Runningbacks 2022Scouting Reports 2022

Pierre Strong Jr.: Masser af fart men ikke så Strong

Pierre Strong har en god kropsbygning og masser af eksplosivitet og fart i stængerne, men man savner noget styrke og balance hos South Dakota State-runningbacken.

Pierre Strong er født og opvokset i Little Rock, Arkansas. I high school spillede han både cornerback, runningback og receiver, og var rangeret som et tostjernet runingback-talent, da han var færdig. Han modtog tilbud fra en stribe FCS-hold, hvor han valgte South Dakota State over skoler som Missouri State, Central Arkansas og Eastern Illinois.

Hos South Dakota State redshirtede han sin første sæson i 2017, inden han havde en flot 2018-sæson med 1.116 yards og 11 touchdowns. I 2019 havde han endnu en 1.000+ yards sæson med 1.018 yards og otte touchdowns. I 2020-sæsonen blev det til 707 yards og tre touchdowns i den afkortede sæson, inden han bragede igennem med 1.686 yards og 18 touchdowns i 2021.

Alder ved draften: 23 år (10. december 1998)
Højde: 5ft 11in (180m)
Vægt: 207 lbs (94kg)

Pierre Strong Jr. Scouting Reports

Styrker

  • Pierre Strong er bygget ideelt til runingback-positionen med en gd kombination af højde og drøjde. Han er hverken for høj eller for lav, og han har god muskelmasse og vægt fordelt over hele kroppen. Han er bredskuldret og har brede hofter.
  • Strong er åbenlyst eksplosiv, og hans fart var et problem for rigtig mange hold på FCS-niveau. Han kommer hurtigt op i fart, og hans topfart matcher eksplosivitet og er rigtig god. Har virkelig noget homerun-speed, der kan føre til nogle store spil i NFL.
  • Jeg synes, Strong løber med en udmærket tålmodighed og kreativitet, når han ser spillet udvikle sig. Finder huller der opstår, og kan både følge blokeringerne og skabe noget på egen hånd, hvis en mulighed opstår.
  • Strong har sine forcer på wide/outside zone-løbespil, hvor han kan bruge sin fart til at ramme hullerne i høj fart. Ideel atletisk formåen til at lave ét cut og så eksploderer gennem hullet, som blokeringerne arbejder horisontalt. Den fart gennem hullet er et problem for forsvarene, når de skal tage gode vinkler til bolden.
  • I kastespillet viser Strong habile evner både som ruteløber og selve delen med at gribe bolden. Hænderne er ret solide og pålidelige, mens han også viser en forståelse for at løbe lidt ruter, uden det bliver for simpelt og ineffektivt.

Svagheder

  • Pierre Strong er lidt high-hipped, som man siger, og han er ikke så god til at arbejde nede i knæene og med bøjede ben. Underkroppen bliver lidt for lineær og stiv, og det koster på hans evne til at lave hurtige og effektive horisontale retningsskift. Han er mest i runner, der er god i fart, og når han ikke skal lave for store retningsskift.
  • Ovenstående punkt betyder, at Strong løber lidt for oprejst, og det koster bare meget på hans styrke, når han løber med bolden. Med hans kropsbygning og fart skulle man forvente, at han godt kunne straffe nogle forsvarsspillere, men som oftest bliver hans momentum hurtigt bremset, når han bliver ramt. Skuffende power for en mand af hans størrelse.
  • Jeg kunne også godt ønske mig, at Strong brød nogle flere tacklinger. Det ligger lidt i forlængelsen af ovenstående punkt, men balancen er bare ikke fantastisk, og han går for ofte ned ved den første kontakt. Stivheden i underkroppen gør desuden, at han ikke er videre shifty til at undvige tacklinger.
  • Selvom Strong godt kan arbejde som receiver, så savner jeg en del i pass protection. Han sænker hovedet alt for meget, så han ikke ser, hvad han blokerer, og det fører til nogle grimme missere. Derudover er han ikke så fysisk og stærk, som det kræves, hvis man skal være en god pass protector.

Opsummering
Pierre Strong har fart, som rigtig mange NFL-hold vil være interesseret i. Især hold, der benytter mange outside/wide zone-løbespil, vil virkelig være interesseret i hans kombination af størrelse, eksplosivitet og fart. Kan man med sit system og blokeringer få strong ud på ydersiden og ud i lidt plads regelmæssigt, så kan han sagtens blive et giftigt våben i NFL. Desuden viser han evner som receiver, som også gør ham relevant på kastespil. Mellem tackles, synes jeg dog, at Strong har nogle ting, som man savner. Han har ikke helt den quickness, der skal til for at lave små lækre ting i små områder, og hans styrke og balance som runner er skuffende for en mand med hans kropsbygning. Hvis han skal blive fast starter i NFL, skal arbejdet mellem tackles blive bedre, tror jeg. I sidste ende kan man dog smide Strong ind i et 49ers/Titans/Browns-angreb, og så bør han passe glimrende ind. Personligt anser jeg talentet for at være til femte runde, men tredje eller fjerde runde ville ikke chokere mig pga. farten.

NFL Comparison: Darrynton Evans

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button