Mock Drafts

Anden runde mock draft: Hvem snupper resterne fra første runde?

De første 32 spillere er valgt, og som altid med nogle overraskelser, der efterlader gode spillere til andendagen af draften. Her har i et bud på, hvordan anden runde af 2021-draften kan se ud.

32 spillere valgt. 227 valg tilbage. Nattens første runde var som altid god underholdning med lidt overraskelser og drama. Du kan se, hvad Peter Meier Jensen og Teis Joranger tænkte om draftens første runde i vores videogennemgang af de mest interessante valg.

Andendagen er dog et sted, hvor der skal tilføjes vigtige startere, hvis man skal have forhåbninger om at kunne erklære sig vindere af draften. Her får du et bud på, hvordan anden runde af årets draft forløber.

Du kan også læse, hvem, vi synes, er de bedste spillere efter første runde i vores opsamling af de 75 bedste tilbage på Draftbeats konsensus-board.

Valgene er taget af Peter Meier Jensen og Teis Joranger på skift. Peter har taget de lige valg, mens Teis Joranger har taget de ulige valg.

33. Jacksonville Jaguars – Trevon Moehrig, S, TCU
Efter en quarterback og en runningback bliver der kigget mod forsvaret, hvor safety ved siden af Rayshawn Jenkins er en svaghed.

34. New York Jets – Rondale Moore, WR, Purdue
Med Zach Wilson og Alijah Vera-Tucker i første runde er et par vigtige offensive positioner fikset. Nu bliver det så spørgsmålet om at give et våben til Wilson. Elijah Moore vil give mere mening for mig, men jeg har bare en eller anden fornemmelse af at de vil sætte pris på den fysik Rondale spiller med

35. Atlanta Falcons – Javonte Williams, RB, North Carolina
Arthur Smith kan godt lide at løbe bolden, men han mangler en runningback til at bære det tunge læs. Her er Williams bedste tilbageværende spiller på positionen

36. Miami Dolphins (fra Texans) – Jeremiah Owusu-Koramoah, Notre Dame
Lidt overraskende faldt JOK ud af første runde, men Dolphins er ikke et dårligt bud på et hold til at stoppe det. Hans alsidighed bør tiltale en Belichick-discipel og linebacker er et behov

37. Philadelphia Eagles – Creed Humphrey, C, Oklahoma
Jeg kan godt lide det her fit for Eagles. Jason Kelce har ikke lang tid igen, og Humphrey giver dem en super atletisk center til at agere arvtager.

38. Cincinnati Bengals – Teven Jenkins, OT, Oklahoma State
Det lignede et valg mellem WR og OT i første runde. Med et våben på plads til Burrow med Chase, må det nu handle om at beskytte ham. Der er mange muligheder, men Jenkins ligner bedste værdi, og vil være et oplagt fit på RT. Så kan Jonah Williams og Riley Reiff kæmpe om LT og lade den anden rykke indvendigt

39. Carolina Panthers – Liam Eichenberg, OT, Notre Dame
Jeg føler, at den offensive linje er oplagt, men hvem det bliver, ved jeg ikke helt. Det kunne lige så godt være Dillon Radunz eller Samuel Cosmi. Wide receiver er en dark horse som valget.

40. Denver Broncos – Azeez Ojulari, EDGE, Georgia
EDGE er ikke et akut behov i Denver, men der mangler noget dybde og en langsigtet løsning. Ojulari kan være klar til at bidrage tidligt

41. Detroit Lions – Elijah Moore, WR, Ole Miss
Så stopper jeg faldet. Galskaben må have en ende. Lions har brug for en playmaker, og en slotreceiver giver god mening. Så har man Tyrell Williams og Perriman på ydersiden med Moore indvendigt.

42. New York Giants – Christian Barmore, DT, Alabama
Med Dalvin Tomlinsons exit er der åbnet et lille (okay, fysisk set halvstort) hul på den defensive linje. Barmore passer fint ind

43. San Francisco 49ers – Tyson Campbell, CB, Georgia
Cornerback er et stort need for 49ers, og Tyson Campbell er bedste mulighed tilbage på brættet. Klog spiller med gode movement skills, der dog skal lære at spille bolden bedre.

44. Dallas Cowboys – Carlos Basham, EDGE, Wake Forest
Cowboys undlod at adressere det måske største behov i første runde, men retter fokus mod en opgradering af pass rushet her. Basham har power og produktion og passer fint ind på pladsen modsat Demarcuus Lawrence

45. Jacksonville Jaguars (Fra Vikings) – Levi Onwuzurike, DT, Washington
Jeg aner ikke, hvad Jags gør her, men NFL skulle være glade for Onwuzurike, så måske de kigger den vej. Men tight end, OL og cornerback kunne jeg alle se i spil.

46. New England Patriots – Terrace Marshall, WR, LSU
Patriots har investeret i receiverpositionen i denne offseason, men der virker stadig til at mangle lidt. Med investeringen i Jones i første runde finder de nu et spændende våben til ham. Marshalls medicals har kostet ham lidt, men hans størrelse og fart er tillokkende. Kender vi Patriots ret ender det dog nok med en eller anden random DB, der burde tages på tredjedagen

47. Los Angeles Chargers – Asante Samuel Jr., CB, Florida State
Cornerback er en mangel hos Chargers efter Casey Haywards afsked, og her kommer Asante Samuel Jr. ind med fine atletiske evner og et alsidigt skill set, som jeg synes minder om Darious Williams’. Og Williams fungerede jo meget godt for Brandon Staley sidste år.

48. Las Vegas Raiders – Landon Dickerson, IOL, Alabama
Opgraderingen af den offensive linje fortsætter med endnu en Alabama-spiller. Raiders værdsætter lederevner og dét har Dickerson, der også har talent til at gå endnu tidligere. Skader koster, men faldet stopper her. Og opgraderingen af forsvaret må vente endnu en runde.

49. Arizona Cardinals – Dyami Brown, WR, North Carolina
Hvad Cardinals’ gør, er et mysterie for mig. Jeg forstod ikke så meget af Zaven Collins-valget i første, men det lød som om, at WR var en position, de gerne ville opgradere. Brown er bedste receiver tilbage på brættet, så han bliver valget. OL ville give mening, men jeg kunne ikke lige finde et godt fit.

50. Miami Dolphins – Dillon Radunz, OT, North Dakota State
Traden af Ereck Flowers har åbnet en plads på den offensive linje og meldingen går på at Dolphins vil rykke Robert Hunt indvendigt. Radunz er en small-schooler med glimrende atletiske evner og Dolphins kan efterhånden erklære deres offensive linje for fikset – forudsat de mange valg i de seneste drafts lever op til potentialet.

51. Washington Football Team – Samuel Cosmi, OT, Texas
Jeg ville have taget Radunz, hvis ikke Peter havde været så fræk, at snuppe han lige foran mig. Men venstre tackle er usikker hos Washington, og Cosmi kommer med stor upside. Quarterback kunne dog være en mulighed her.

52. Chicago Bears – Elijah Molden, CB, Washington
Der er lidt behov i det bageste forsvar hos Bears, og mens en outside corner sagtens kunne blive prioriteret, kan Moldens spilforståelse og playmakerevner sagtens vise sig at være for svære at sige nej til.

53. Tennessee Titans – Joseph Ossai, EDGE, Texas
Der har været alt for godt gange i offensive tackles til Titans’ smag, så i stedet bliver der kigget mod pass rushet, hvor Ossai forstærker sidste års dårligste pass rush. Nu har man tre brikker, der kan bruges kreativt.

54. Indianapolis Colts – Walker Little, OT, Stanford
Beskyttelsen af Carson Wentz må og skal være en prioritet og efter tackle blev fravalgt i første runde og med et lille run på positionen forud for dette valg, må det være tid til at slå til nu. Little har kæmpet med skader, men har et spændende talent og passer på den atletiske profil Colts godt kan lide – og han er en stærk run blocker, hvilket heller ikke skader for Colts.

55. Pittsburgh Steelers – Josh Myers, C, Ohio State
Jeg ville hade valget personligt, men jeg tror, at Steelers kigger mod center her. Og Josh Myers eller Quinn Meinerz er nok de to muligheder. Jeg tror, Steelers vil hælde mod en stor skole i det tilfælde.

56. Seattle Seahawks – Milton Williams, DT, Louisiana Tech
Jeg synes der står skrevet Seahawks med store, fede bogstaver udover Milton Williams. Sometimes it’s just that easy.

57. Los Angeles Rams – Quinn Meinerz, C, Wisconsin-Whitewater
Rams har kig på en center, og det kan de få her i bunden af anden runde. Meinerz lignet et godt fit hos dem, hvis de er faldet for Senior Bowl-darlingen.

58. Kansas City Chiefs (Fra Ravens) – Tylan Wallace, WR, Oklahoma State
Gotta have those wide receivers. Med hullet på tackle lukket, skal der findes flere våben til Mahomes. En pass rusher kan også sagtens blive valget.

59. Cleveland Browns – Alim McNeill, DT, N.C. State
Der er ikke en EDGE, som jeg føler passer fit og værdi, så i stedet kigger jeg mod den defensive linje, hvor Browns kan bruge lidt mere fremtid på defensive tackle. McNeill er bomstærk mod løbet og med lidt upside mod kastet.

60. New Orleans Saints – Nick Bolton, LB, Missouri
Demario Davis er glimrende, men resten af enheden mangler lidt. Zack Baun har potentiale, men ikke indfriet det. Jeg kan sagtens se Bolton gå en del før dette, men Saints slår til.

61. Buffalo Bills – Ifeatu Melifonwu, CB, Syracuse
Efter en EDGE i første runde, kigger Bills igen mod forsvaret, hvor cornerback er halvskidt besat modsat Tre’Davious White. Melifonwu er høj, atletisk og et godt fit i Bills’ zoneforsvar.

62. Green Bay Packers – Jalen Mayfield, OT/OG, Michigan
En receiver kunne sagtens blive valget her, men jeg kæmper med at placere hvilken jeg synes giver mening. I stedet opgraderes linjen foran Aaron Rodgers. Mayfield kan spille både tackle og guard, og det skal bestemt ikke afvises at Packers vil afprøve ham udvendigt. Hans bedste fit ser dog ud til at være på indersiden, og han bør ikke have store udfordringer med at sende Lucas Patrick ud af startopstillingen

63. Kansas City Chiefs – Aaron Robinson, CB, UCF
Jeg er ikke imponeret over Chiefs’ cornerbackgruppe, og Aaron Robinson er en type, som de burde kunne lide. Meget aggressiv i press coverage og bedst i man coverage. Hans fysiske spillestil lugter af en Chiefs-corner

64. Tampa Bay Buccaneers – Daviyon Nixon, DT, Iowa
Nixon har indlæringsvanskeligheder, og det kan betyde at han får brug for tid til at blive klar til at bidrage i NFL. Hos Bucs kan han få et år som reserve inden han evt. kan overtage fra Ndamukong Suh, der er free agent efter denne sæson. Hans quickness og evner som one-gap penetrator kan dog sagtens vise sig nyttig i en rotationsrolle allerede i år

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button