Runningbacks 2022Scouting Reports 2022Senior Bowl

Brian Robinson Jr.: Endnu en fysisk runner fra Alabama-samlebåndet

Listen over Alabama running backs, der succesfuldt har entreret ligaen de seneste år, er alenlang, og derfor har Brian Robinson Jr. også måtte vente på sin chance i Tuscaloosa. Den har han nu grebet og sat kursen mod NFL.

Brian Robinson Jr. er født og opvokset i Tuscaloosa, Alabama, hvor han gik på Hillcrest High School. Som senior løb han for 990 yards og 18 TD, hvilket gjorde ham til et 4-stjernet recruit med tilbud fra skoler som Cincinnati, Auburn og Georgia. Robinson valgte dog at blive i hjemstaten og takke ja til tilbuddet fra Alabama.

I sagens natur var det sparsomt med spilletid, da spillerne foran ham i køen til spilletid hed Josh Jacobs, Damien Harris, Bo Scarbrough og Najee Harris, men alligevel lykkes det Robinson at få 24 carries for 165 yard som freshman. Som sophomore blev det kun til en smule flere carries (63) for 272 yards. I både 2019 og 2020 fik Robinson hhv. 96 og 91 carries for 441 og 481 yards samt 11 kombinerede touchdowns. Som bekendt tog Najee Harris springet til NFL forud for 2021-sæsonen, og det gav endelig Robinson føretrøjen i Bamas backfield. For det kvitterede han med 271 runs for 1.343 yards, 14 TD og yderligere 35 grebne bolde for 296 yards.

Alder ved draften: 23 år (22. marts 1999)
Højde: 6ft 1in (185 cm)
Vægt: 225 lbs (102 kg)

Brian Robinson Jr. Scouting Reports

Styrker

  • Er med sine 6'1, 225 lbs en lidt old school running back. High-cut, atletisk bygning med relativt lange lemmer, men samtidig ekstremt god masse. Virker bare stor og bom-hamrende stærk, hvilket også kan aflæses i hans spil.
  • Vil dog starte et helt andet sted end ved hans ren og skære størrelse. Brian Robinson udviser nemlig et overraskende koncist og præcist fodarbejde, når han nærmer sig line of scrimmage, hvilket giver ham muligheden for at kontrollere sine lange lemmer, afstemme sine skridt og bruge sine (lidt begrænsede) atletiske evner til sin fordel. Kæmpe plus for hans potentiale, at hans fodarbejde og balance er så godt.
  • Formår at variere sin skridtlængde, og kan tage nogle lange skridt, der virkelig æder nogle meter. Derfor har Robinson også en forholdsvis imponerende evne til at komme op i fart, rundt om hjørnet eller ned ad bakke. Presser linjen godt, og hans cuts er overraskende effektive i forhold til at sende ham ned ad bakke. Build up speed.
  • Er naturligvis en ordentlig mundfuld at tackle head-on, når man sætter 225 lbs i frigear. Der er flere eksempler, hvor han sænker skuldrene og sætter en forsvarsspiller på røven, men der er endnu flere tilfælde, hvor han er oppe i fart og simpelthen er svær at få hænderne på på grund af sit momentum. Mindre spillere glider ad hofterne på ham, og de bliver nødt til at satse og gå lavt. Falder ofte forover og twister og vrider sin store krop i gang-tackles, så han får mest umuligt ud af anstrengelserne.
  • Jeg havde troet, at Robinson ville være lidt et stift bræt ud af backfielden, men han er overraskende god til at justere til kast udenfor sin frame og viser naturligt bløde hænderne og evne til at dreje op i banen. Er ikke super kreativ, men sætter den bare i frigear og lader forsvaret lave det hårde arbejde. Villig blocker og har kropsbygningen og fysikken til at samle rushers op.

Svagheder

  • Det er relativt få succesfulde running backs, der har samme build som Robinson. Løber nogle gange lidt oprejst og efterlader en større strike-zone, ligesom det kan give ham problemer med retningsskift, når han står stille, da tyngdepunktet simpelthen er anderledes og noget højere end en 5'9 bowlingkugle.
  • Jeg savner engang imellem noget start-stop eksplosion. Det kræver tit lidt en runway at komme op i fart, og hvis der er penetration i backfielden, mens Robinson er på vej east-west, så er der en god sandsynlighed for et uproduktivt spil. Mangler noget burst.
  • Engang imellem synes jeg, at hans vision narrede ham en smule. Blev lidt tiltrukket til kontakt, selvom han havde mulighed for at søge åbne runlanes i stedet. Der er ret mange eksempler på, at han faktisk har de nødvendige cuts, når han er oppe i fart, så det kan han passende arbejde på, da han bestemt ikke er sjov at tackle i open field.

Opsummering

Selvom Alabama har udviklet sig til et regulært samlebånd for hyper-produktive NFL-running backs, så er det som om, at Brian Robinson går en smule under radaren. Det tror jeg ikke nødvendigvis, at han vil gøre, når vi kommer tættere på draften, da han på mange måder har fundamentet til at blive en produktiv RB på det næste niveau. Således har han en imponerende fysisk pakke med en god kropsbygning for positionen, overraskende god fart, contact balance og power. Samtidig har han solide evner som både receiver og pass protector på 3rd down, så der bør være forholdsvis nemt at stole på ham i NFL. Måtte vente på sin tur bag ekstremt god konkurrence i Alabamas backfield, men brød for alvor ud i sin senior season. Det ville ikke undre mig, hvis han bliver valgt tidligt på 3. dagen og finder vej til en produktiv NFL-karriere hurtigere end han gjorde i college.

NFL Comparison: Latavius Murray

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button