Offensiv linje 2022Scouting Reports 2022spillerpositioner2022

Jaxson Kirkland: Tackle, der kan blive fugl eller fisk

De atletiske evner er gode, når han skal droppe tilbage eller lave cutblocks. Men teknisk, balance- og styrkemæssigt er der mangler .

Jason Kirkland er vokset op i Portland i Oregon og gik på Jesuit High School i Beaverton lige udenfor Portland, hvor Chiefs’ Mike Remmers også tog sin high school-uddannelse. Ud af high school var Kirkland rangeret som et tre-stjernet recruit, og havde bl.a. tilbud fra hjemstatens to store skoler, Oregon og Oregon State. Kirkland valgte dog at gå i fodsporene på sin far, Dean Kirkland – en guard, der blev valgt af Bills i 11. runde af 1991-draften, uden dog nogensinde at komme i aktion i betydningsfulde NFL-kampe – og committede til University of Washington.

Her redshirtede Kirkland sin første sæson i 2017, inden han startede samtlige holdets 14 kampe i 2018 som right guard. I 2019 startede han de første elleve kampe inden en skade sendte ham ud i de sidste uger af sæsonen. Til 2020-sæsonen blev Kirkland rykket til left tackle, og smed i forberedelse hertil 12-13 kg i familiens home-gym under corona-nedlukningen. Efter at have overvejet at gå i draften i 2021 valgte Kirkland at vende tilbage til én sidste sæson hos Washington.

Alder ved draften: 23 år (30. Juli 1998)
Højde: 6ft. 7in (201cm)
Vægt: 310lbs (141kg)

Jaxson Kirkland Scouting Reports

Styrker

  • Det fysiske potentiale er stort, da både højden og vingefang giver en god rækkevidde
  • Kirklands cutblocks er nogle af de bedste, jeg kan huske at have set i college. Og netop på disse overbevises jeg om, at han må være en virkelig god atlet.
  • I dropbacket lige bagud har han farten til kunne spille tackle i NFL.
  • Umiddelbart er overblikket fint i kastespillet, hvor han f.eks. ikke lader frie rushere komme igennem unødigt. Det bør dog påpeges, at en del undlod at stunte ret meget, hvilket testede evnerne mindre, men Kirkland kan jo kun blokere, hvad han præsenteres for, og det gjorde han i denne henseende.

Svagheder

  • Aidan Hutchinson, der er et stort EDGE-prospect fra Michigan, havde held med at løbe både igennem ham og indenom ham en del gange i sæsonens første kamp. Generelt virker Kirkland ikke stærk mod bullrushes, og dette skyldes formentligt lige dele højt tyngdepunkt og dårligt fodarbejde
  • Det dårlige fodarbejde, som er nævnt i punktet over også. Benene krydser, og generelt er han langsommere end han burde være i de især de sidevers bevægelser.
  • Rækkeviden i selveblokeringsspillet er endnu ikke så god, som punktet i styrkerne kunne indikerer. Kommer man en smule på kant af Kirkland, er han til at komme rundt om uden den store forsinkelse. Af samme årsag er Kirkland ikke en god reach-blocker i løbespillet.
  • Spiller fladt på fødderne i kastespillet, og han bruger ikke den normale 'kick-back'-teknik, hvilket nok bidrager til den manglende evne til at modtage bull rushes, da han med den nuværende teknik får probelemer med at steppe frem i modstanderen.

Opsummering:
Scouting Combine bliver vigtig for at få bekræftet, at han er den atlet, som det virker til i momenter. Især vil jeg kigge nærmere på 3-conen, som er den, jeg er bekymret for - på grund Kirklands tvivlsomme sidevers bevægelser. Lige nu er Kirkland i problemer mod powerfulle typer og gode teknikkere, men potentialet til forbedring er der. Derfor virker bør Kirkland vælges i top 100 - hvis Combine går okay.

NFL Comparison: N/A - Intet popper op
Forventet Draft range: 1.-3.runde - Selv er jeg nok mest på ham tidligt i 3. runde.

Senest opdateret: 12/12/2021

Styrker:

  • Med sine 6'7" har Kirkland rigtig fin størrelse og længde til positionen, og han bruger generelt den størrelse fint når han skal beskytte sin quarterback.
  • Fodarbejdet ser generelt rigtig fint ud. Han kan uden større besvær arbejde sig dybt i sit pass set, og bevægelserne er overordnet set ganske flydende.
  • Store tackles kan ofte kæmpe lidt med balancen, hvis de kommer for højt ud af deres stance, og mens Kirkland også kan kæmpe lidt med leverage, så udviser han generelt rigtig fin balance, og han evner også at komme ned i knæene og undgå at lide for meget under de udfordringer andre høje tackles har på dén front.
  • Spilforståelsen er et klart plus for Kirkland. Han forstår spillet, som en spiller med fire års startererfaring også burde. At han yderligere har erfaring som både guard og tackle er også et plus - og kan også sagtens have været med til at give endnu bedre forståelse for arbejdet på linjen.
  • Havde en solid kamp mod Kayvon Thibodeaux, så han har vist at han kan levere varen mod én af draftens bedste edge rushers.

Svagheder:

  • Med tanke på at Kirkland var oppe på 320+ lbs da han spillede guard bør han godt kunne finde sig til rette på en højere vægt end de 310 lbs han var listet som i 2021-sæsonen. Det er en smule let for en spiller på 6'7". Spørgsmålet er så om det vil koste lidt på farten og de i forvejen ikke top-end atletiske evner.
  • Der mangler noget styrke i underkroppen hos Kirkland. Hvis ikke det var fordi han var i stand til at bøje i knæene og spille lavt, ville hans anchor lider endnu mere under det end tilfældet er. Kirkland spiller igennem og vil gerne være lidt nasty - hvilket absolut er prisværdigt - men han mangler leg drive til at gøre det kontinuerligt.
  • Arbejdet med hænderne er den største tekniske udfordring Kirkland har. Der er nogle gode flashes, men det er alt for ustabilt.
  • Den gode kamp mod Thibodeaux suppleres af en noget mindre imponerende kamp mod Aidan Hutchinson, der simpelthen viste sig for stærk for Kirkland.
  • Hvor meget alsidighed bibringer Kirkland reelt? Der er ikke mange (gode) guards på 6'7", og han virker også lidt systemmæssigt begrænset, da han ikke har den helt store power i sit spil.

Opsummering:

Kombinationen af atletiske evner, der ikke er helt i top, fire års startererfaring og en fødselsattest, der vidner om at Kirkland fylder 24 inden han kan komme til at tage sit første betydningsfulde snap i NFL, er langt fra optimal. Der er simpelthen ikke den store upside i ham. Selvom han næppe kommer til at levere atletisk testing, der er through the roof, er der dog atletiske evner nok til at han nok skal kunne klare sig på NFL-niveau. Men udviklingspotentialet virker begrænset. Den gode spilforståelse og evnerne i pass protection bør dog tilsikre at han stadig kan ryge af brættet i løbet af andendagen.

NFL Comparison: Kaleb McGary

Opdateret 19/01/2022
- Peter Meier Jensen

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button