Offensiv linjeScouting Reports 2021

Aaron Banks: Endnu en Notre Dame-guard banker på NFL’s dør

Ikke alle guards kan være Quenton Nelson eller Zack Martin, men Aaron Banks ligner alligevel et udmærket bud på endnu en NFL-starter fra OL-fabrikken Notre Dame.

Aaron Banks er født og opvokset i The Bay Area i Californien. Han var et 4-stjernet talent ud af college og havde tilbud fra nærmest hele landet og især hold på vestkysten. Banks valgte dog at tage til Indiana og University of Notre Dame.

Hos Notre Dame spillede Banks ikke i sin første sæson, inden han halvejs inde i 2018 overtog som starter. Herefter spillede han alle kampe i 2019 og 2020 på en af de bedste offensive linjer i college.

Alder: Ukendt (3. September ukendt år)
Højde: 6ft. 5 in. (196cm)
Vægt: 330 lbs. (150 kg)

Aaron Banks Scouting Reports

Styrker

  • Aaron Banks er en stor og fysisk guard med god længde. Har størrelsen til at kunne tage kampen op fysisk mod alle NFL-spillere.
  • Banks er en stærk gut, der ikke sådan lige flytter sig, men derimod har styrke til at få skub i løbespillet samt kontrollere folk i kastespillet.
  • Selvom Banks ikke er let på tå, så er jeg meget imponeret over hans evne til at spille indenfor rammerne af hans atletiske evner. Han er virkelig effektiv og dygtig til at bruge, det han har. Kender sine styrker og svagheder.
  • Banks lange arme giver ham gode forudsætninger for at komme ind på kroppen af forsvarsspillere, og jeg synes, hans grip strength generelt er god. Det giver ham noget god sustain i løbespillet.
  • Der er en god sense of urgency og awareness over Banks' spil. Han er hele tiden opmærksom på, hvad der sker omkring sig, og han virkelig disciplineret i sine blitz pickups og videregivning og modtagning af spillere på stuns.
  • Man får et generelt indtryk af, at han er en klog spiller, der generelt er i god kontrol og opfatter spillet hurtigt nok. God anticipation, og det er en af grundene til, at han virker som en mere effektiv atlet, end han fysisk er.

Svagheder

  • Banks er ikke en god atlet, og selvom han forstår at spille rundt om det, så vil der selvfølgelig være spil, hvor han bare vil tabe på quickness, hvis en hurtig og eksplosiv tackle lige fanger ham. Der redder hans atletiske evner ham ikke.
  • I forlængelse af punkt 1 her i svagheder, så kan han nogle gange havde lidt svært ved at fange sin mand, når han skal op på 2nd level og blokere en linebacker.
  • Der er nogle udfald i balancen, hvor han lunger lidt for meget og læner sig for meget forover. Ikke et stort problem, men det hænder.
  • Skal passe på ikke at spille for højt. Jeg synes egentlig, at der er udmærket fleksibilitet og knee bend ham, men han bliver stadig rejst op på nogle spil. Skal blive mere stabilt.

Opsummering

Aaron Banks bliver nok aldrig en all pro guard i NFL, men jeg ser mange kvaliteter, der kan gøre ham til en starter. Han er stor, stærk og svær at komme udenom. Han ved, hvad hans styrker og svagheder er, og han spiller godt rundt om dem. Hans spilforståelse, teknik og styrke giver en god kombination, som kan gøre ham til en fornuftig starter i mange år. Han vil blive slået af hurtige defensive tackles fra tid til anden, men alle kan ikke være Quenton Nelson eller Zack Martin.

NFL Comparison: Ramon Foster

Senest opdateret 06/01/2021
- Teis Joranger

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button