Samtidig er han virkelig dygtig til at komme rundt om hjørnet, som man siger. Han reducerer overfladen, som tacklen kan blokere, virkelig godt, og han har en sublim evne til at arbejde gennem kontakt, når han er på kant af folk. Kombinationen af eksplosivitet på de første par meter og god teknik rundt om hjørnet gør ham giftigere, end jeg egentlig tror, hans målbare atletiske evner vil give udtryk for. Med andre ord, så kunne jeg godt se ham teste middelmådigt eller lidt over til combine, men stadig på banen have evnen til at vinde udvendigt.
  • En anden grund til, at Ojulari er så farlig som pass rusher er hans generelt strålende teknik. Jeg har nævnt hans evner til at runde hjørnet, men han er allerede som 20-årig meget raffineret med sine hænder. Han udviser en lang række pass rush-moves med god variation, en plan B og en evne til at følge et mislykket move op med et andet. Teknisk er et godt stykke foran de fleste spillere ud af college.
  • Generelt er Ojularis fornemmelse for spillet godt. Han er en playmaker, der spiller med god opmærksomhed og virker til at have en idé om, hvad angrebet ønsker at gøre i forskellige situationer. Han har også noget erfaring i opdækningen, som vil appellere til nogle hold.

Svagheder

  • Ojularis største svaghed er klart størrelsen og længden. Han er ikke en stor EDGE, og nogle hold vil helt sikkert trække ham ned i grade, fordi han ikke har den længde, de ønsker. 240 pund for en EDGE vil også være en af de letteste EDGE-rushere i NFL, og han vil sandsynligvis arbejde hårdt frem mod combine på at nå 245-250 pund.
  • Den manglende størrelse og tyngde gør ham også til en mere gennemsnitlig spiller mod løbet. Der mangler noget styrke og længde på nogle spil, selvom hans play strength egentlig er habil. Den manglende længde betyder nogle gange, at han har lidt svært ved at komme af blokeringer i løbespillet, og jeg tror aldrig, at Ojulari vil dominere som run defender.

Opsummering

Ojulari er ikke den største og stærkeste EDGE i årets draft, og det vil sikkert gøre nogle hold mere lunkne ved ham, men Ojularis naturlige fornemmelse og evner som pass rusher er svære at overse, synes jeg. Den måde han allerede nu bruger sine hænder på, og hans naturlige evne til at runde hjørnet er strålende våben, der ofte kan overføres godt til NFL. Jeg er lidt i tvivl, om Ojulari vil teste godt til combine, eller om det "kun" bliver lidt over middel. Hvis Ojulari har en fornuftig combine , går han i første halvdel af første runde.

NFL Comparison: En anelse mere atletisk version af Yannick Ngakoue

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button