Linebackers 2022Scouting Reports 2022Senior Bowlspillerpositioner2022

Chad Muma: Mange tacklinger, men hvor på banen?

Chad Muma er atletisk, hårdtkæmpende og laver mange tacklinger. Spørgsmålet er måske mere, om de tacklinger vil være noget værd i NFL, da instinkterne virker mangelfulde.

Chad Muma er født og opvokset i Colorado. Han var et tre-stjernet safety-talent ud af high school og valgte Wyoming, hvor hans far gik i 90’erne over Colorado State, Hawaii og Nevada.

Han spillede sparsomt og mest på special teams i sin første sæson i 2018, mens han skiftede fra safety til linebacker. I 2019 fik han en del mere spilletid, men kun to kampe fra start. I alt blev det til 51 tacklinger. I 2020 lavede han imponerende 71 tacklinger og tre sacks i blot seks kampe i den corona-plagede sæson. I 2021 spillede Muma 12 kampe og kvitterede med 129 tacklinger, et sack og tre interceptions.

Alder ved draften: Ukendt (18. august ukendt år)
Højde: 6ft. 3in (191cm)
Vægt: 242 lbs (110 kg)

Chad Muma Scouting Reports

Styrker

  • Chad Muma er en atletisk linebacker, der har et perfekt moderne build. Han har god højde og længde med fin muskelmasse, og det kombinerer han med god eksplosivitet og over middel fart. Han har alle de fysiske forudsætninger for at spille linebacker i et moderne NFL, hvor man også skal kunne operere på store områder.
  • Muma kommer med fin styrke i sit spil, og det kommer mest til udtryk som tackler, hvor han har glimrende hitting power. Det er sjældent han bliver trukket afsted af boldholderen, men får derimod oftest sat en stopper for manden med det samme. Generelt er han en over middel tackler, selvom vinklerne svigter lidt oftere end, hvad godt er.
  • Der er nogle glimrende snaps af Muma i man coverage, hvor hans atletiske evner skinner igennem. Virker i stand til at følge de fleste runningbacks og tight ends uden problemer, omend han ind og ud af breaks virker lidt udfordret til tider.
  • Muma er en klassisk intens linebacker, der tonser rundt på banen med 180 km/t på alle spil. Han kender kun en måde at spille football på, og det er den nådesløst hårdtkæmpende måde. Det er altid værdsat, og det er noget, der gør, han vil kunne bide sig fast i ligaen i en del år, tror jeg.

Svagheder

  • Det helt overordnede problem hos Muma er hans reaktive natur. Jeg savner simpelthen nogle instinkter der gør, at han kommer på forkant med spillene. Han gør som oftest sin opgave ok, men jeg savner, at han læser et spil og blæser ind og ødelægger det. Der er ALT for mange tacklinger 3-6 yards nede ad banen, når folk kommer løbende ind i armene på ham.
  • Lidt relateret til ovenstående er Mumas evne til at tage vinkler/ruter til bolden. Jeg er ikke imponeret over hans evne til at finde vej gennem trafik, og selvom han er stærk nok til ikke at blive skubbet rundt, så savner jeg kreativitet og snarrådighed til at væve sig igennem trafikken og finde den optimale vej til bolden. Vinkler for ham er generelt ikke en styrke, og han misser også tacklinger af den grund.
  • Hvor der er nogle positive takter i man coverage, så savner jeg nogle instinkter og noget fornemmelse i zone coverage. Hans spacing i relation til de andre forsvarsspillere og de ruter, der kommer i nærheden af hans område, imponerer mig ikke. Alt for ofte virker han som en mand lidt tabt in space.

Opsummering
Chad Muma ligner en NFL-linebacker, og han har de atletiske evner, man leder efter i nutidens NFL, når man skal finde sin every down linebacker. Han har også den indstilling, som trænere elsker, og det vil også få ham værdsat i draften. Jeg synes bare, der i høj grad mangler nogle instinkter, hvis ikke han bare skal ende som ligegyldig fuld i ligaen. Jo, han skal sikkert nok lave en del tacklinger i NFL, men han er også en type, som de offensive koordinatorer vil angribe, fordi de ved, at de tacklinger sandsynligvis først kommer efter 4-6 yards. Med stor sandsynlighed bider Muma sig fast i ligaen i en del år, men det bliver ikke som en profil, tror jeg.

NFL Comparison: Alex Anzalone

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button