EDGE Rushers 2022Scouting Reports 2022spillerpositioner2022

Jermaine Johnson: Florida State fik Last Chance U-talentet til at blomstre

Jermaine Johnson startede sin college karriere som en del af Last Chance U-serien, men sluttede efter et mislykket stop i Georgia hos Florida State, hvor han for alvor brød igennem i 2021.

Jermaine Johnson er født og opvokset i Minnesota. Efter high school kunne Johnson ikke spillet football i den bedste række, da hans karakterer ikke var gode nok. Derfor startede han i 2017 på Independence Community College i Kansas, hvor han var med i Netflix-serien Last Chance U, der satte fokus på problemramte unge, som kæmpede for at få styr på deres liv og karakterer, så de kunne komme til at spille football på det højeste niveau.

Efter to år i Kansas modtog han tilbud fra en række af landets største skoler, og han valgte Georgia over hold som Oklahoma, UCLA og Oregon. Hos Georgia kunne han ikke bide sig fast som starter i hverken 2019 eller 20220, men som rotationsspiller nåede han 6,5 sacks over de to år. Uden udsigter til mere spilletid valgte han inden 2021 at skifte til Florida state.

Hos Florida State fik Jermaine Johnson i 2021 sit store gennembrud, og har i skrivende stund produceret 10,5 sacks i ni kampe.

Alder ved draften: 23 år (7. januar 1999)
Højde: 6ft. 5.in (196cm)
Vægt: 262lbs (119kg)

Jermaine Johnson Scouting Reports

Styrker

  • Jermaine Johnson er et fysisk imponerende menneske. Han er høj, bredskuldret, muskuløs og med lange arme. Han er virkelig bygget i granit, og han er bare bygget ekstremt tæt. I relation til den fysiske ramme kan man ikke efterspørge mere.
  • Ikke kun er Johnson stor, men han er også imponerende eksplosiv, og han ser også ud til at kunne virkelig få fart på, når han giver los. Tror han kan løbe en god 40 yarder for en næsten to meter høj mand.
  • Johnson har virkelig god styrke, når han lander sit punch. Man kan bare se, at han er bomstærk, og han kan virkelig flytte rundt på folk, når teknikken er med ham.
  • Hans længde bruger han udmærket mod løbet, hvor han for det meste er rimelig habil til at stacke blokeringer og bruge sin længde til at holde sit bryst fri. Gør det let for ham at slippe af blokeringer og lange spile på løberen. Kombinationen af styrke og længde gør, at han sjældent bliver skubbet bagud på line of scrimmage.

Svagheder

  • Johnson har hurtige fødder og bevæger sig generelt godt for en så stor rusher, men jeg savner noget fleksibilitet i underkroppen. Han spiller for oprejst, og især som rusher så jeg ham gerne arbejde lavere, så han lettere kan holde sit bryst fri.
  • Som pass rusher mangler han i den grad at finde ud af, hvordan han skal bruge sine hænder. Han har næsten aldrig en plan eller counters som rusher, og for det meste eksploderer han bare derudaf og håber på, at hans størrelse og burst kan skabe problemer. Skal lære at holde sit bryst frit, da han alt for let lader folk ind i hans frame. Konsekvent et problem, at hans bryst er helt exposed.
  • Grundet den manglende fleksibilitet i underkroppen ville jeg ønske, at han spillede med et lavere tyngdepunkt. Han er for lineær til min smag, og det gør det svært for ham at vinde consistently som rusher.

Opsummering
Det er ikke svært at se, hvorfor Johnson vil have interesse fra NFL. Den fysiske ramme og hans eksplosivitet er attraktive egenskaber, og de vil sandsynligvis også gøre ham til en NFL-starter, da han også har den rigtige intensitet på banen. Jeg synes dog, at han har ret lang vej igen som pass rusher, fordi han både er lidt stiv i underkroppen og i høj grad mangler teknik. Jeg tror, der vil gå nogle år, før Johnson rigtig sætter sit præg som rusher, men måske han kan være en habil run stopper indtil da.

NFL Comparison: Emmanuel Ogbah

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button