Cornerbacks 2022Scouting Reports 2022

Mykael Wright: Instinktiv slot corner med returnevner

Den fysiske profil arbejder imod Mykael Wright, der meget vel kan være begrænset til slotten på NFL-niveau, men gode instinkter og kampiver, samt spændende evner som returner, kan han stadig tiltrække sig godt med opmærksomhed i draftprocessen.

Mykael Wright er født og opvokset i Antelope Valley i Californien, og spillede sine første år i high school på Valencia High School i Santa Clarita, inden han som senior skiftede til Antelope Valley High School. Ud af high school var han rangeret som én af de bedste cornerbacks i sin årgang (hos ESPN kun overgået af Derek Stingley Jr., og rangeret lige foran Andrew Booth Jr.) og et fire-stjernet recruit.

Wright havde tilbud fra bl.a. Alabama, Florida og Washington, men valgte at committe til University of Oregon. Her fik han som true freshman spilletid, uden at starte, i elleve kampe, og leverede en enkelt interception, foruden fire forsvarede kast. På special teams havde han to kick return touchdowns og snittede 38 yards på ti returns. 2020-sæsonen startede han alle holdets syv kampe, og mens det ikke blev til en interception, samlede han ni forsvarede kast sammen – flest i Pac-12-konferencen – inden han i 2021 igen kom på tavlen med en enkelt interception, foruden en lille håndfuld forsvarede kast.

Alder ved draften: Uvist (15. juni ukendt år)
Højde: 5ft 11in (180 cm)
Vægt: 178 lbs (81 kg)

Mykael Wright Scouting Reports

Styrker:

  • Mykael Wright har en dejlig attitude på banen, og leder efter noget at lave på alle spil. Det kan godt være han ikke har helt den størrelse man ønsker sig på positionen, men han kan stadig bide fra sig og være træls for modstanderne.
  • Instinkterne er også et klart plus i karakterbogen. I opdækning kommer det især til udtryk når han spiller zone, hvor han er god til at holde sig i position og
  • Det kan godt være at en SPARQ/RAS-score ikke kommer til at sprænge skalaen for Wright, simpelthen fordi han med sine små 180 lbs skal levere dét mere end nogle af de tungere spillere for skille sig ud, men man skal bestemt ikke tage fejl af Wrights atletiske formåen. Han er en shifty spiller, der især som returner får givet prøver på det. Han har 35 kick returns i karrieren, og har snittet 28,1 yards pr. return – med de to touchdowns han scorede som freshman.

Svagheder:

  • De 5’11 – selv 5’10, hvis han måler ind på dét – er ikke noget der automatisk diskvalificerer Wright fra at spille på ydersiden, men de 178 lbs er mere bekymrende i dén henseende, og han mangler simpelthen noget styrke til at jeg tør tro på kontinuerlig succes på ydersiden. Jeg vil forvente at de fleste hold anser ham for en slot corner, og hans atletiske evner og vilje til at lave det beskidte arbejde i løbespillet gør ham også til et oplagt fit hér.
  • Hans længde lader – naturligt, med tanke på hans størrelse – også lidt tilbage at ønske, og mens han får det meste ud af dét han har at arbejde med, så sætter det altså også nogle begrænsninger, og det skal bestemt ikke afvises at dét at han kun har to interceptions mod 17 forsvarede kast, kan delvist forklares med at han lige mangler det sidste længde.
  • Fodarbejdet kan godt bruge lidt arbejde. Der er nogle tilfælde på tape hvor han virker lidt ukoordineret i sit footwork, og han har til tider lidt problemer i mandsopdækning på den bekostning.
  • Formentlig påvirket af ovenstående udfordringer, er der også lidt tendens til at Wright kan være en tand for hands-on på receiverne ned ad banen. Med bedre længde, mere styrke og bedre fodarbejde til at være helt i position i opdækningen, ville der ikke være samme behov for at gribe til footballmæssige ulovligheder, som Wright enkelte gange må ty til.

Opsummering:

Jeg har ofte en lille forkærlighed for de spillere, der har nogle fysiske begrænsninger, men spiller med hjerte for at prøve at overkomme det. Wright falder nogenlunde ind i den kategori, og der er mange ting der er let at sætte pris på ved ham. Alligevel er jeg ikke helt solgt på ham. Jeg ville gerne se bedre ball skills og endnu bedre spilforståelse og teknik, for at være helt oppe at ringe over ham, også selvom de fysiske begrænsninger nok ville holde graden lidt nede.

NFL Comparison: Kary Vincent Jr.

Opdateret: 12/01/2022
- Peter Meier Jensen

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button