Opsamling på første runde – det gode, det dårlige og det opsigtsvækkende

31 valg er i bogen, men hvordan forløb førstedagen egentlig? Peter Meier Jensen kommer her med sine tanker om to gode, to dårlige og to opsigtsvækkende beslutninger fra førstedagen.

Ja, det er alt for tidligt at begynde at konkludere noget om kvaliteten af de valg der er lavet i draften her dagen efter første runde. Det er også for tidligt når lørdagen er slut, men det skal ikke afholde os fra at have vores holdninger til holdenes beslutninger. Og uden at vide hvordan det ender for spillerne, så vil jeg her komme med mine bud på noget af det gode, noget af det dårlige og noget af det opsigtsvækkende (good or bad) fra nattens første runde. Og lidt løse tanker derudover.

Det gode:
Philadelphia Eagles
General manager Howie Roseman er ligaens bedste til sit job, og det blev understreget igen i nat. Jo, han kan tillade sig at gøre nogle ting fordi holdet har den succes det har – hvilket Roseman jo også skal have en stor del af æren for – men at gå ind til førstedagen med valg nummer 10 og 30 og komme ud af runden med ligaens i min optik bedste spiller, Jalen Carter, samt Nolan Smith, er imponerende arbejde.

Jeg var ikke ligeså høj på Smith som mange andre, men der var talrige meldinger om at Eagles havde kig på at vælge ham ved nummer 10, og det var i hvert fald en overraskelse for de fleste, at han endte med at falde ud af top 20. Han faldt til nummer 30, hvor selv jeg synes værdien var virkelig fin.

Jalen Carter blev valgt ved nummer ni efter at have tradet én plads op for et 2024-fjerderundevalg – jf den trade value chart jeg typisk forholder mig til – burde det reelt set nok have været et tredjerundevalg, så Roseman fik igen navigeret rundt i første runde uden at overbetale for det, og han får en spiller, der ender det vel nok bedst tænkelige sted. Eagles har, efter også at have valgt Smith, tre af Carters tidligere holdkammerater fra Georgias forsvar, på deres roster, i form af Jordan Davis, Nakobe Dean og Nolan Smith, og han kommer ind på et hold med en sund kultur og stærke lederskikkelser. Hvis ikke han kan finde succes dér, så er det svært at tro at han ville finde det noget sted. Roseman er en regulær troldmand, og det så vi igen i nat.

Indianapolis Colts
Der var kraftige spekulationer om, at Colts ville bruge deres fjerdevalg på Will Levis, men fornuften sejrede (og som Colts fan vil jeg gerne lige tilføje ordet ”heldigvis” til den sætning), og med Bryce Young og C.J. Stroud væk, slog de til på quarterbacken med den højeste upside i årgangen, Floridas Anthony Richardson.

Holdets nye head coach Shane Steichen har som offensiv koordinator hos Eagles de seneste to sæsoner været tæt inde over udviklingen af Jalen Hurts, og nu får han endnu en superatleisk quarterback, der skal finpudses. Richardson har ikke den store erfaring med blot 13 starter i karrieren, og hans spil har været ustabilt, men der er nok positive aspekter i hans tape – ikke mindst evnen til at manipulere lommen – til at tro på at det mere handler om manglende erfaring end noget andet.

Colts har taget en chance med Richardson, men som draften faldt ud var det den rigtige chance, og den potentielle belønning er kæmpestor. Og hvis ikke det går godt, så bliver det i det mindste underholdende at se flame ud.

Det dårlige:
Detroit Lions
Jøsses…

Jeg synes Jahmyr Gibbs er en spændende spiller og jeg kan gode lidt Jack Campbell. Det er fine spillere, som nok skal kunne blive solide bidragsydere, og især Campbell er et helt oplagt fit til Lions (jeg valgte ham til Lions i anden runde af vores ”what we would do”-mock forleden af samme grund).

Men en pass catching running back ved nummer 12 – når man har en dynamisk spiller som D’Andre Swift og har betalt en solid kontrakt til David Montgomery i denne offseason – efterfulgt af en off-ball linebacker, der er bundsolid, men nærmest ikke har laver nogle spil bag line of scrimmage. Og også hér taler vi en position hvor Lions har været ude og hente en spiller i free agency i form af Alex Anzalone.

Man kan diskutere om GM Brad Holmes har gjort sig fortjent til benefit of the doubt, men selv hvis jeg er villig til dét – og jeg er mere begejstret for hans evne til at finde gode bidragsydere i de senere runder end over hvad han har lavet tidligt, hvor man trods alt må sige at han bare har kunnet nyde godt af at kvalitetsspillere er faldet til ham ved top 10-valg – har jeg simpelthen bare svær ved at se at det her er god proces. Det er to af de mindst værdifulde positioner han bruger top 20-valg på, og han gør det med bedre spillere på brættet på mere værdifulde positioner, som de også har behov på. Selv hvis de havde valgt Emmanuel Forbes ved 12 og O’Cyrus Torrence ved 18 – to spillere de på rygtebasis var ret interesseret i – ville jeg føle det var bedre valg, selvom jeg ville føle det var for tidligt for dem begge.

Den eneste saving grace omkring Lions’ første runde er, at de trods alt samlede lidt værdi sammen ved at handle ned fra 6 til 12, da Cardinals ville op efter Paris Johnson. Her sikrede de sig valg nummer 34 og 168 og afgav nummer 81. I værdi jf trade value charten svarer det til ca. et sent tredjerundevalg de fik i ekstra værdi. Og jo, så er det i det mindste også to spillere jeg ser få væsentlige roller for dem. Men processen – og det er nu engang den der er mest fair at vurdere på for nuværende – er godt nok skidt. I et år hvor de skal tage det næste skridt og etablere sig som en contender, er det her et skuffende output af to top 20-valg.

Atlanta Falcons
For tredje draft på stribe valgte Falcons at bruge et top 10-valg på en offensiv skill position. I 2021 var det Kyle Pitts, der ved valg nummer fire blev den højest valgte tight end i NFL-historien, sidste år var det Drake London ved valg nummer otte, og i år blev de så det seneste hold til at bruge et top 10-valg på en running back.

Jo, Bijan Robinson er god. Jo, han er det bedste running back-prospect siden Saquon Barkley. Jo, det her var en draftklasse, der manglede lidt kvalitet i toppen, hvorfor Robinson før eller siden – og nok mere før end siden – ville stå som en spiller på draft boardet med en høj grade. Men den positionelle værdi skal altså ikke underkendes. Vi taler om et Falcons-hold, der løb bolden flest gange, for tredjeflest rushing yards og med det fjerdehøjeste snit i ligaen i 2022 og har en af de bedste run blocking-linjer (dén bedste, jf PFF), udser sig running back – en position vi har set klar indikation af i free agency i år begynde at blive devalueret – som et behov til top 10.

Bijan Robinson går direkte ind som den bedste running back på holdet, og han kan sagtens vise sig at være en opgradering over Tyler Allgeier (I would hope so) og Cordarrelle Patterson. Han har fordelen af at have et mere komplet three-down skill-set end nogle af de to, men al data peger i retning af at man kan erstatte produktionen for mindre draftkapital, og Falcons har store behov på forsvaret, ikke mindst med deres pass rush. De var næstsidst i ligaen i sacks i 2022 og sidst i 2021 og deres eneste investering til at afhjælpe det har været at hente Bud Dupree, der havde syv sacks i to sæsoner (17 starter, 22 kampe) hos Titans.

Som ved Lions: Jeg er ikke i tvivl om at Robinson nok skal blive en god og produktiv spiller for Falcons, men det ændrer ikke ved at processen simpelthen bare ikke er god.

Det opsigtsvækkende:
To QBs i top 4 – ingen i resten af runden
Tre gange i drafthistorien er der valgt quarterbacks med valg nummer 1, 2 og 3. Sådan gik det ikke i nat, men tre quarterbacks i top 4 var første gang derudover (og foruden disse fire gange har vi aldrig haft tre i top fem). Men så stoppede legen godt nok også.

Jeg havde spekuleret i at der ville være én quarterback der faldt. I sidste uge smed jeg en mock ud på twitter, hvor jeg havde Will Levis til at falde ned i bunden af top 20, da jeg kom med min endelige mock i går var det så Anthony Richardson jeg skød til at falde ud af top 20, og da jeg – ovenpå meldinger om at Richardson ville gå højt og tiltagende spekulation om at Stroud ville gå i top 3 – lavede et opdateret bud mindre end en time før draften, havde jeg så Will Levis til at falde til nummer 30.

Så det overrasker mig som sådan ikke at vi, efter de tre første blev valgt, fik lang ventetid hvor Will Levis ikke blev valgt. At både Raiders og Titans lod ham falde forbi. Men at vi skulle ende med at både Lions og Seahawks takkede nej med deres andet valg, at Vikings kiggede i anden retning, og at intet hold ville op i bunden af første runde og sikre sig ham, den havde jeg alligevel ikke set komme. Og det var ikke fordi Hendon Hooker blev foretrukket over Levis. Det var tre quarterbacks i top 4, og så… crickets.

Den turf toe, der voldte Levis problemer i 2022-sæsonen, er angiveligt en medvirkende faktor, da nogle hold mener det kan kræve en operation, hvilket Levis skulle være uenig i. Men om det ”bare” er det, eller om der er yderligere faktorer, der spiller ind, må vi nok afvente yderligere meldinger for at få en forklaring på.

Texans’ trade ind i top 3:
Jeg ved simpelthen ikke om jeg vil rose eller rise Texans for det her, så det ender nede i denne kategori i stedet. De gjorde det rette ved at vælge C.J. Stroud og sikre sig deres quarterback. Glimrende valg. At følge dét op med at handle sig fra nummer 12 til nummer 3 for at kunne sikre sig Will Anderson Jr. er uhyre aggressivt. Det kan jeg på sin vis godt lide (og hvis man endelig vil, kan man jo lade som om at de tog Anderson med to og så betalte prisen i traden for at kunne få Stroud), men prisen er altså stor, og jeg ved simpelthen ikke om jeg synes Texans’ roster er i en stand hvor det er det rette at gøre.

Prisen for at sikre sig valg nummer 3 og 105 var nummer 12, 33 foruden et første- og et tredjerundevalg i næste års draft. Stort set ligegyldigt hvilken trade chart man bruger, er vi ude i at den pris Texans betalte for at komme derop, svarer til et førsterundevalg. Skulle de have betalt fair pris skulle de altså reelt set have lavet traden uden næste års førsterundevalg.

Jovist, var har set højere priser for at handle op i top 3 – 49ers for Trey Lance – men der taler vi typisk trades, der er lavet inden draften, hvor holdet har vidst at de handlede op efter en quarterback. Når vi snakker en trade under draften, er det her én af de dyrere vi har set.

Texans har fordelen af at de også ejer Browns’ førsterundevalg næste år, så traden her efterlader dem ikke uden et 2024-1st, men vi må vurdere traden for den værdi der er i den, og her har Texans altså – by all accounts – overbetalt.

Men at komme ud af draften med C.J. Stroud og Will Anderson Jr.? Det er ikke helt tosset.

Det løse:
Hvorfor faldt Christian Gonzalez?
Oregon CB Christian Gonzalez var nummer to på mit board, og mens det ikke chokerede mig at Devon Witherspoon blev taget før Gonzalez, og heller ikke gjorde det, at Gonzalez faldt ud af top ti – jeg forventede et top 10-valg, men kunne godt se et scenarie hvor han kunne ende lidt udenfor – så havde jeg godt nok ikke forventet, at han skulle ende helt nede som valg nummer 17, og kun blive valgt som CB3.

Jeg er som sådan med på hvorfor hold ville foretrække Emmanuel Forbes over Gonzalez – inden Lions foretog deres første valg nåede jeg at spekulere i om de kunne gå med Forbes, som der var snak om at de havde fidus til, og fravælge Gonzalez, simpelthen fordi Forbes’ spillestil virkede som et bedre fit til Lions. Gonzalez spiller ikke med den enorme intensitet som hverken Forbes eller Witherspoon gør – han er bare en eminent atlet med fremragende bevægelsesevner og coverevner (hvilket man jo skulle tro var nok…) – og det kan måske godt have afskrækket nogle hold. At Patriots kan samle Gonzalez op ved nummer 17 var ét af de bedste valg i første runde, og havde jeg inkluderet tre ting under ”Det gode”, ville de have fået den sidste plads dér.

Green Room: 13 af 17
17 spillere var inviteret til at være til stede ved draften, og mens det meste af kameraets fokus henover aftenen var på Will Levis, så var han kun én af fire spillere, der ikke blev valgt i løbet af de første 31 picks.

Penn States cornerback Joey Porter Jr., Alabamas safety Brian Branch og Georgia Techs edge rusher Keion White måtte også tage hjem uden at vide hvilket hold deres NFL-karriere starter hos.

White er nok favoritten til at blive den sidste af dem der bliver valgt, og jeg vil forvente at i hvert fald Porter og Branch kommer af brættet med nogle af de tidlige valg, og det vil også overraske mig hvis Levis’ fald bliver meget længere end det i forvejen er.

Ingen våben til jer, Love og Rodgers!
Ny quarterback, men same old Packers. Vi må nok bare efterhånden konstatere, at Packers og pass catchers ikke er en ting i første runde. Holdet var kædet kraftigt sammen med Jaxon Smith-Njigba, og der var masser af spekulation om at dét at kunne handle to pladser op fra 15 til 13 i Aaron Rodgers-traden, var for at være bedre positioneret til at kunne sikre sig Ohio State-receiveren. Men nej, det blev en edge rusher i form af Lukas Van Ness i stedet, og Smith-Njigba faldt helt til nummer 20, hvor Seahawks satte gang i et WR-run ved at vælge ham.

For Aaron Rodgers var første runde endnu en torsdag hvor han måtte se sig hold vælge noget andet end en spiller han skal kaste til. Men hvor behovet til tider har været ret udtalt hos Packers, er det det ikke i helt samme omfang efter traden til Jets. Der var dog spekluation om at de kunne kigge mod en opgradering af tight end-positionen med et valg af enten Dalton Kincaid eller Michael Mayer. Men også Jets valgte at gå med en edge rusher ved at vælge Will McDonald IV. Selvom jeg godt kan lide McDonald, havde jeg kun regnet med at han ville kunne snige sig ind i bunden af første runde.

Jalen Carter faldt… men kun lidt
Der var et hold i top 10 klar til at vælge Jalen Carter, så katastrofen udeblev for toptalentet, men ventetiden blev altså indtil valg nummer ni blev annonceret. Seahawks var nævnt som en kandidat til at tage ham, og hele torsdagen dryssede mock drafts ind med kommentarer fra folk, der kunne melde at de havde kilder, der var helt overbeviste om at Seahawks ville vælge Carter ved nummer 5 – og kilder, der var helt overbeviste om at Seahawks ikke ville vælge ham. Det blev sidstnævnte der fik ret, og Seahawks overraskede en smule ved at vælge Devon Witherspoon over både Carter og Tyree Wilson.