Offensiv linje 2022Scouting Reports 2022

Rasheed Walker: Lovende takter men brikkerne er ikke samlet endnu

Rasheed Walker har alle de rigtige brikker for at blive en dygtig offensiv tackle i NFL, men brikkerne er ikke helt blevet samlet korrekt endnu. Med en god coach og lidt tid kan man dog hurtigt få sig en dygtig startende tackle i Walker.

Rasheed Walker er født og opvokset i Waldorf, Maryland, lidt syd for Washington D.C. Walker var et 4-stjernet talent ud af high school og havde tilbud fra en stribe store skoler. Han valgte Penn State over blandt andet Ohio State, Georgia, Michigan og Florida.

Hos Penn State redshirtede han sin første sæson i 2018, inden han i 2019 blev fast starter og spillede 13 kampe som venstre tackle. Han fortsatte i 2020 som venstre tackle, hvor det blev til ni starter, inden han i 2021 rundede sin college-karriere af med ni starter som venstre tackle. Han missede de sidste tre kampe af 2022 med en skade.

Alder ved draften: 22 år (13. februar 2000)
Højde: 6ft 6in (198 cm)
Vægt: 325 lbs (147 kg)

Rasheed Walker Scouting Reports

Styrker

  • Rasheed Walker er en stor dreng, og det kan NFL som oftets godt lide på tackle. Han er både høj og har en del tyngde i sit build. Burde møde alle fysiske thresholds for, hvad man ønsker sig i en NFL-tackle.
  • Walker viser over middel eksplosivitet og fin bevægelighed. Han har ingen problemer med at få nok dybde på sine pass sets, og han bevæger sig generelt med den fornødne atletiske kunnen.
  • Hvad angår fleksibilitet, knee bend og short area quickness har Walker nok af dem. Han er ikke let på tå, men der er nok bevægelighed til at lave hurtige justeringer til rushere, og han arbejder med et udmærket lavt tyngdepunkt i pass protection.
  • Walkers fodarbejde i pass protection er generelt fornuftigt. Kommer fint ud af sin stance og vinder hurtigt dybde, så han ikke bliver slået rundt om hjørnet. Der er ingen false steps, og han har den fornødne foot quickness til at justere sit sæt til rusherens bevægelser.
  • I pass protection viser Walker er acceptabelt anchor, selvom han er en høj mand. Men hans glimrende evne til at arbejde nede i knæene i pass protection gør ham i stand til at absorbere rushere, der forsøger at løbe igennem ham.

Svagheder

  • I pass protection skal Walker arbejde en del med stabiliteten i hans punch. Alt for ofte får han placeret sine hænder yderligt og for sent, hvilket forhindrer ham i for alvor at stoppe momentum hos rusheren. Dette forringer også Walkers evne til at sustaine blokeringer, fordi han ikke har ordentligt fat.
  • Derudover savner jeg lidt saft og kraft i Walkers hænder. Det virker til, at han ikke helt får genereret power i sit punch, men for ofte bare får dem placeret uden egentlig effekt. For så stor og solidt bygget en tackle, vil jeg gerne se lidt mere play strength.
  • I løbespillet mangler Walker lidt over det hele. Han spiller lidt for højt, hvilket begrænser hans muligheder for at kreere skub. Han mangler noget nastyness og physicality til at komme efter folk, og så er vinklerne og sustain ligeledes gennemsnitligt.

Opsummering
Jeg overvejede at skrive det som et punkt i svagheder, men det føltes alligevel for opsummerende. Det generelle indtryk af Walker er nemlig, at han liiige mangler lidt udvikling, før det sådan rigtig spiller. Han har et glimrende talent, og han har fysisk alle de rigtige brikker, mens han også er langt med sit fodarbejde i pass protection. Men alle de andre brikker mangler at falde helt på plads, før han rigtigt kan udfolde sit ganske betragtelige potentiale. Det er dog ikke sådan, at han er milevidt væk, men han mangler bare lige det sidste. Derfor er han nok også først en mand, der tidligst bør vælges sidst i første runde, men med den rette coaching, så kan man sagtens få en rigtig god tackle ud af Walker.

NFL Comparison: Donovan Smith

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button