2023 Draft review

Med en uges tid til at fordøje årets draft, samler vi her op på hvad der forløb over 2023-draftens tre dag. Vi tager et kig på de bedste valg, de dårligste valg og ser på nogle af de interessante draftklasser.

259 valg er i bogen. Undrafted free agency har fået fordelt yderligere en god portion spillere ud til ligaens 32 hold, og der er kommet de første meldinger ud fra diverse rookie minicamps. Men hvor står vi egentlig på årets draftklasser?

I stedet for at kaste os over en slavisk gennemgang af hver enkelt holds draft, tager Peter Meier Jensen og Teis Joranger i stedet her et kig på nogle af de ting de kunne lide og nogle af de ting de ikke var fans af i hver runde, og ser på nogle af de draftklasser, som de – af hvad end for en grund de måtte føle det – anser for interessante.

Hvad var det bedste valg i første runde?
Peter Meier Jensen: CB Christian Gonzalez til New England Patriots (#17)
Min toprangerede cornerback, nummer to på mit big board. At samle ham op, ikke bare ved nummer 17, men efter at have tradet ned og samlet et fjerderundevalg op (som de så valgte at handle op fra for at tage en kicker, men det er en anden sag), er borderline tyveri.

Jeg er ikke som sådan chokeret over at Gonzalez faldt lidt, men at han skulle ryge helt ud af første halvdel af første runde, havde jeg alligevel ikke set komme. Fremragende valg af Patriots, der adresserede et behov, med den vel nok bedste værdi overhovedet i første runde.

Teis Joranger: CB Deonte Banks til New York Giants (#23)
Jeg er egentlig enig med Peter omkring Gonzalez, men lad mig fremhæve en anden cornerback. Banks var nummer 15 på mit board, og jeg havde ikke tøvet med at tage ham væsentligt højere end valg #23. Han er en lang, atletisk, fysisk stærk cornerback, der har endeløst potentiale, hvis han kan bygge på teknisk, hvor han ikke er dårlig, men bare under udvikling.

Den største årsag til, at jeg elsker valget er dog, hvordan han passer ind hos Giants. De manglede virkelig noget kvalitet på cornerback, og sådan en type er essentiel i Wink Martindales aggressive system. Banks får lov til at spille en masse press man, hvor hans længde og atletiske evner vil skinne igennem, og jeg tror, han giver Giants en ny dimension på forsvar.

Hvad var det dårligste valg i første runde?
Teis Joranger: LB Jack Campbell til Detroit Lions (#18)
Vi kører fuld plade på Lions’ valg med både Gibbs og Campbell i dette afsnit. Det er ikke sådan, at Lions ikke kan bruge en linebacker. Jeg synes bare, at der var mange bedre valg i første runde. Det er ikke en særlig værdifuld position, som ofte har slået fejl i første runde.

Campbell er derudover en spiller, som, jeg synes, er ret uinspirerende, og jeg havde personligt først valgt ham i tredje runde. Han ligner en old school-linebacker, og det er Campbell nok faldet for. Men han spiller ikke så atletisk, som han testede, og han er ikke en instinktiv playmaker, synes jeg.

Peter Meier Jensen: RB Jahmyr Gibbs til Detroit Lions (#12)
Man kan prøve at spinne valget på alverdens måder – at Gibbs skal betragtes mere som en wide receiver-agtig spiller a la Percy Harvin – men først og sidst har Lions brugt valg nummer 12 i draften på en running back. Vel at mærke en running back, der ikke er noget specielt våben som runner. Og de havde – om de vil indrømme det eller ej – en spiller, der også var et dynamisk våben i kastespillet i forvejen i form af D’Andre Swift, som de efterfølgende skippede afsted for et fjerderundevalg i 2025.

Selv hvis Gibbs viser sig som en opgradering – he might, men det er ikke garanteret – er det svært at se ham på nogen måde være en så stor opgradering over Swift, som et valg med nummer 12 berettiger.

Hvad var det bedste valg i anden runde?
Teis Joranger: S Brian Branch til Detroit Lions (#45)
Lige så meget, som jeg hadede nogle af Lions’ første valg, elsker jeg deres valg af Brian Branch i anden runde. Han er en super dygtig safety, der kan gøre virkelig mange ting på dit forsvar. Jeg føler, han er sådan en mand, der binder din bagkæde sammen, fordi han kan dække hullerne, når man kører de forskellige coverages. Han åbner kort sagt playbooken op.

Jeg glæder mig til at se, hvordan den egenskab vil løfte Lions’ bagkæde, som udover Branch har fået et spændende talentløft i år med spillere som C.J. Gardner Johnson, Emmanuel Moseley og Cameron Sutton.

Peter Meier Jensen: TE Michael Mayer til Las Vegas Raiders (#35)
Den i min bog bedste og mest NFL-klare tight end i årgangen, valgt som den blot tredje spiller på positionen. Mayer er et glimrende fit til et Raiders-hold, der under Josh McDaniels ganske givet vil sætte pris på en tight end, der både kan blokere og gribe bolden. Ikke at Mayer er en ny Rob Gronkowski, men mindre kan gøre det.

Selvom Austin Hooper og O.J. Howard er kommet til i offseason efter Darren Waller og Foster Moreau forsvandt, var det blot på ét-årige aftaler, så der behov for at få adresseret positionen for Raiders for at finde en løsning på den længere bane.

Hvad var det dårligste valg i anden runde?
Peter Meier Jensen: WR Jayden Reed til Green Bay Packers (#50)
Havde jeg nået at se Juice Scruggs og haft en vurdering af ham, der bare nogenlunde flugter med Teis’, så ville han være det oplagte bud her. Men det gjorde jeg ikke, så jeg kigger i stedet mod Packers’ valg af Jayden Reed.

At vælge min WR18 – en spiller jeg havde en sen fjerderundegrade på – i midten af anden runde, har jeg svært ved at bakke op om, selvom der intet var galt med positionen, og at det skill-set Reed tilbyder passer ganske fint ind i Packers’ angreb. Men der var simpelthen bare bedre spillere på positionen – og også nogle, der havde et skill-set, der kunne supplere Christian Watson.

Jeg var heller ikke vild med Panthers’ valg af Jonathan Mingo. Jeg forstår fascinationen af ham og jeg vedkender mig et spændende potentiale, men at tage ham over fx Josh Downs på positionen, har jeg virkelig svært ved at forstå. Men jeg ser dog mere potentiale i ham end jeg gør i Jayden Reed, så det bliver valget af sidstnævnte jeg går med her.

Teis Joranger: WR Rashee Rice til Kansas City Chiefs (#55)
Jeg var nok Rices mindste fan i draften og havde ham rangeret som nr. 165 på mit board. Det er åbenlyst en del senere end anden runde, og jeg har svært ved at forstå, hvorfor han har været så hypet. Jeg synes ikke, han bevæger sig så atletisk, som han testede. Jeg synes, han løber dårlige ruter. Og jeg synes, hans hænder er ekstremt upålidelige.

Det minder mig om, da Chiefs tog Mecole Hardman, som jeg også havde en femterundegrade på, i anden runde, fordi han var hurtig. Det er bare mere end fart, der kræves for at spille receiver. For at sætte prikken over i’et, så tradede de op efter ham og gav et fjerde- og et syvenderundevalg væk.

Hvad var det bedste valg i tredje runde?
Peter Meier Jensen: WR Josh Downs til Indianapolis Colts (#79)
Der var flere valg fra tredje runde, jeg følte var rigtig fine. Jeg synes Lions’ valg af Hendon Hooker var et glimrende valg på dét tidspunkt i draften, Ravens’ valg af Trenton Simpson gav dem min LB1 næsten 70 valg senere end Lions valgte Jack Campbell, og Commanders valgte en af mine favoritter i årgangen, center Ricky Stromberg, i slutningen af runden – ikke som sådan et overraskende sted, men i forhold til hvor jeg kunne være klar til at slå til på ham, var det rigtig fin værdi.

Men at Colts kan adressere et klart behov i slotten med Downs, næsten midtvejs gennem tredje runde, oser af værdi. Downs var den tolvte receiver der blev valgt – han var min WR2. Fremragende værdi. Stort behov. Ét af de bedste valg i draften overhovedet.

Teis Joranger: LB Drew Sanders til Denver Broncos (#67)
Min højest rangerede linebacker blev først valgt i tredje runde, og selvom Drew Sanders har nogle ting, han skal arbejde på, så overraskede det mig lidt. Han er atletisk og en kæmpe playmaker, der bare har en fornemmelse for at være i nærheden af bolden.

Det kommer til at klæde Broncos’ forsvar, der har manglet en god linebacker i nogle år. Hvis Sanders bliver lidt stærkere i boksen, kan han hurtigt blive en profil på forsvaret.

Hvad var det dårligste valg i tredje runde?
Teis Joranger: DT Byron Young (Alabama) til Las Vegas Raiders (#70)
Der gik to gange Byron Young i tredje runde, og selvom jeg ikke var fan af nogle af dem, så har jeg sværest ved at forstå Raiders’ valg af defensive tackle Byron Young. Han er ikke nogen stor atlet, og han lignede en mand, der i bedste fald ville blive en solid run stopper, selvom han ikke er noget power house.

Alabama har en tendens til at få valgt spillere højt, især defensive linjefolk, og jeg tror, det her er endnu et tilfælde af, hvor NFL har elsket skolen mere end spilleren.

Peter Meier Jensen: K Jake Moody til San Francisco 49ers (#99)
Nuvel, jeg er helt principielt imod at bruge draftvalg på specialister – og historikken taler absolut heller ikke entydigt for at det er en god idé med kickers, da det er et fåtal af de kickers, der bliver drafted, der ender med at blive til noget specielt, og nogle af dem er først blevet det efter de er endt hos et andet hold end det der valgte dem, hvor der omvendt virker til at være en lidt større succesrate med punters – men at bruge et tredjerundevalg på positionen, kan jeg slet ikke gå med til.

Nuvel, hvis Jake Moody var en ny Justin Tucker, så kunne vi måske diskutere om det var værd at smide et valg i de senere runder afsted efter ham. Men Moody havde kun 10 field goal-forsøg fra 50+ yards i sin tid hos Michigan – og han ramte blot på fire af dem. Han var 3 af 7 i 2022-sæsonen fra 50+ yards. Det er simpelthen ikke et tredjerundevalg værd. Heck, jeg vil ikke engang bruge et senrundevalg på det. I en generelt skuffende draft fra 49ers’ side, var valget af Moody vel nok dét værste.

Hvad var det bedste valg i fjerde runde?
Teis Joranger: EDGE Isaiah McGuire til Cleveland Browns (#126)
Der blev valgt ret mange EDGEs før McGuire, som jeg ikke var fan af. Så jeg ser det som et super stærkt valg af Browns, da de i fjerde runde snuppede Missouri-EDGE’en. McGuire er ikke et færdigt produkt, men han er en stor og ret stærk EDGE med over middel atletiske evner og flashes af pass rush-teknik.

Han har egentlig alle de nødvendige egenskaber til at blive en NFL-starter, hvis han bare bliver lidt mere solid hele vejen rundt. Som en af de yngre EDGEs i år, tror jeg, det kan komme ret naturligt med et års tid i rotation i NFL. Jeg tror, han er fremtidens starter modsat Myles Garrett.

Peter Meier Jensen: RB Roschon Johnson til Chicago Bears (#115)
David Montgomery er skiftet til Lions, og mens D’Onta Foreman er kommet til, er det blot på en ét-årig aftale. Khalil Herbert er velspillende, men mere dybde skader absolut ikke. Roschon Johnson var min RB3 i årgangen, men ryger først af brættet som den ottende running back, og ender i et løbeorienteret angreb med én af de største trusler på jorden på quarterbackpositionen i ligaen, i form af Justin Fields.

Johnson har alle muligheder for at blive en bedre NFL-spiller end collegespiller, nu han ikke er fanget bag Bijan Robinson. Det kræver dog at han så kan få tilkæmpet sig en nævneværdig rolle i Bears’ angreb, men i fjerde runde var det et glimrende valg af Bears.

Hvad var det bedste valg i femte runde?
Peter Meier Jensen: CB Kyu Blu Kelly til Baltimore Ravens (#157)
Jeg synes Ravens – igen i år – lavede masser af fine valg ned gennem draften. Første – og eneste – gang de adresserede deres defensive backfield, som har haft sit at kæmpe med, var dog i femte runde med valget af Kyu Blu Kelly, som jeg personligt havde været klar til at slå til på i tredje runde. Det er andet år i streg Ravens vælger en cornerback på tredjedagen som jeg havde fin fidus til som et andendagsvalg (Jalyn Armour-Davis i fjerde runde sidste år).

Teis Joranger: LB Henry To’oTo’o til Texans (#167)
I bunden af femte runde fik Texans sikret sig en af mine top 100-spillere i form af linebacker Henry To’oTo’o. Der mangler klart noget styrke og lidt evner mod løbet hos To’oTo’o, men jeg kan godt lide hans attitude på banen, og så har han fornemmelse for opdækningsspillet, som meget få linebackers har ud af college.

Især det sidste betød, at jeg følte, han var chancen værd i tredje runde. Jeg glæder mig til at se, om DeMeco Ryans kan udvikle ham til en komplet linebacker med tiden.

Hvad var det bedste valg i sjette runde?
Teis Joranger: CB Tre’Vius Hodges-Tomlinson til Los Angels Rams (#182)
Som en top 75-spiller på mit board, bliver jeg nødt til at fremhæve Tre’Vius Hodges-Tomlinson. Jeg er klar over, at han er meget lille og lidt for grabby, og derfor turde NFL-holdene ikke vælge ham før. Jeg synes bare, han var naturligt ret sticky i opdækningen, og han bevægede sig virkelig godt på en football-bane.

Jeg ser ham som en startende slotcorner i NFL, og jeg tror, Rams har fundet en god mand til fremtiden i LaDainian Tomlinsons nevø.

Peter Meier Jensen: OC Luke Wypler til Cleveland Browns (#190)
Indrømmet, jeg havde på forhånd nok nærmere forventet at jeg skulle pege på Wypler som en spiller, der blev taget for tidligt end én, der blev valgt meget senere end han burde, men at Browns i midten af sjette runde kan samle den spiller op jeg havde min højeste tredjerundegrade på, må jeg bare sige er virkelig fin værdi.

Med Hjalte Froholdts skifte til Cardinals, er dybden på indersiden af Browns’ linje blev svækket, og mens jeg ikke ser Wypler vippe Ethan Pocic – der netop har forlænget for tre sæsoner – af pinden, så ser jeg ham som en spiller der kan blive en fin backup og spotstarter.

Rams’ valg af CB Tre’Vius Hodges-Tomlinson, som Teis fremhævede, er jeg også enig i var et glimrende valg i sjette runde – og en spiller, der måske også har kortere vej til spilletid, med tanke på hvad Rams har at arbejde med på positionen.

Hvad var det bedste valg i syvende runde?
Peter Meier Jensen: TE Zack Kuntz til New York Jets (#220)
Steelers’ valg af CB Cory Trice Jr. og Vikings’ valg af RB DeWayne McBride kunne også fremhæves, men jeg går med valget af den – ifølge RAS – mest atletiske tight end i historien. Kuntz skal kæmpe sig forbi nogle spillere for at få spilletid, men med sin størrelse og atletiske profil er der oceaner af upside at arbejde med, og Tyler Conklin, C.J. Uzomah og Jeremy Ruckert er alt andet lige ikke den mest besværlige trio at skulle arbejde sig forbi, når endelig det skal være.

Teis Joranger: OC Alex Forsyth til Denver Broncos (#257)
Alex Forsyth var ikke den største, stærkeste eller hurtigste linjemand i draften, og derfor faldt han også langt. Jeg synes bare, der var meget kvalitet i hans tape. Hans teknik er bundsolid, og han virker som en rigtig klog center.

Sådanne typer har det med at ende som NFL-startere eller i værste fald high end backups. Hvis man får det med det tredje sidste valg i draften, så har man fået et steal.

Hvem havde den bedste førstedag af draften?
Teis Joranger: Arizona Cardinals
Det er oplagt at tage et hold med to valg, men jeg bliver nødt til at fremhæve, hvordan Cardinals fik sikret sig en profil på tackle og et førsterundevalg næste år.

Hvis vi starter med Paris Johnson, så var han en top 10-spiller på mit board og den klart mest talentfulde tackle. Han skal blive bedre med sine hænder, men han har hele pakken, synes jeg. Tror han bliver en stjerne på sigt. Hvad der dog virkelig får første runde op og ringe, det er deres trade ned med Houston Texans, hvor de fik Texans’ førsterundevalg næste år. For et hold, der skal starte lidt forfra, er det perfekt med fremtidig draftkapital. Især når det valg sagtens kan blive ganske højt, Texans’ mangler tager i betragtning. Svært at gøre det bedre fra Cardinals’ side.

Peter Meier Jensen: Philadelphia Eagles
Næppe den store overraskelse, efter jeg allerede dagen efter første runde erklærede Eagles for én af vinderne efter de første 31 valg var foretaget. Eagles henter draftens største talent – uden hensyntagen til off-field bekymringerne – i form af Jalen Carter, og får ham placeret i den vel nok bedst tænkelige situation i forhold til at få minimeret bekymringerne omkring hans motivation og arbejdsmoral, og følger op med endnu en defensiv profil fra Georgia med Nolan Smith, som de får samlet op et sted hvor selv jeg, der ikke var helt så høj på ham som mange andre, føler at de fik god værdi. Og netop dét at få samlet et Georgia-omklædningsrum på forsvaret er måske netop en god idé af hensyn til Jalen Carter.

Jeg kan godt se hold, der på den korte bane vil få mere ud af deres førsterundevalg – det vil næsten være skuffende, hvis ikke Texans med C.J. Stroud og Will Anderson Jr. tager et pænt skridt fremad – men Eagles valgte fornuftigt og overbetalte ikke for at få hentet de spillere de havde kig på.

Hvem havde den bedste andendag af draften?
Peter Meier Jensen: Pittsburgh Steelers
Der er andre gode kandidater hér – Cardinals’ valg af B.J. Ojulari, Garrett Williams og Michael Wilson fortjener ros, og det samme gør Commanders’ tilføjelser af Jartavius Martin og Ricky Stromberg – men jeg bliver i Pennsylvania. Efter at have valgt hvad jeg mener var den bedste tackle i årgangen i form af Broderick Jones i første runde, fulgte de op med en andendag med to stærke værdivalg i Joey Porter Jr. og Darnell Washington – sidstnævnte faldt pga. bekymring om en skade. Keeanu Benton blev taget lidt tidligere end jeg havde gjort, men han er en god spiller, der passer fint ind på holdet.

Teis Joranger: New York Giants
Jeg havde lyst til at vælge Cardinals igen, men for variationens skyld, snupper jeg New York Giants. Jeg har allerede fremhævet deres førsterundevalg, men jeg er mindst lige så glad for deres to næste valg. Center John Michael Schmitz er en solid spiller, som værdimæssigt passer godt ind i bunden af anden runde, og så synes jeg, at de med Jalin Hyatt fik en spændende receiver, som pynter i deres nuværende slotreceiver-tunge angreb. Fælles for begge er, at de, udover den gode værdi, også rammer lige ned i de største mangler på holdet, og Giants fik virkelig kombineret need og værdi smukt i de første tre runder, synes jeg.

Hvem havde den bedste tredjedag af draften?
Teis Joranger: Indianapolis Colts
Jeg er langt fra stor fan af alle Colts’ valg på tredjedagen, men jeg kan godt lide den filosofisk. Jeg er stor tilhænger af, at man på tredjedagen skyder vildt på atleter, og det gjorde Colts’. Næsten alle deres valg var af meget atletiske spillere, der har potentiale til at udvikle sig til profiler, hvis de får styr på teknik og processing.

Spillere som Blake Freeland, Adetomiwa Adebawore, Darius Rush, Daniel Scott, Will Mallory og Jake Witt har alle stort atletisk potentiale, og især Adebawore og Rush, synes jeg også, viser spændende ting på banen i perioder. Til sidst vil jeg også fremhæve en spiller som Evan Hull, som, jeg tror, bliver en virkelig fin third down-back i NFL. Han vil komplementere Jonathan Taylor godt. Overordnet er det bare mange fine skud at tage, selvom intet er sikkert.

Peter Meier Jensen: Chicago Bears
Tredjedagen er ofte lidt et crapshoot, og flere hold fik foretaget valg af indtil flere spillere vi ikke var nået omkring i processen op til draften, hvorfor jeg ikke for alvor er klædt på til at kunne udtale mig om kvaliteten af dem. Jeg synes Vikings fik valgt nogle fine spillere på tredjedagen, Packers valgte mange – og fandt også solid værdi med flere af dem jeg havde set – mens Rams brugte hele elleve draftvalg på tredjedagen, herunder ti i de sidste tre runder, og fik også tilføjet nogle gode spillere undervejs.

Men jeg synes Bears formåede at samle nogle interessante navne op. Valget af RB Roschon Johnson har jeg været omkring tidligere, og de fulgte op med dybde til receiverkorpset senere i fjerde runde med Tyler Scott, som jeg havde en sen andenrundegrade på, inden linebacker Noah Sewell, som jeg havde en tidlig tredjerundegrade på, blev samlet op i femte runde, hvor de også hentede CB Terell Smith med passende værdi. De sidste to spillere (DT Travis Bell og S Kendall Williamson) vil jeg ikke udtale mig om, men de fire øvrige spillere var gode værdivalg af spillere, som jeg kan se blive bidragsydere på et hold, der savnede talent.

Hvilke fem drafts vil I hver især fremhæve for noget?
Peter Meier Jensen, #1: Indianapolis Colts’ atletiske draft
Colts havde nogle spændende valg ned gennem draften, og havde jeg følt de fandt lidt bedre værdi med deres andenrundevalg (Julius Brents) og især valget i fjerde runde (Blake Freeland) ville Chris Ballards 2023-draft i høj grad kandidere til min yndlingsdraft i denne årgang. Selvom jeg ikke personligt var vild med værdien hele vejen igennem, var der dog en tydelig rød tråd igennem draftklassen: Atletiske evner.

Man kan mene om RAS (Relative Athletic Score) hvad man vil – jeg føler personligt ikke den virker helt retvisende for hvor atletiske spillere er (alt for mange der tester i de øverste to eller tre percentiler på deres positioner, holdt op mod fx SPARQ, som vi desværre ikke længere har tilgængelig i en udgave som tidligere), og at den virker til at vægte nogle øvelser lidt spøjst, hvilket driver scores op – men den er hvad vi nu engang har at arbejde med som udenforstående. Og med dét i tankerne, kan jeg i hvert fald kun forholde mig til at Colts i høj grad foretog valg af spillere, der testede imponerende godt.

På en skala, der går op til 10 (målt historisk siden 1987), var det her den RAS Colts’ draftklasse leverede:
Anthony Richardson: 10,00
Julius Brents: 9,99
Josh Downs: 8,99
Blake Freeland: 9,83
Adetomiwa Adebawore: 9,72
Darius Rush: 9,81
Daniel Scott: 9,94
Will Mallory: 9,06
Evan Hull: 9,32
Titus Leo: 8,48
Jaylon Jones: 8,79
Jake Witt: 9,80

Ud af tolv draftede spillere lå kun tre ikke med en score på 9 eller højere (og den ene af dem var på 8,99), og halvdelen af klassen lå med 9,8 eller højere (med yderligere én på 9,72). Det bør altså ikke være på manglende atletisk formåen hvis den her draftklasse falder igennem.

Teis Joranger, #1: Cincinnati Bengals’ underspillede draft
Det er ikke mange overskrifter, som Bengals’ draft har trukket, men jeg synes, det er en af de mere oversete i år. Hele vejen igennem sikrede de sig solid værdi, mens de valgte spillere til vigtige positioner, hvor man aldrig kan have for meget talent. Myles Murphy i bunden af første er god værdi og en spændende spiller til et pass rush, der manglede nyt blod. D.J. Turner er god værdi og dybde til en cornerback-gruppe, der manglede det. Jordan Battle kan ende som starter ret hurtigt og er en solid bokssafety. Charlie Jones og Chase Brown føler jeg begge er undervurderede spillere, der er solide omend ikke spektakulære. Jeg tror, Bengals har fået mange bidragsydere i denne draft, selvom ingen af valgene i sig selv var “wow”-agtige.

Teis Joranger, #2: Arizona Cardinals’ 2024-draft
Hvis man var i tvivl om, hvorvidt Cardinals var i rebuild, så er man det ikke længere. Deres 2023-draft stinker langt væk af, at de ikke forventer stort afkast i år, men gerne ser afkastet i 2024 eller 2025.

De starter med at trade ned og sikre sig et førsterundevalg i 2024. Forhåbentligt for dem et valg i top 15 af næste år draft. Super måde at optimere et top 3-valg, når man ikke mangler en quarterback og ikke skal vinde noget i år. Derefter tager de en række spillere, som har kæmpe upside, men måske også lige skal vænne sig lidt til NFL.

Paris Johnson er lang, super atletisk og spændende, men teknikken skal nok justeres lidt i NFL, før han bliver god. B.J. Ojulari er en teknisk dygtig pass rusher, men han skal måske blive lidt stærkere og lære, hvordan han vinder, når NFL-tackles er hurtigere og stærkere. Garrett Williams kan få god ro til at komme sig ovenpå sin korsbåndsskade, og så kan han være 100% klar til 2024. Derudover er spillere som Jon Gaines og Owen Pappoe upside-spillere, der var nogle af de mest atletiske på deres positioner. I år kan de få chancen for at vise sig frem, så man måske kan bruge dem fra 2024 af. Og så har jeg slet ikke nævnt mit favoritvalg i Michael Wilson, som jeg er stor fan af.

Jeg synes virkelig, at det på mange måder var en draft, som man kan bygge et hold op omkring på lang sigt. Fundamentet blev styrket, og der er nu mulighed for at bygge ud og stable noget godt på benene.

Peter Meier Jensen, #2: Houston Texans’ “f**k them (future) picks” draft
Jeg har vaklet frem og tilbage siden Texans handlede op til nummer tre for at vælge Will Anderson Jr. med at finde ud af hvad jeg skal mene om det. Mest af alt har jeg nok prøvet at overbevise mig selv om at det var et godt, vovet move, fordi jeg i bund og grund synes det er prisværdigt når hold går aggressivt efter at tilføje den spiller de gerne vil have, og fordi jeg også ret godt kan lide signalværdien i at udnytte muligheden med to top 12-valg til at tilføje både en quarterback og den (ifølge mange) bedste defensive spiller i draften.

Men det er svært for mig at ignorere det faktum, at Texans betalte en høj pris for at handle sig fra 12 til 3, og ikke mindst dét at de afgav næste års førsterundevalg til Cardinals, kan komme tilbage og bide dem i røven. Hvis ikke Texans – som stadig har et roster med en del huller, selvom denne draft ganske givet bragte dem et skridt i den rigtige retning – får sammensat en god sæson, kan de have afgivet et valg i top 10 (eller måske sågar top 5 – eller top 3) i en 2024-draft, der på papiret ser ud til at være stærkere end dette års klasse. Læg dertil at de også afgav deres tredjerundevalg næste år.

Texans har dog stadig et førsterundevalg fra Browns fra Deshaun Watson-traden, og det kan naturligvis have spillet ind i beslutningen, om end sandsynligheden nok taler for at det bliver et senere valg end Texans’ eget.

Foruden de fremtidige valg, afgav Texans også både et sjette  og et syvenderundevalg for at handle op fra toppen af tredje runde til bunden af anden for at vælge Juice Scruggs, og da de kort efter valgte Tank Dell kostede det også et drop på 30 pladser senere i draften (men de bevarede dog antallet af valg de havde tilbage), og da de på tredjedagen valgte Dylan Horton kostede det dem også et syvenderundevalg.

Det er ikke dybt kritisk, og det er jo i bund og grund en del af dét at navigere rundt i draften, men det er værd at stille spørgsmålstegn ved om Texans var det rette hold til at lave den slags. Man kan argumentere for at de har prioriteret kvalitet over (senrunde-)kvantitet, og jeg vil heller ikke sige at et hold, der foretager ni valg ikke har fået noget kvantitet. Men det er i hvert fald svært at sige at Texans ikke har taget en vis chance med deres ageren.

“Fortune favors the bold”, siger man. Men det er svært at vurdere om Texans var vovede eller dumdristige. Jeg kan som nævnt til en vis grad godt lide hvad de lavede, men jeg synes de overbetalte – markant – for at handle op efter Will Anderson Jr., og jeg ser ham ikke som en så stor difference maker på forsvaret, at han var dét værd. Men jeg har god fidus til at DeMeco Ryans kan finde ud af at bruge ham, så…. måske?

Peter Meier Jensen, #3: Detroit Lions’ draft uden skelen til positionel værdi
Running back ved nummer 12, off-ball linebacker ved nummer 18, tight end ved nummer 34 og safety/slot corner ved nummer 45. Det var ikke just den positionelle værdi, der sprang i øjnene ved Lions’ valg i de første runder af årets draft. Den manglende positionelle værdi var til gengæld svær at overse.

Og lad mig da endelig få det sagt: Jeg tror ikke vi om fire år vil se tilbage på den her draft som én, der var katastrofal for Lions. Jeg tror på at de har fået nogle anstændige bidragsydere i både Jahmyr Gibbs, Jack Campbell, Sam LaPorta og Brian Branch, som de valgte i de første to runder, men det ændrer ikke på at de har lavet tilføjelser med høj draftkapital til nogle af de mindst vigtige positioner på banen, og derfor er det værd at stille spørgsmålstegn ved hvor meget bedre et hold Lions er blevet af denne draftklasse.

Det minder lidt om Steelers’ draft i 2021 med Najee Harris og Pat Freiermuth i de første to runder. Men selvom begge har været solide og produktive, er det ikke spillere der har rykket Steelers markant frem. Og det er lidt det samme jeg ser ende med at blive tilfældet for Lions.

Jeg var ikke stor fan af Gibbs, men kan sagtens se ham blive en habil spiller. Jeg kunne godt lide Campbell, følte LaPorta var en spændende spiller og var stor fan af Branch. Men Branch – som jeg synes var fremragende værdi ved nummer 45 – var reelt set den eneste af dem jeg ville have brugt et førsterundevalg på, og i hvert fald den eneste jeg ville have overvejet at vælge i top 20. Lions kunne have lavet tilføjelser til vigtigere positioner – en quarterback til at afløse Goff på den lange bane (det kom dog i tredje runde med Hendon Hooker) eller en cornerback eller en defensiv linjemand/edge rusher til at styrke forsvaret, men de valgte en running back, der i bund og grund bare skal afløse en dygtig spiller de allerede havde på rosteret og tradede væk for et 2025-draftvalg, en linebacker der er bundsolid, men ikke har lavet mange spil i modstanderens backfield, og som går ind på en position hvor de fandt en god spiller i sjette runde sidste år (Malcolm Rodriguez) og signede Alex Anzalone til en 3-årig aftale i free agency. Og LaPorta? Han afløser jo i bund og grund bare T.J. Hockenson, som de lidt overraskende handlede væk sidste år – og der skal noget udvikling til for at de får en ligeså god spiller ud af ham.

Det korte af det efterhånden meget lange: Lions kunne have gjort så meget for at blive et bedre hold, men de gik med det høje gulv og det begrænsede loft, prioriterede mindre vigtige positioner med værdifulde valg, og begyndte først at kigge mod de mere værdifulde positioner i tredje runde. De skal nok få gode spillere ud af denne draft, men jeg er ikke sikker på at de – især med deres to top 20-valg – har formået at finde en reel difference maker. Opportunity missed.

Teis Joranger, #3: Cleveland Browns’ meget-ud-af-lidt-draft
Cleveland Browns havde ikke et valgt i de første to runder, men jeg synes alligevel, at de fik imponerende meget ud af lidt i draften i år.

Næsten hele vejen igennem valgte Browns spillere, som jeg selv ville have valgt højere, og de fik samtidig addresseret flere mangler, som var nødvendige for at komme ind i 2023 med det talent, der skal til for at lave den overgang til de nye systemer på både angreb og forsvar.

Offensivt skal man forvente et angreb, der åbner meget mere op og bruger flere receivere. Her vil Cedric Tillman hurtigt komme ind og være en stor og fysisk possession-receiver, der kan supplere Amari Cooper, Elijah Moore og Donovan Peoples-Jones. Sammen med Moore-tilgangen har Browns nu en receiver-gruppe, der kan bære, at der bliver åbnet op, og der kommer flere snaps til receivere.

Derudover fik på de angrebet forstærket dybden på den offensive linje, som sidste år kæmpede med mange skader. Dawand Jones havde talentet til at gå væsentligt højere, men har åbenbart ikke imponeret NFL-holdene i hans interviews. Han får dog lov til at blive tæt på sit college (Ohio State), og forhåbentligt finder han tryghed i det, så han på sigt måske kan afløse Jack Conklin. Derudover bliver Luke Wypler en fin erstatning for Hjalte Froholdt som dybde indvendigt på linjen.

På forsvaret har de fået pumpet noget talent ind i deres defensive linje, som var svag sidste år. Siaki Ika er en stor og dygtig run stopper, mens Isaiah McGuire er en spændende og talentfuld pass rusher, der kan indgå i rotationen på den defensive linje. Det vil glæde Jim Schwartz, der altid har vægtet dybde på den defensive linje højt.

Til sidste må jeg også bare fremhæve en spiller som cornerback Cameron Mitchell, der ligner en rigtig god backup, der måske kan udvikle sig til starter. Han er derudover en oplagt slotcorner, hvilket Browns måske har manglet lidt af.

Teis Joranger, #4: Rams’ det-er-ikke-størrelsen-men-gørelsen-draft
Hvis der er en draft-årgang, som jeg fandt spøjs, så var det Rams’. Der var både gode og dårlige valg, og jeg synes, den stak i alle mulige retninger. Fælles for mange af deres valg var dog, at Rams ikke var bange for at tage spillere, der havde spørgsmålstegn ved deres størrelse og styrke.

Steve Avila var ikke let, men hans højde og længde er under middel for en indvendig offensiv linjemand. Derfor har flere også set ham mere som center end som guard.

Til den defensive linje tog de tre spillere, som alle sammen er lettere end normalen i NFL, og det er tydeligt, at Rams vægter fart over styrke. Byron Young og Nick Hampton er begge undersized EDGE-rushere, som arbejder bedst stående og ikke med en hånd i jorden. De er klart mest bygget til at arbejde i en femmandsfront, som Rams dog også er glade for at bruge. Læg dertil defensive tackle Kobie Turner, som jeg er en stor fan af, men som også er noget under gennemsnitsvægten for en defensive tackle.

Vi kan dertil ligge deres spøjse valg af quarterback Stetson Bennett, som er en virkelig lille cornerback, der dog har ført Georgia til to mesterskaber i træk. Rams var efter sigende helt pjattede med ham og hans arrogante/selvtillidsfyldte attitude, og de tog ham derfor, ganske chokerende, allerede i fjerde runde.

Senere tog Rams en af de mindste cornerbacks i draften i sjette runde i Tre’Vius Hodges-Tomlinson. Jeg er en stor fan af Tomlinson, men igen er det en spiller, der får store udfordringer med størrelse og power i NFL. Vi må se, om det er vejen frem, når hold som Eagles, Steelers og Patriots i hvert fald tydeligt svinger den anden vej med større og tungere spillere.

Peter Meier Jensen, #4: New England Patriots’ forudsigelige draft
Hvis jeg inden draften havde fået ét gæt på hvem holdet ville være, der draftede både en kicker og en punter, hentede tre interior linemen til den offensive linje tidligt på tredjedagen, hentede en atletisk og positionsalsidig small-schooler, så havde Bill Belichick og New England Patriots været mit bud. Læg dertil Keion White, der var et helt oplagt fit til Patriots’ forsvar, og vi har i bund og grund en draftklasse, der var uhyre forudsigelig.

Jeg var positivt overrasket over valget af Christian Gonzalez i første runde, men White og Sacramento State-linebacker/-safety Marte Mapu på dag to var oplagte valg til Patriots, ligesom IOLs Jake Andrews, Sidy Sow og Atonio Mafi i fjerde og femte runde (foruden kicker Chad Ryland i fjerde) var det. Fire valg til wide receiver/cornerback i sjette og syvende runde (foruden en punter) er ikke nødvendigvis det mest forudsigelige for Patriots, men det er spillere der giver dybde til nogle værdifulde positioner og formentlig kan bidrage på special teams, og dét passer fint til Belichick.

Det mest opsigtsvækkende valg fra Patriots’ side må være valget af Kayshon Boutte i sjette runde. Der var rejst spørgsmål om LSU-wide receiverens modenhed, og han slog mig som en spiller Belichick helst ville være fri for at have på holdet – men nuvel, i sjette runde var det en chance der var værd at tage. Får han ikke styr på det hele, kan han være af holdet inden længe, uden at det har kostet det vilde – hvis han kan begynde at leve op til sit potentiale, så kan han blive et steal.

Peter Meier Jensen, #5: Pittsburgh Steelers’ konsensusdraft
Op gennem 10’erne var Cincinnati Bengals et hold, der næsten årligt formåede at levere drafts, der trak masser af roser, fordi de var lykkedes med at vælge spillere, som medier/drafttwitter havde god fidus til. Det nåede punktet hvor der blev lavet jokes om at Bengals’ lille scoutingafdeling i bund og grund bare var en konsekvens af at holdet bare fik lavet en rangering ud fra holdningerne online. Nu hvor vi har fået et Consensus board at arbejde ud fra, er det til at begynde at se på hvem der har overtaget den rolle.

To hold skiller sig ud når man holder holdenes draftklasser op mod konsensus’ rangering af spillerne – Pennsylvania-duoen Philadelphia Eagles og Pittsburgh Steelers.

Eagles valgte to gange – Jalen Carter og Kelee Ringo – den spiller der lå højest hos konsensus, og da de valgte Nolan Smith var kun Joey Porter Jr. rangeret højere (og i syvende runde var der kun tre spillere rangeret højere Moro Ojomo, da de valgte ham ved nummer 249).

Steelers foretog ét valg af en spiller, der ikke var rangeret – deres syvende og sidste valg, Spencer Anderson ved nummer 251 – men blandt de første seks valg var der kun ét de foretog, som var af en spiller med flere end otte spillere foran sig hos konsensus.

Steelers’ første seks valg, og status hos konsensus:
#14: OT Broderick Jones (#15 hos konsensus – fire spillere var rangeret højere: Christian Gonzalez (#7), Jaxon Smith-Njigba (#12), Joey Porter Jr. (#13) og Myles Murphy #14))
#32: CB Joey Porter Jr. (#13 – højeste på konsensus’ board)
#49: DT Keeanu Benton (#61 – femten spillere højere hos konsensus)
#93: TE Darnell Washington (#31 – højeste på konsensus’ board)
#132: EDGE Nick Herbig (#92 – otte spillere højere hos konsensus)
#241: CB Cory Trice Jr. (#122 – kun Andre Carter II, der gik undrafted, var højere hos konsensus)

I gennemsnit blot 4,7 spillere højere på brættet hos konsensus når Steelers foretog et valg – og ved både valget af Broderick Jones og Keeanu Benton var én af spillerne der lå højere en spiller de efterfølgende samlede op med det næste valg, som den højest rangerede spiller på konsensus’ board.

I den anden ende har vi 49ers og Chiefs – ingen af de to foretog et valg, der var af en spiller, der ikke havde mindst ti spillere over sig hos konsensus. For Chiefs’ vedkommende var valget i første runde af Felix Anudike-Uzomah (et valg jeg var virkelig glad for, bør det pointeres) det der lå tættest på konsensus med ”kun” 16 spillere over sig; flere spillere end noget valg Steelers foretog indtil Spencer Anderson. 49ers lå i gennemsnit længere væk, men det var i høj grad påvirket af valget af Jake Moody (296 hos konsensus, valgt som nummer 99).

Foruden Steelers og Eagles var Browns det eneste hold, der to gange valgte den spiller der lå højest hos konsensus (Dawand Jones, Luke Wypler), mens yderligere ni hold én gang valgte spilleren der lå bedst til hos konsensus. Titans valgte (ligesom Steelers og Eagles) tre gange en spiller der havde max. én spiller foran sig, og Falcons gjorde det to gange, så de lå ved siden af Browns i den statistik.

Teis Joranger, #5: Packers’ nu-skal-Love-hjælpes-draft
Aaron Rodgers blev tradet lige op til draften, og derfor går Green Bay Packers ind til sæsonen med alle æggene i Jordan Love-kurven. Det, synes jeg, godt kunne ses i draften, og der var et tungt fokus på at hjælpe Love ved at vælge pass catchers.

Packers startede draften med EDGE Lukas Van Ness, og der blev også valgt flere defensive linjemænd senere i draften. Men derudover stod den næsten kun på tight ends og receivere.

Andendagen bød på to tight ends og en receiver, og det er tydeligt at se, at Matt LaFleur især har savnet nogle atleter på tight end. Luke Musgrave er en super atletisk tight end, der virkelig bevæger sig godt på en NFL-bane. Han skal være et højt og hurtigt mål henover midten, mens man arbejder på hans styrke og alsidighed. Her håber man nok, at Tucker Kraft er lidt mere kraftfuld og alsidig og kan hjælpe mere som blocker end Musgrave, men også her er der atletisk upside som en receiving-tight end. Til at komplementere de to, overraskede Packers i anden runde og tog Jayden Reed, der var forventet valgt i tredje runde. Han er en lidt mindre receiver, som er en okay ruteløber og har nogle spændende ball skills. Størrelsen er dog spørgsmålet, og måske mangler han også 5% hurtighed for at for alvor blive farlig. Ikke desto mindre komplementerer han de lidt større receivere i Christian Watson og Romeo Doubs fint.

Packers var dog ikke færdig med receiverne, og på tredjedagen blev det til to mere i form af Dontayvion Wicks og Grant DuBose. Begge har gode ting som ruteløbere, men mangler måske begge lidt fart.

Det er dog tydelidt, at Packers ikke var glad for deres dybde på receiver og tight end sidste år, og det skulle der rettes op på, nu hvor de har en ung quarterback, der skal have lidt mere støtte.