Offensiv linjeScouting Reports 2021

Walker Little: 72 snaps siden 2018 men enormt potentiale

Det er på ingen måde normalt, at tackles på over 2 meter bevæger sig så godt som Walker Little. Det giver et enormt potentiale. Desværre for Little er usikkerheden nok også større end næsten alle andre i årets draft. Siden 2018 har han kun spillet 72 snaps.

Walker Little er født og opvokset i Bellaire i Houston-området i Texas. Han var ud af high school anset som et kæmpe talent, der af nogle sites var et 5-stjernet talent. Han havde tilbud fra 34 forskellige skoler, men valgte at tage til vestkysten hos Stanford.

Hos Stanford kom han hurtigt på banen, og i deres tredje kamp i 2017 fik Little sin første start på venstre tackle. Dermed blev han den første true freshman til at starte som venstre tackle på Stanfords offensive linje i 17 år. I alt fik han ni kampe i 2017. I 2018 var han fast mand og startede alle 12 kampe på venstre tackle. I 2019 nåede han kun at spille 72 snaps i første kamp mod Northwestern, inden han blev knæskadet og missede resten af sæsonen. I 2020 valgte han ikke at spille pga. covid19.

Alder ved draften: 22 år (1. april 1999)
Højde: 6ft 7 in. (201 cm)
Vægt: 315 lbs (143 kg)

Walker Little Scouting Reports

Styrker

  • Walker Little har prototypisk tackle størrelse med sine over to meter og solide længde. Han fylder bare godt i landskabet og bliver ikke bare rundet uden videre. Måske kan han fylde lidt mere vægt på, end han havde i 2018, men imponerende ideelt build.
  • Det er meget sjældent, at man ser så høj en tackle være så elegant og let på tå som Walker Little. At bevæge sig in space ser let ud for ham, og han har super quickness i fødderne og sine bevægelser. Crazy atletisk for en 6 fod 7 inches høj tackle.
  • De atletiske evner afspejler sig ganske tydeligt i pass protection, hvor hans foot speed er sublim, og han effortless har de atletiske evner til at mirror rusherens moves. Det er en fornøjelse at se på, hvor atletiske hans fødder er.
  • I pass protection vil jeg også sige, at han generelt har god awareness og er dygtig til at arbejde sammen med sin guard, når de skal håndtere stunts og blitzes fra forsvaret.
  • I løbespillet, synes jeg, hans største styrke er de vinkler, han tager til sine blokeringer. Han er god til at bruge sine atletiske evner til at komme på den rigtige side af sin mand, og han har evnen til at forblive på den side og mirror forsvarsspillerne.
  • Sidste punkt bliver, at jeg nyder at se Little komme ud og blokere i det åbne. På screens, pulls og spil, hvor han skal bevæge sig op på linebackere er han bare virkelig elegant og effektiv. Ingen problemer med at fange folk i det åbne.

Svagheder

  • Lad os starte med at adressere den store elefant i rummet. Little har kun spillet 72 snaps siden 2018-sæsonen. I 2019 blev han knæskadet mod slutningen af sæsonens første kamp, og i 2020 valgte han ikke at spille pga. covid19. Det er derfor meget svært at vide, hvor han er i sin udvikling.
  • I pass protection er jeg ikke glad for den måde, hans første skridt med den udvendige fod ofte er ud og lidt frem i stedet for ud og tilbage som et sandt vertikalt pass set. Det betyder, han ofte ikke forbliver parallelt med sin rusher og får en dårlig vinkel. Mod hurtigere rushere skal han derfor åbne hofterne for meget, hvilket giver problemer både udvendigt og indvendigt. Han kompenserer godt for det med sine hurtige fødder, men jeg håber han har brugt 2020 på at få et bedre pass set.
  • Hans hænder i pass protection mangler også lidt polering, og jeg synes, han er lidt sen med sine hænder for ofte, og han lader folk komme for let i brystet på ham.
  • Styrke er ikke Little styrke, og han er ikke mand, der naturligt skaber en masse skub i løbespille. Hans punch i kastespillet føles heller ikke så kraftfuldt, og det er sjældent man ser ham vinde på styrke. Han bliver nok aldrig et power house, men han bliver for ofte skubbet lidt rundt.
  • I løbespillet arbejder hans højde lidt imod ham, og han spiller generelt med dårlig leverage, hvilket også hæmmer hans evne til at få skub på folk. I kastespillet er han bedre til at spille med bedre fleksibilitet i underkroppen, så han kommer lavt ned og arbejder.

Opsummering

Hvis man skal vælge et boom or bust-talent i årets draft, så er Walker Little er rigtig godt bud på et af de fem største af den slags. Han er simpelthen fantastisk smooth og atletisk for en mand af hans størrelse, og kan man bare forbedre hans teknik og styrke bare 5-10%, så har man måske en af ligaens bedste pass protectere. Men der er så også netop en del ting, der skrues på, før vi når derhen. Derudover er der hele usikkerheden, som 72 snaps siden 2018 giver. Usikkerheden gør det måske svært at tage ham i top 50, men derefter er potentialet simpelthen for stort til ikke at overveje.

NFL Comparison: Eric Fisher

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button