Scouting Reports 2021Wide Receivere 2021

Tamorrion Terry: Size-speed specimen med big play ability og kolde hænder

Tamorrion Terry valgte at vende tilbage til Florida State i 2020 for at blive en bedre allround receiver, men en skade fik ham til at opte ud af sæsonen, og nu skal alene hans kombination af størrelse, speed og store spil sparke døren ind til NFL.

Terry er født og opvokset i Ashburn, Georgia, og spillede bold på Turner County High School. Terry valgte som et 3-stjernet recruit at spille college football hos Florida State Seminoles.

Her redshirtede Terry sit første år i 2017, før han kæmpede sig vej til banen i 12 kampe, hvoraf han startede de 11, i 2018. Her blev det til i alt 35 catches for 744 yards og 8 touchdowns, hvilket tegnede sig for et fremragende 21.3 average pr. catch. I 2019 byggede Terry yderligere på og startede alle holdets 13 kampe, hvor han i alt greb 60 bolde for 1.188 yards, 9 touchdowns og et glimrende 19.8 average. Med bare to sæsoners produktion valgte Terry at vende tilbage til FSU til sin redshirt junior-sæson, men en skade begrænsede hans produktion til 23 grebne bolde for 289 yards og et enkelt touchdown, før Terry valgte at opte ud og sætte fokus på draftoptakten, hvor han forventes at kunne imponere med sin kombination af størrelse og fart.

Alder ved draften: 23 år (21. marts 1998)
Højde: 6 ft. 4 in. (193 cm)
Vægt: 210 lbs (195 kg)

Tamorrion Terry Scouting Reports

Styrker

  • Tamorrion Terry er dét, man bedst må betegne som et high-weight-speed specimen. Lang, fysisk receiver med en high-cut waist og nogle lange lemmer. Tilbyder en imponerende kombination af størrelse og big play skills, hvilket har fået flere til at tage munden alt for fuld og kalde ham en Randy Moss-klon. Den evne til at dominere ser jeg slet ikke fra ham, men han har et spændende råt, fysisk talent. Der er endda plads til at lægge 10-15 lbs yderligere på.
  • Bevæger sig virkelig godt for sin størrelse. Accelererer hurtigt ud af sit stance og forstår at sælge vertikale ruter med et godt push. Virker til at have hurtige fødder, men hans fartoverskud er aller mest tydelig, når han får lov til at åbne op og bygge farten op. Havde spil for 45, 48, 48, 60, 64, 69, 74, 74, 75, 78 og 91 yards igennem sine godt to en halv sæsoner og har sat FSU-rekord for flest 70+ yard TD. Snittede 58 yards pr. touchdown i 2019.
  • Viser at han kan finde ud af at løbe go-routes, posts og double-moves, og CB's respekterer i høj grad hans speed. Har derfor også evnen til at sælge vertikale ruter og få cornerbacks til at vende hofterne, for så at brække ruterne af og komme tilbage på curls og comebacks. Skal dog blive bedre til at komme tilbage og vise en "min bold"-attitude, men viser, at han godt kan sænke hofterne på trods af lidt stivhed.
  • Har nogle virkelig flotte highlights, hvor han enten kommer bag forsvaret, tracker bolden fint og tager den hele vejen til huset, eller hvor han tracker bolden og slår defensive backs i luften. Laver engang imellem nogle akrobatiske catches, hvor han virkelig bruger sin lange rækkevidde til at hive bolden ind - også selvom det ikke altid er nødvendigt. For hvert highlight er der nemlig også et mindre godt spil, hvor Terry viser, at han har lang vej igen i forhold til at udnytte sit skill-set optimalt. Mere under svagheder.
  • Er lidt en bully på nogle blokeringer. Ser ud til at bruge sin krop godt til at engage og vinde kampen om brystpladen på corners, og spiller til fløjten har lydt. Der er flere situationer, hvor det bliver lidt scrappy, og hvor corners ikke er helt tilfredse med ham, hvilket kun er fedt at se.

Svagheder

  • Terry har simpelthen frustrerende mange drops. Det går så ofte igen på hans film, at man bliver helt irriteret, og det er tit en blanding af både dårlig koncentration og dårlig teknik, hvilket ikke umiddelbart giver løfter om et quick fix. Derudover er det både en styrke og et problem, at han nærmest kan nå månen med sine hænder, for det tager ham lang tid at hive bolden til sig og få den sikret, og her får corners en anden chance for at lave spillet.
  • Det her punkt afhænger meget af, om man er en glasset halvt tomt eller glasset halvt fyldt-type, men det må simpelthen nævnes, at mange af Terrys contested wins og akrobatiske fuld-længde highlights kunne være undgået. Alt for ofte misser Terry chancen for at angribe bolden i det første vindue, hvilket gør det meget sværere et øjeblik senere. Kommer nogle gange ud af en slant og er wide open og i stedet for at komme til bolden, så venter han med at extende til den nærmest er forbi ham.
  • Kan samtidig være en kende for tøvende ved catch point, fx når han snapper et vertikalt push af og løber en comeback. Her kan han godt komme mere tilbage mod bolden for både at skærme den fra cornerbacken, men også for at give sig selv chancen for at skabe YAC. Har fine YAC-evner, når han først ruller, så det er nogle af de små detaljer i spillet, der kan gøre ham langt, langt bedre og til fulde udnytte den fysiske pakke.

Opsummering

Det er ikke svært at forstå, hvorfor evalueringerne af Tamorrion Terry formentlig vil være all over the map. Det er let at forelske sig i den fysiske pakke. Mange forventer, at Terry kommer til at møde op på 6'4, 225 lbs og snige den under 4.40 til sin pro day, efter han valgte at opte ud af sæsonen tidligere, og den slags perfomance ville i den grad pirre ved NFL's interesse. Jeg synes dog stadig, at der er for stort et spænd mellem hans highlights og lowlights, og derfor tror jeg i højere grad, at årets teknikere og mere polerede craftsmen sniger sig foran Terry i køen. Der er stadig ting at arbejde på som ruteløber, og så er hans hænder simpelthen for upålidelige til at være et højt valg værd. Men kombinationen af størrelse, speed og big play ability skal nok få nogle til at forelske sig i ham senere i draften.

NFL Comparison: Donte Moncrief / Gabriel Davis

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button