Scouting Reports 2022Tight Ends 2022

Cade Otton: Kommende starter hvis hænderne tillader det

Cade Otton har mange af de kvaliteter, man kigger efter i en startende tight end i NFL. Han skal dog arbejde på at få nogle mere pålidelige hænder, og det kan blive afgørende for hans rolle i fremtiden.

Cade Otton er født og opvokset i Tumwater, Washington, lidt syd for Seattle. Han var et 3-stjernet talent ud af high school, hvor han valgte University of Washington over skoler som BYU, Nebraska og Havard.

Hos Washington redshirtede han 2017-sæssonen, inden han i 2018 startede 10 kampe og greb 13 bolde for 174 yards og tre touchdowns. Otton startede alle kampe i 2019 og 2020, inden han i 2021 missede en lille håndfuld kampe med en skade. I alt slutte Otton de tre sæsoner med 78 receptions for 852 yards og seks touchdowns.

Alder ved draften: 23 år (15. april 1999)
Højde: 6ft 5in (196 cm)
Vægt: 250 lbs (113 kg)

Cade Otton Scouting Reports

Styrker

  • Cade Otton viser glimrende eksplosivitet på de første meter, og han bevæger sig med over middel til god quickness ind og ud af sine retningsskift. Har evnen til at sænke hofterne og arbejde horisontalt effektivt og med pludselige bevægelser.
  • Jeg synes, at Otton viser over middel evner som ruteløber. Der er masser af ting, han kan arbejde på, men jeg synes, at han viser lidt salesmanship, når det kommer til at variere fart, så han rammer vinduer med den rigtige timing. Viser derudover en over middel forståelse for at sætte sig mellem zoner og præsentere sig som en mulighed for quarterbacken.
  • Otton har acceptabel quickness og balance med bolden i hænderne, hvilket gør ham i stand til at skabe lidt yards efter catchet. Han er ikke noget YAC-monster, men der er nok at hente til, at det er et plus i min bog.
  • I blokeringsspilleret kommer Otton med et NFL-klar skill set. Han er teknisk sold med en god bred og lav base, som giver ham et fornuftigt tyngdepunkt. Hans hænder er generelt fornuftige, og han forstår som oftest at arbejde med dem indvendigt på sin mand, så han kan holde blokeringer længe nok. God indsats og attitude som blocker.

Svagheder

  • Selvom Otton har acceptabel eksplosivitet og quickness, så ser jeg ikke en topfart, der for alvor vil skabe missmatches for forsvar. Jeg forventer, at farten vil være gennemsnitlig eller lidt over for en tight end, og det er ikke en ting, som han kan bruge som et regulært våben overfor NFL-kaliber spillere.
  • Jeg synes ikke, at Ottons ball skills er så pålidelige, som man kunne ønske sig. Der var nogle drops og derudover et par bolde, som et par gode hænder får sikret sig. Han virker ikke som en unaturlig ball catcher, men han skal arbejde mere på at få pålidelige hænder.
  • Otton har udmærket størrelse, og han er ikke som sådan ranglet at se på, men jeg føler alligevel, at han godt kan arbejde lidt med sin play strength. På ruterne bliver han lidt for forstyrret, når han er i kontakt med forsvarsspillere, og jeg så ham gerne være i stand til at fysisk bølle forsvarsspillere mere - både på ruterne og ved catch point.

Opsummering
Overordnet er Cade Otton en talentfuld tight end, der kan bidrage i alle faser af spillet. Han har teknik og forståelse for blokeringsspillet i en grad, som hurtigt kan gøre ham en bidragyder også på NFL-niveau. I kastespillet viser han udmærkede atletiske evner, og han viser glimrende forståelse for at løbe sig fri og arbejde i midten af banen for at give sin quarterback et mål, han kan stole på. Han skal arbejde lidt på sine hænder og sin styrke, men med lidt udvikling her, så er han også en NFL-starter senest i anden sæson. Otton ligner et fint tredjerundevalg eller fjerderundevalg, der kan udvikle sig til en NFL-starter.

NFL Comparison: Adam Trautman, der kan blokere

Related Articles

Skriv et svar

Back to top button