EDGE Rushers 2022Scouting Reports 2022spillerpositioner2022Topnavn 2022

Kayvon Thibodeaux: Is he the Von and only?

Kayvon Thibodeaux er et godt bud på den første spiller valgt i 2022-draften, men er han så god, som folk siger, og hvad skal den talentfulde pass rusher arbejde på?

Kayvon Thibodeaux er vokset op i det sydlige Los Angeles i californien. Ud af high school var han et 5-stjernet talent, der hos ESPN var rangeret som den bedste spiller i hele årgangen. Han kunne vælge og vrage mellem alle skoler, og han var på besøg hos både Alabama og Florida, inden han valgte at blive på vestkysten hos Oregon.

Hos Oregon var han en stjerne med det samme, og han slog i 2019 Oregons rekord for sacks af en freshman med ni styks. I 2020 spillede holdet kun syv kampe pga. coronasituationen, og her lavede Thibodeaux tre sacks. I 2021 lavde Thibodeaux otte sacks i 10 kampe.

Alder ved draften: 21 år (15. December 2000)
Højde: 6ft. 5in (196cm)
Vægt: 258lbs (117kg)

Kayvon Thibodeaux Scouting Reports

Styrker

  • Kayvon Thibodeaux er velsignet med atletiske evner, der er ganske sjældne blandt den menneskelige race. Selvom han slet ikke er en let EDGE, har han eksplosivitet, der virkelig siger spar-2. Når han fik lov til at angribe i Oregons triste scheme, kunne man se, hvordan han bare fløj rundt i en fart, som PAC-12 ikke kunne følge med i.
  • Det mest imponerende ved Thibodeaux er dog ikke hans fart og eksplosivitet. Det er mere det faktum, at han kombinerer det mest strålende short area quickness og over middel bend - mest hip bend fremfor ankle bend dog. Han er bare utrolig hurtig selv i små områder, og han viste især denne evne, når han rushede fra en indvendig position - med flot succes (alsidighed et plus her).
  • Thibodeaux har strålende længde, og han ser ud til have rigtig lange arme, og når han udnytter dem, er der bare et pop i hænderne hos ham. Man kan bare se poweren i hænderne, og den eksplosivitet han har i sin krop. I stand til at sætte folk på røven eller resette line of scrimmage.
  • Kombinationen af fart, styrke og balance gør ham utroligt svær at holde, når han først kommer på kant af folk. Han er meget svær at redde en svær situation imod, fordi han har styrken og balancen til bare at mose på.
  • Thibodeaux er ikke en Clay Matthews agtig ild-i-håret spiller, men jeg er faktisk imponeret over, hvor godt han arbejder mod bolden. Og den gode motor kombineret med hans atletiske evner betyder, at han bare er meget involveret.

Svagheder

  • Som pass rusher må Thibodeaux gerne arbejde på sit tekniske pass rush-repertoire. Han er svær at styre på grund af sine unikke atletiske evner, men teknisk skal han især arbejde på nogle counters, når det første forsøg ikke lige lykkes. Der er noget generel teknisk polering at hente fra ham endnu, og han har ikke som sådan en identitet som rusher endnu.
  • Som pass rusher så jeg også gerne Thibodeaux være bedre til at arbejde med et lavere tyngdepunkt. Han gør det i glimt, men han må gerne være mere consistent i sit tyngdepunkt, når han rusher. Det vil gøre det nemmere for ham at skabe endnu mere power og generelt reducere den overflade, som tackles kan ramme.
  • Der er nogle ting at arbejde på i løbespillet, hvor Thibodeaux er for ustabil lige nu. Han skal være bedre til at komme af blokeringer med ordentlig timing og uden at opgive sit gap. Han er ikke helt disciplineret nok, og han skal bruge sine hænder bedre til ikke at lade sig styre. Derudover skal han generelt tackle bedre.

Opsummering
Kayvon Thibodeaux er af mange anset for at være en stærk bejler til at blive den første spiller valgt i 2022-draften, og det er ikke svært at se hvorfor. Han er simpelthen et ganske unikt fysisk talent, og jeg tror, han vil have rigtig godt af NFL-coaching. I Oregons trælse defensive system var han alt for ofte overladt til at contain rushe eller rushe fra en trist 4i-alignment, og han kan bare skabe så meget mere ravage, hvis man lader ham angribe. Teknisk er der nogle ting, han kan arbejde på, men hans atletiske evner og gode motor skal nok gøre ham til en impact player fra første dag. Mod løbet skal han dog blive bedre.

NFL Comparison: En lidt større DeMarcus Ware

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button