Konkurrence

Deltag i årets draftkonkurrence

Draften er uforudsigelig, men måske er du Danmarks bedste til at gætte draftens forløb? Sammen med det danske football forum præsenterer Draftbeat årets draftkonkurrence, hvor der både er en mock draft-konkurrence og en generel draft challenge.

På draftbeat.dk mener vi, at draften er årets højdepunkt, og dens uforudsigelighed gør den også perfekt til væddemål, vilde gæt og fede konkurrencer.

Derfor er det blevet tid til at deltage i Danmarks fedeste draft-konkurrence for at bevise, at du er allerbedst til at forudsige det uforudsigelige. Konkurrencen arrangeres af det danske amerikanske football forum og Draftbeat.

Du finder konkurrencen på mockdraft.dk

Du skal oprette dig om bruger for at deltage, men bare rolig, du bliver ikke spammet med reklamer eller andet. Det er blot for at holde et overblik over deltagerne.Du kan tilmelde dig helt frem til draftstart natten til fredag i næste uge.

Præmien kan ses til højre, og der er en guldbold til vinderen og en normal bold til toeren i mock draft-konkurrencen. Derudover vinder man håneretten over resten af Danmarks drafteksperter og en titel som Danmarks bedste draftspåkone/mand.

Hvordan fungerer konkurrencerne?

Første konkurrence er en mock draft-konkurrence, og den går kort sagt ud til at forudsig, hvilke 32 spillere, der bliver valgt i første runde, og hvornår de bliver valgt.

Du skal altså IKKE forudsige, hvilke hold der vælger hvem. Men du skal f.eks. forudsige, om Trey Lance bliver valgt som nr. 3, 4, 5 eller endnu senere. Man skal altså tænke potentielle trades ind i sin mock draft.

I den anden konkurrence kaldt “draft challenge” bliver der stillet en lang række spørgsmål om 2021-draften, som man skal prøve at gætte rigtigt på. Spørgsmålene er lavet af Draftbeat, og der vil være spørgsmål, der centrerer sig om alle tre dage af draften, samt draften overordnet. Her kan det være en fordel at kigge lidt nærmere på vores spillerdatabase for 2021-draften.

Du har altså to chancer for at vinde en titel, og vi på draftbeat ser frem til jeres deltagelse. I kan læse nærmere om reglerne i det dansk amerikanske football forum på dette link.

Hvis du har spørgsmål, kan i sende dem til Peter Meier Jensen, Kenneth Andersen eller Teis Joranger på Twitter.

Du finder konkurrencen på mockdraft.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button