Indvendig Defensiv Linje 2022Scouting Reports 2022

Travis Jones: Det eneste lyspunkt hos elendige UConn

Blot fire sejre i 35 kampe kan Travis Jones prale af, og i 2021 var det også kun en snæver sejr over Ivy League-holdet Yale, som UConn formåede at hive i land. Det er dog på ingen måde Travis Jones’ skyld, da han var holdets eneste reelle lyspunkt på banen.

Travis Jones er født og opvokset i New Haven, Connecticut, og i high school spillede han både guard og defensive tackle. Han var et tre-stjernet guard talent, og mange kiggede på ham som offensive tackle. Han valgte UConn som sit college over glimrende tilbud fra skoler som Rutgers og Boston College.

Hos UConn endte Jones med at spille defensive tackle, og han startede 10 ud af 12 kampe allerede i sin første sæson. I alt blev det til 46 tacklinger. I 2019 startede han alle 12 kampe og lavede 40 tacklinger og 3,5 sacks. Grundet corona spillede holdet ikke i 2020, men i 2021 løftede Jones sig yderligere med 48 tacklinger og 4,5 sacks i 11 kampe.

Alder ved draften: 22 år (15. oktober 1999)
Højde: 6ft 4in (193 cm)
Vægt: 333 lbs (151 kg)

Travis Jones Scouting Reports

Styrker

  • Travis Jones er et dejligt tungt lokum at et menneske. Han er bare solidt bygget og thick hele vejen rundt, og han fremstår bare som en mand, der kunne være bygget af cement. Derudover har han dejligt lange arme, som giver ham god længde til at parre med den massive krop.
  • Jones er en tung mand, og han er jo ikke en hurtig spiller, men jeg synes faktisk, at han har rigtig god short area quickness i sit spil. Han er ikke hurtig over flere meter, men de små hurtige bevægelser med arme og fødder, når han arbejder direkte overfor en mand, de er faktisk overraskende gode for en tung mand.
  • Nu kommer vi til Jones' største styrker, og det er ikke overraskende, at han er en uhyre powerfull og stærk spiller. Når han rammer offensive linjefolk med sine hænder, kan man bare se kraften blive overført, og han har adskillige spil, hvor han bare kaster rundt med folk, som var de high school-spillere. Virkelig imponerende styrke!
  • Jones' masse gør ham virkelig svær at flytte, og mod løbet arbejder han som oftest med et godt tyngdepunkt, som gør hans anchor stærkt. Selv mod double teams viser han, at han kan stå fast, og han har virkelig evnen til at være en space eater i midten af en linje.
  • Mod løbet, synes jeg , at Jones viser rigtig gode hænder. Hans længde er tydelig, og han er dygtig til at komme ind og få kontrol over breast plate og styre blokeringer. Han lader sjældent folk komme ind på kroppen af ham, og når man kombinerer det med hans rå power, så kommer han bare godt af blokeringer og får lavet tacklinger. Bare en strålende run defender.

Svagheder

  • Som jeg også indikerede i styrker, så kan det godt være, at Jones har noget rimelig short area quickness, men nogen hurtig og let spiller, er han ikke. Han har ikke farten til at være super effektivt op og ned af line of scrimmage.
  • Den manglende fart og eksplosivitet rammer også Jones mod kastet, hvor han har svært ved consistently at true offensive linjefolk. Derudover har han det med at rejse sig for meget, når han så prøver at generere fart, og det betyder, at han er for let stoppe momentum på.
  • Også som pass rusher, skal Jones have en bedre plan med sine hænder. Han viser nogle gode moves hist og her, og han viser i glimt en evne til også at vinde som pass rusher. Det er bare for sjældent, at det sker, og han skal lægge flere moves til sit arsenal.

Opsummering
Jeg kan godt lide en stor bamse af en defensiv tackle, når de viser god teknik og power. Sidste år var jeg glad for Alim McNeill og i år bliver den spiller Travis Jones. McNeill var uden tvivl mere atletisk, men Jones' længde og styrke er også bedre. For mig ligner Jones en sublim run stopper, der også godt kan lære at skubbe lommen. Lige nu er han ikke noget særligt mod kastet, men hans gode længde, store power og acceptable short area quickness giver mig en tro på, at han er en mand, der med lidt teknisk udvikling kan bidrage mod kastet. Han bliver aldrig en 10 sacks om året defensive tackle, men mindre kan også gøre det. Bliver han en god run stopper, der også kan spille tredje downs, så tager jeg ham uden at tøve i anden runde.

NFL Comparison: Akiem Hicks

Related Articles

Skriv et svar

Back to top button