Cornerbacks 2022Scouting Reports 2022

Kaiir Elam: Instinktiv, men teknisk ustabil, boom-or-bust corner

Historikken skræmmer lidt, når man kigger på Kaair Elams kombination af college og position, men nevøen til det tidligere førsterundevalg Matt Elam har bestemt evner til at slå til i NFL. Der er dog ting, der skal finpudses.

Kaiir Elam er født i Riviera Beach i Florida. Han er søn af den tidligere NFL-spiller Abram Elam, der spillede syv sæsoner i ligaen op gennem 00’erne og de tidligere 10’ere, og hans onkel er Matt Elam, Ravens’ førsterundevalg i 2011-draften. Elam tog sin high school-uddannelse på The Benjamin School, hvor han både spillede football, basketball og var med på atletikholdet.

Ud af high school var han rangeret som et fire-stjernet recruit, og havde tilbud fra flere store skoler, herunder Clemson, Miami (FL), Georgia og Michigan, men valgte at turen lidt nordpå i staten til Gainesville og University of Florida.

Allerede som freshman så han en god portion spilletid for Gators, og startede fem opgør – og fik spilletid i alle holdets kampe – mens han samlede tre interceptions sammen. Efter C.J. Henderson gik i draften, trådte Elam som sophomore ind som førstevalg på positionen, og mens det henover de to efterfølgende sæsoner ”kun” blev til yderligere tre interceptions, fik Elam forsvaret hele 16 kast. Nu går turen så mod NFL, hvor han skal forsøge at vende den lidt kedelige tendens der har været for tidligt valgte Florida-cornerbacks over de senere år (siden 2016 er Vernon Hargreaves, Teez Tabor, Quincy Wilson, Duke Dawson og C.J. Henderson valgt i første eller anden runde).

Alder ved draften: 20 år (6. maj 2001)
Højde: 6ft 2in (188 cm)
Vægt: 196 lbs (89 kg)

Kaiir Elam Scouting Reports

Styrker:

  • Med sine 6’2” og lange arme har Elam god størrelse og længde at arbejde med, og han bruger den effektivt til at conteste ved catch point.
  • Elam har en prisværdig fysisk spillestil, og tager gerne kampen op ved line of scrimmage i press og efterfølgende nedad banen. Han viser desuden generelt en fin villighed til at bidrage i løbespillet – noget der ofte har været et kritikpunkt omkring Florida-corners – og har også vist fremskridt i sit spil på den front.
  • Instinkterne er ét af Elams calling cards. Han udviser god spilforståelse og har en god fornemmelse af hvordan spillene udvikler sig.
  • Man ser især de aspekter af Elams spil når han spiller zoneopdækning. Længde, spilforståelse og hans gode ball skills kommer alle til sin ret hér.
  • Selvom det er i press og zone man ser de bedste ting fra Elam, så er hans skill-set tilpas alsidigt til at der ikke er nogle hold, der på baggrund af scheme bør fjerne ham fra deres draft boards.

Svagheder:

  • Det handler for Elam i høj grad om at blive mere stabil, og i den henseende vil det være oplagt at få finpudset fodteknikken. Selvom han har gode instinkter, er hans disciplin med fødderne ikke optimal, og han tager mange false steps, der kan få bragt ham ud af position.
  • Mens Elam bør matche ganske glimrende op mod de store receivers, er det let at se ham få problemer, hvis han liner op overfor nogle af de mindre og mere twitchy pass catchers. Elam mangler lige det sidste på det atletiske plan – hans har ikke helt den ønskværdige topfart, og kan være lidt stiv i hofterne.
  • Som tackler er der også plads til at forbedre teknikken. Han har længden til effektivt at kunne wrappe op, men også dén del af spillet er en tand for ustabil, ligesom han kan kæmpe med at få taget de rette vinkler til manden med bolden.
  • Jeg ser det ikke nødvendigvis som et stort problem, men kan ikke undgå at være lidt bekymret for om han er lidt for grabby i opdækning, og vil trække for mange flag på den bekostning.

Opsummering:

Der er flere, der er meget høje på Elam, og mens jeg også sagtens kan se hans potentiale, så synes jeg alligevel der er lidt flere spørgsmålstegn end jeg bryder mig om ved ham som prospect. Med den rette coaching kan han sagtens blive en virkelig god spiller, og selvom han måske ikke på papiret er den oplagte kandidat til at dække enhver type receiver, så kan han gøre livet surt for nogle receivers, som andre corners simpelthen ikke har de fysiske forudsætninger for at dække kompetent, kontinuerligt. Men det handler om stabilitet, og den skal bl.a. komme i kraft af bedre teknik – kan Elam få styr på hvordan han bruger fødderne, så har han instinkterne til at bringe sig selv langt. Baseret på den nylige succesrate for tidligt valgte Florida-corners vil jeg bekymret, men et prospect skal dog stadig ses i sin egen ret, og der er bestemt nogle spændende ting ved Elam. Men det er boom/bust, og boom-chancen er ikke en jeg personligt ville være villig til at tage allerede i første runde.

NFL Comparison: Xavier Rhodes

Opdateret 11/01/2022
- Peter Meier Jensen

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button