Rangeringer

2023 Draft: Draftbeat vs. Consensus

Hvor afviger vi fra konsensus på vores big board? Vi har holdt Draftbeats big board op mod Consensus Board og ser her nærmere på de største afvigelser.

Et kig på 200+ spillere i løbet af draftprocessen kaster nogle darlings af sig. Hvad end det er berettiget eller ej, har vi alle nogle spillere vi ser os lune på, og er gladere for end mange andre. Omvendt finder man også nogle spillere, som man bare ikke ser det store lys i, selvom det virker til at alle andre er glade for dem.

Efter at have fået sammensat vores Big Board, har vi haft gravet vores rangeringer igennem og forsøgt at holde det op mod det årlige Consensus Board som Arif Hasan fra Pro Football Network sammensætter (kan findes her), for at finde de mest nævneværdige afvigelser. I denne gennemgang vil vi kigge nærmere på nogle af dem.

Vi vil ikke bruge alt for mange kræfter på quarterbacks, da den positionelle værdi immervæk har en hel del at sige i rangeringerne. Consensus boardet – en sammensætning af talrige boards – indeholder ganske givet en del boards hvor denne position er trukket en del op. Alle fem topnavne, der er spekuleret i til første runde, rangerer lavere på vores board end på Consensus boardet. Når vi kommer til den næste gruppe vender det dog rundt, og Tanner McKee er den eneste vi derfra har lavere på vores board.

En sidste note, inden vi kaster os ud i det: Vi sammenligner et Consensus board på 300 spillere med et Draftbeat big board på 230 spillere, så selvom Malik Cunningham hos os rangerer 54 pladser højere end konsensus, så er det altså vores lavest rangerede spiller vi taler om. Det vil være lidt svært at påstå at vi er højere på ham end konsensus.

FØRSTERUNDEKANDIDATERNE:
Et kig ned over gruppen af forventede førsterundevalg vil ikke nødvendigvis i rå tal kaste store afvigelser af sig, men hvor en forskel på 5-10 pladser i rangeringen ikke er specielt nævneværdig når vi kommer et stykke ned ad boardet, så har det trods alt en vis vægt når vi ser på toppen af draften, så lad os se på de mest nævneværdige uoverensstemmelser mellem de to boards.

CB Christian Gonzalez, Oregon
Draftbeat rank: #2
Consensus rank: #7
Oregon-corneren er et formodet top 10-valg, men det peger aktuelt mod at han kun vil blive valgt som den anden cornerback, efter Devon Witherspoon. Vi er fans af dem begge, men er højest på Gonzalez, der både på Teis’ og Huddle Ups board rangerer som den næstbedste spiller, efter Jalen Carter. Det er fem pladser højere end konsensus.

OT/OG Peter Skoronski, Northwestern
Draftbeat rank: #3
Consensus rank: #9
Skoronski er anset for den bedste offensive linjemand i årets draft, og det gælder både hos konsensus og hos os, men han indtager pladsen som den tredjebedste spiller i draften på vores board, mod ”kun” en plads akkurat i top 10 hos konsensus. De korte arme kan spille ind her hos konsensus, men vi ser ikke desto mindre en spiller, der kan være en solid tackle, men en fremragende guard, og når vi ignorerer den positionelle værdi med guards, så ender han altså helt heroppe hos os.

EDGE Will Anderson Jr., Alabama
Draftbeat rank: #5
Consensus rank: #1
Favoritten til at blive den første defensive spiller af brættet, er også topnavnet i årgangen, hvis man spørger konsensus. Men hos os er Will Anderson altså ”kun” den femtebedste spiller i årgangen, og den tredjebedste defensive (efter Carter og Gonzalez). Vi ser ikke en spiller i samme klasse som fx Nick Bosa, Myles Garrett eller Chase Young, og mens Anderson er teknisk god og fremragende mod løbet, skal han have lagt lidt flere moves på som pass rusher for at kunne blive den bedste i årgangen. Han er en rigtig god spiller, men hans succes er ikke helt så garanteret som man kan blive foranlediget til at tro når man ser nogle af de kommentarer Anderson får med på vejen.

TE Michael Mayer, Notre Dame
Draftbeat rank: #12
Consensus rank: #20
Det er Huddle Ups grade på Mayer, der primært trækker ham op på vores samlede board, om end han på begge vores boards er højere rangeret end hos konsensus (#10 hos Huddle Up, #19 hos Teis). Mayer er en NFL-klar blocker og en ultrapålidelig pass catcher. Han er ikke en dynamisk receiver på positionen, men han har et stærkt all-round skill-set, der kan gøre ham til en quarterbacks bedste ven.

DT Calijah Kancey, Pittsburgh
Draftbeat rank: #19
Consensus rank: #29
“Undersized one-gap penetrating 3-tech fra Pittsburgh” er en karakteristik vi har set fungere ret fint før, men selvom Kancey ikke er Aaron Donald, og næppe kommer tæt på at blive en ligeså god spiller som Donald har været siden han er kommet ind i ligaen, så kan mindre heldigvis også gøre det. Vi er villige til at købe at han kan finde succes, trods begrænsningen i størrelse, og har ham ti pladser højere end konsensus på vores board.

OT Anton Harrison, Oklahoma
Draftbeat rank: #21
Consensus rank: #32
Vi virker generelt til at være lidt højere på toppen af tackle-årgangen, og har både Skoronski, Paris Johnson, Broderick Jones (om end med uenighed internt – mere om det senere) og Anton Harrison rangeret højere end konsensus – og Darnell Wright på samme position som konsensus. Vi ser også internt ret ens på Harrison, der er hhv. 21 og 22 på vores respektive boards, og ser en ung (fyldte 21 i februar) og NFL-klar pass protector med noget nær prototype størrelse og længde til positionen.

WR Quentin Johnston, TCU
Draftbeat rank: #34
Consensus rank: #19
Johnston er en spiller, der virker til at dele vandene lidt, og han er meget svær at få et godt read på, når det handler om hvor han bliver valgt. Johnston er ”kun” vores WR5 i klassen, hvor konsensus har ham som nummer to. Han har en fremragende kombination af størrelse og fart, men han spiller simpelthen bare ikke op til sin størrelse og han er en spiller hvor det hold der vælger ham drafter potentialet frem for hvad han kan her og nu.

RB Jahmyr Gibbs, Alabama
Draftbeat rank: #50
Consensus rank: #27
På trods af at vi ikke indregner positionel værdi ender vi en hel del lavere på Jahmyr Gibbs end konsensus. Der er begyndt at være en del buzz om Gibbs som et sent førsterundevalg, men vi har ham kun som den fjerdebedste running back i årgangen. Han er en stærk pass catcher ud af backfielden med god fart, men der mangler noget power, kropskontrol og evner som inside runner til at vi vil gå så højt på ham som konsensus har ham.

DT Bryan Bresee, Clemson
Draftbeat rank: #63
Consensus rank: #26
Det er lidt svært at finde ud af hvor Bresee bliver valgt, og den klare indikation af at han vil blive taget i første runde, som noget pegede på for nogle måneder siden, er der ikke rigtig længere. Men med en rangering som nummer 63 hos os, har vi altså at gøre med en spiller, der jf vores rangering ikke bør tages før slutningen af anden runde (og han har en tredjerundegrade på begge vores boards), mens konsensus har ham i slutningen af første runde. Hans produktion har været skuffende og ser ikke helt så atletisk ud på tape som han har testet, og dertil kommer noget skadeshistorik.

EDGE Felix Anudike-Uzomah, Kansas State
Draftbeat rank: #13
Consensus rank: #45
Én af de helt store favoritter på redaktionen. Vores EDGE4 holdt op mod nummer 8 på positionen hos konsensus, og en spiller det ærligt virker lidt underligt ikke trækker mere førsterundehype. Anudike-Uzomah er ung (blev 21 i januar), atletisk med fart og bend rundt om hjørnet og selvom han ikke har spillet på ét af de helt store universiteter har han stadig holdt hjemme i Big 12-konferencen, der er i én af de fem store (Power 5) konferencer i college. 19,5 sacks og otte forced fumbles har han samlet sammen over de seneste to sæsoner, og mens der er plads til at forbedre hans spilforståelse, timing af snappet og evner mod løbet, så er der simpelthen for meget upside til at det i vores optik giver mening ikke at vælge ham i første runde.

DRAFTBEAT DARLINGS:
Når vi bevæger os udenfor første runde bliver forskellene hurtigt ganske markante. Lad os se på nogle af de spillere vi er en hel del højere på end konsensus.

WR Josh Downs, North Carolina
Draftbeat rank: #20
Consensus rank: #40
Endnu en spiller vi har i top 20, som konsensus rangerer udenfor første runde, men hvor Anudike-Uzomah har begyndt at få lidt kærlighed hos nogle draftniks som et muligt valg helt i bunden af første runde, er der ikke helt den samme snak om Josh Downs. Han er etter på positionen på Huddle Ups board og nummer to hos Teis, men han er kun WR6 hos konsensus. Der mangler noget størrelse, men Downs har fart, ball skills og en fremragende evne til at vinde contested på trods af sin manglende størrelse.

IOL Ricky Stromberg, Arkansas
Draftbeat rank: #38
Consensus rank: #139
Én af de helt store darlings på redaktionen er center Ricky Stromberg, som vi er helt uforstående overfor kun rangerer som den sjettebedste center hos konsensus – vi har ham som den tredjebedste interior lineman, og dét altså med Skoronski talt med i den gruppe. Stromberg har fire års startererfaring i SEC-konferencen, er teknisk stærk og en spilintelligent linjemand med god power. Vi ser klart en startende interior lineman i Stromberg, og er klar til at vælge ham i anden runde, hvor konsensus altså har ham helt nede i fjerde runde. Stromberg er én af tre spillere, som vi har rangeret 100+ højere end konsensus.

EDGE Tuli Tuipulotu, USC
Draftbeat rank: #43
Consensus rank: #63
Det er ikke den allerstørste forskel vi kan finde mellem vores board og konsensus, men Tuli Tuipulotu er én af de store favoritter på redaktion, og en rangering til første halvdel af anden runde holdt op mod en rangering hos konsensus til lige på nippet til tredje runde, er også værd at tage med. Var Tuipulotu en bedre atlet, ville han med stor sandsynlighed være anset for et klokkeklart førsterundevalg, for han er en imponerende smooth og poleret – både i teknik og spilforståelse – spiller, ikke mindst når man har for øje at han er én af de yngste spillere i årgangen (bliver 21 til september, kort inden sæsonstart). Man kan diskutere om han er alsidig eller en tweener, men vi ser ham værende alsidig og tror på at han kan bygge videre på det flotte niveau han har vist hos USC.

TE Brenton Strange, Penn State
Draftbeat rank: #83
Consensus rank: #143
Produktionen har ikke været overvældende for Brenton Strange hos Penn State, men Brenton Strange er en pålidelig pass catcher med gode evner som blocker – han har især nogle gode reps som lead blocker. Der er atletisk potentiale til at fungere som mere af en multi-level threat end Strange fik mulighed for hos Penn State, hvor han primært blev brugt på korte kast og til en vis grad på mellemdistancen.

IOL Alex Forsyth, Oregon
Draftbeat rank: #99
Consensus rank: #242
Den i rå tal største forskel mellem vores board og Consensus boardet er Alex Forsyth, som vi har 143 pladser højere end konsensus. Forsyth mangler noget som run blocker, men han er en erfaren, stabil og teknisk stærk pass blocker til midten af den offensive linje, som vi ikke føler hører til i bunden af draften ligesom konsensus tilsyneladende mener.

FB Hunter Luepke, North Dakota State
Draftbeat rank: #115
Consensus rank: #239
Sidste mand, der rangerer 100+ pladser bedre hos os end konsensus. Luepke er en superunderholdende fullback, der har været brugt på talrige måder hos North Dakota State. Han er overraskende stærk i kastespillet og bringer minder om Mike Alstott som runner. Der skal dog lidt udvikling til som lead blocker, og han spiller en position, der ikke er særlig værdifuld, og derfor bliver han nok heller ikke taget så højt som vi har ham rangeret (udelukkende baseret på Huddle Ups grading af ham, da Teis ikke har set ham).

WR Bryce Ford-Wheaton, West Virginia
Draftbeat rank: #122
Consensus rank: #213
I en WR-årgang med masser af små, vævre typer, er Bryce Ford-Wheaton en spiller, der går i den anden grøft, som vi også er fans af – i hvert fald i forhold til konsensus. Ford-Wheaton er 6’4”, 221 lbs og testede helt eminent ved Combine. Han har størrelse, fart, fysik og catch radius, men skal blive en bedre ruteløber, så han kan udnytte sine atletiske evner bedre. Men det er værd at tage chancen på ham før end siden på tredjedagen, hvis man spørger os.

IOL Asim Richards, North Carolina
Draftbeat rank: #129
Consensus rank: #205
En tre-års starter med god teknik og power, men lidt mangel på den atletiske front. Richards har spillet tackle i college, men bør rykkes indvendigt i NFL. Han kæmpede dog lidt på den position da han blev prøvet af ved Senior Bowl, så det kan tage noget tid for ham at finde sig til rette, men vi er klar til at satse på at han på sigt kan finde sig til rette indvendigt.

CB Rejzohn Wright, Oregon State
Draftbeat rank: #137
Consensus rank: #203
Lillebroren til Cowboys’ Nahshon Wright, er en solid press-man corner, der har et godt jam og er stærk ved catch point, men skal forbedre sig teknisk og fik ikke mulighed for at vise sig frem ved Combine og Oregon States Pro Day pga. skader. Kan han få dem lagt bag sig, er der nok at arbejde med til at han på sigt kan udvikle sig til en starter.

RB Ulonzo Gilliam, UC Davis
Draftbeat rank: #218
Consensus rank: N/A
Til sidst i denne sektion, vores højest rangerede spiller, som ikke er med i top 300 på Consensus boardet. Rangeret som nummer 218 ud af 230 på vores board, er det dog heller ikke fordi vi kan erklære os som store fans af ham. WR Xavier Smith (#227 på vores board) er den eneste anden vi har set, som ikke er i top 300 hos konsensus.

DRAFTBEAT DUDS:
Fra de spillere vi er høje på, til dem vi ikke ser i et ligeså positivt lys som konsensus.

CB Kelee Ringo, Georgia
Draftbeat rank: #75
Consensus rank: #38
Førsterundehypen er aftaget med Kelee Ringo, men på begge vores boards er han rangeret udenfor top 70, mens han altså ender i top 40 hos konsensus. Fysisk er Ringo imponerende med god størrelse og fart, og han er en ung spiller, der først fylder 21 til juni, så der er bestemt noget upside at komme efter, men vi synes helt enkelt der er for lang vej igen til at forsvare et valg i top 50.

EDGE Keion White, Georgia Tech
Draftbeat rank: #77
Consensus rank: #41
Med invitationen til at deltage ved draften, er spekulationen om Keion White som en spiller, der kan gå i første runde, taget til. Mens han har imponerende størrelse, alsidighed til at spille end i både 4-3 og 3-4 og masser af power, ser vi også bare en mindre heldig kombination af alder (blev 24 i januar), ustabil og rå teknik og spilforståelse, der også mangler udvikling. Det er en fin chance at tage i tredje runde, men første runde eller starten af anden er helt enkelt for tidligt.

IOL Joe Tippmann, Wisconsin
Draftbeat rank: #92
Consensus rank: #57
Tippmann er af nogle nævnt som den center, der kan blive valgt først, men vi har tre centers over ham (Ricky Stromberg, John Michael Schmitz og Luke Wypler) og mens han har god power og spilintelligens, spiller han højt (og han er i forvejen 6’6”) og ender for ofte på jorden. Der er staterpotentiale, men vi vil i hvert fald mod slutningen af dag to, og egentlig helst ind i fjerde runde, før chancen bliver taget – og han er næppe på brættet når anden runde er slut.

EDGE Isaiah Foskey, Notre Dame
Draftbeat rank: #95
Consensus rank: #55
Mange er glade for Foskey, og han har leveret god produktion hos Notre Dame og har mange ting kørende for sig – størrelse, længde, styrke, brugen af sine hænder – men han mangler fart og bend til at true udvendigt konstant, mangler noget i pass rush-arsenalet og har bare ikke formået at dominere så meget som hans skill-set kunne lægge op til. Det er muligt det kan gå op i en højere enhed med NFL-coaching, men vi synes anden runde er for tidligt.

WR Rashee Rice, SMU
Draftbeat rank: #116
Consensus rank: #75
En gådefuld spiller, der splitter os lidt på redaktionen – Teis har ham helt nede som nummer 165 på sit board, mens han på Huddle Ups board ”kun” er nede som nummer 92. Rice har masser af upside, men hans tape er præget af en frustrerende mangel på stabilitet. I 2020 havde Rice 10 tabte bolde, i 2022 havde han 9 – i 2021 hvor han spillede i slotten tabte han kun én bold. Der er oceaner af spørgsmål vedrørende Rices tape, og det er virkelig svært at gennemskue hvilken spiller man får.

S Antonio Johnson, Texas A&M
Draftbeat rank: #147
Consensus rank: #58
Én af de største forskelle mellem vores board og konsensus, ikke mindst når man tager hensyn til hvor højt spilleren er rangeret på det ene board. Johnson har højt, længde og fysik, men han tilbyder simpelthen for lidt i kastespillet og er for aggressiv i sine forsøg på at få lavet spil, så han får bragt sig selv ud af position, til at vi kan gå med til at bruge et valg på dag to på Johnson.

RB Zach Evans, Ole Miss
Draftbeat rank: #172
Consensus rank: #111
Selv uden at have indregnet skadeshistorik og nogle spørgsmålstegn om hans karakter efter to karantæner som high school-senior, ender vi en del lavere på det tidligere 5-star recruit end konsensus. Evans er bygget godt og en effektiv one-cut runner, men  han mangler noget power og hans vision og evner i kastespillet lader noget tilbage at ønske.

IDL Jaquelin Roy, LSU
Draftbeat rank: #183
Consensus rank: #117
Roy er en habil spiller, med solide evner i de fleste dele af spillet, men han er absolut uspektakulær og mangler nogle traits der virkelig får ham til at skille sig ud. Og er der en svaghed, så er det hans evner som pass rusher. Det gør ham ikke til meget mere end en reserve/rotationsspiller i vores bog og en spiller der hører til senere på tredjedagen end konsensus har ham.

A.T. Perry, Wake Forest
Draftbeat rank: #193
Consensus rank: #90
Den første af tre spillere, der rangerer over 100 pladser lavere hos os end konsensus. Det hører dog med, at det er Huddle Ups board, der trækker Perry i den gale retning, og i den henseende skal det også siges, at det ikke nødvendigvis er en spiller de (= skribenten på denne artikel) er helt så lave på som graden kan indikere. Perry har tape, der er let at sætte pris på, men undertegnede har personligt nogle spørgsmålstegn ved om hans spil kan overføres til NFL, og får tankerne tilbage til nogle spillere, som jeg har kunnet lide, som bare ikke har fået det til at hænge sammen i NFL.

OT Blake Freeland, BYU
Draftbeat rank: #198
Consensus rank: #87

Den næststørste forskel mellem vores board og konsensus finder vi i Blake Freeland, og vi må bare helt ærligt sige at vi ikke ser noget nær det lys i ham som mange andre gør. Ja, han har erfaring, størrelse og atletiske evner, men han er simpelthen alt for let til sin højde, mangler styrke og teknik til at kompensere for det. Det er muligt at noget tid i et NFL-træningsprogram kan få rettet ham ind, men det er en chance vi lader andre tage.

S J.L. Skinner, Boise State
Draftbeat rank: #205
Consensus rank: #91
Den største enkeltstående forskel mellem spillere rangeret på begge boards. Skinner har en kombination af størrelse og fart, der er sjælden for positionen, og han har gode ball skills, men trods syv interceptions i college, mangler han instinkter i opdækning, spiller ikke altid til sin størrelse og har stive hofter. Vi har set en spiller som Jayron Kearse formå at overkomme mange af de samme bekymringer, men Skinners rolle virker meget specifik, og det er en chance til de senere runder i vores bog, ikke til slutningen af dag 2, som konsensus tilsyneladende mener.

IOL Braeden Daniels, Utah
Draftbeat rank: #213
Consensus rank: #141
Spilforståelsen, Daniels’ foot quickness og atletiske testing ved Combine giver anledning til forhåbning omkring hans prospects i NFL, men efter at have spillet udvendigt hos Utah, skal han rykkes indvendigt i NFL, hvis han skal overleve. Der mangler masse og styrke til at spille på ydersiden, og han skal bulke op for at klare sig indvendigt. Teknikken og nogle underlige whiffs giver anledning til yderligere bekymring omkring en spiller, vi helt enkelt bare ikke tror på.

LB Owen Pappoe, Auburn
Draftbeat rank: #216
Consensus rank: #124
Pappoe har gode atletiske evner, fart til at arbejde sideline-to-sideline, men han er undersized, spiller med hovedet under armen, falder for fakes, tager sig selv ud af position og er en spiller vi har meget svært ved at se finde succes.

IOL Emil Ekiyor Jr., Alabama
Draftbeat rank: #223
Consensus rank: #128
Alabama-linjemænd har det med at blive lidt hypet, og erfaringen fra det højeste niveau og at have spillet under den vel nok bedste trænerstab i collegefootball, er selvfølgelig værd at tage med, men vi ser ikke noget stort lys i Ekiyor. Spillet er simpelthen for ustabilt, og han scorer den ottendelaveste rangering på vores board. Vi vil nok hele vejen igennem draften kunne finde spillere vi vil tage over ham.

IOL McClendon Curtis, Tennessee-Chattanooga
Draftbeat rank: #228
Consensus rank: #166
Sidste år overraskede Patriots ved at vælge en UT-Chattanooga-guard i første runde i form af Cole Strange. Vi havde ham noget længere nede, men dette års guard fra skolen har vi som vores tredjelavest rangerede spiller. Han har erfaring og har spillet både tackle og guard i college, så hans alsidighed kan hjælpe ham til at sikre et rosterspot som reserve, men teknisk og atletisk lader han simpelthen for meget tilbage at ønske i vores bog.

S Brandon Joseph, Notre Dame
Draftbeat rank: N/A
Consensus rank: #159
Fire spillere har scoret en rangering i top 200 på Consensus boardet uden at vi har set dem. Brandon Joseph er den højest rangerede af dem (Jalen Redmond #174, Ryan Hayes #175 og Lonnie Phelps #199 er de øvrige tre). Efter at have sammenholdt vores boards og konstateret at Joseph var den højestrangerede vi ikke havde set, satte Magnus hurtigt et tape på for at se om han var noget værd, men uden at det på nogen måde var en færdig evaluering, var indtrykket ikke overvældende positivt. Dét er hvad vi har at kunne sige om ham.

DRAFTBEAT DISAGREEMENTS:
Nu skal det hele ikke bare være os mod konsensus. Vi kommer jo heller ikke udenom at der internt på redaktionen er nogle uenigheder hvad enkelte spillere angår. Nogle af disse har allerede været highlightet i vores positionsgennemgange, men lad os se på hvor Teis’ og Huddle Ups boards adskiller sig mest fra hinanden.

Lad os starte med en gruppe af spillere, som Huddle Up er noget højere på end Teis:

OT Broderick Jones, Georgia
Huddle Up: #6
Teis: #27

WR Zay Flowers, Boston College
Huddle Up: #20
Teis: #36

CB Emmanuel Forbes, Mississippi State
Huddle Up: #24
Teis: #41

RB Tyjae Spears, Tulane
Huddle Up: #27
Teis: #65

IOL John Michael Schmitz, Minnesota
Huddle Up: #30
Teis: #57

LB Jack Campbell, Iowa
Huddle Up: #39
Teis: #78

EDGE Andre Carter II, Army
Huddle Up: #54
Teis: #125

IOL Luke Wypler, Oho State
Huddle Up: #58
Teis: #115

LB Noah Sewell, Oregon
Huddle Up: #59
Teis: #118

CB Jakorian Bennett, Illinois
Huddle Up: #67
Teis: #107

CB Kyu Blu Kelly, Stanford
Huddle Up: #77
Teis: #114

RB Israel Abanikanda, Pittsburgh
Huddle Up: #83
Teis: #120

S Jammie Robinson, Florida State
Huddle Up: #94
Teis: #140

WR Rashee Rice, SMU
Huddle Up: #92
Teis: #165

IOL Andrew Vorhees, USC
Huddle Up: #98
Teis: #160

EDGE Byron Young, Tennessee
Huddle Up: #101
Teis: #162

CB Jaylon Jones, Texas A&M
Huddle Up: #102
Teis: #172

EDGE K.J. Henry, Clemson
Huddle Up: #96
Teis: #199

Og omvendt, spillere Teis er en del højere på end Huddle Up:
QB C.J. Stroud, Ohio State
Teis: #5
Huddle Up: #23

WR Jaxon Smith-Njigba, Ohio State
Teis: #9
Huddle Up: #26

CB Deonte Banks, Maryland
Teis: #15
Huddle Up: #37

OT Dawand Jones, Ohio State
Teis: #34
Huddle Up: #51

CB Cam Smith, South Carolina
Teis: #30
Huddle Up: #55

IDL Mazi Smith, Michigan
Teis: #28
Huddle Up: #65

IDL Gervon Dexter, Florida
Teis: #31
Huddle Up: #71

RB Devon Achane, Texas A&M
Teis: #35
Huddle Up: #87

TE Luke Musgrave, Oregon State
Teis: #48
Huddle Up: #89

IOL Nick Saldiveri, Old Dominion
Teis: #70
Huddle Up: #136

IDL Kobie Turner, Wake Forest
Teis: #81
Huddle Up: #139

LB Daiyan Henley, Washington State
Teis: #88
Huddle Up: #137

CB Cameron Mitchell, Northwestern
Teis: #83
Huddle Up: #140

WR Jayden Reed, Michigan State
Teis: #89
Huddle Up: #146

OT Jaelyn Duncan, Maryland
Teis: #74
Huddle Up: #166

WR Trey Palmer, Nebraska
Teis: #109
Huddle Up: #178

WR A.T. Perry, Wake Forest
Teis: #101
Huddle Up: #216

RB Evan Hull, Northwestern
Teis: #133
Huddle Up: #217

Related Articles

Skriv et svar

Back to top button