CornerbacksScouting Reports 2021

Shakur Brown: Feisty fætter med fem interceptions i 2020

Shakur Brown er ikke den største og hurtigste cornerback, men han har en dejlig intensitet og aggressivitet i sit spil. Det er nogle af de ting, der kan gøre ham til en rigtig solid slotcornerback, du kan få i midten af draften.

Shakur Brown er født og opvokset i Stockbridge lige syd for Atlanta, Georgia. Han var et 3-stjernet talent ud af high school, og han havde en lang række tilbud fra colleges lige under de største colleges. Han endte med at tage nord på til Michigan State over hold som blandt andet Tennessee, Kentucky og South Carolina.

Hos Michigan State redshirtede Brown sin første sæson i 2017, og 2018 blev brugt som backup med kun 46 snaps på banen. I 2019 bed han sig mere fast, og spillede syv kampe, heraf fem som starter. De resterende seks kampe i sæsonen blev misset med en skade. I 2020 startede han alle syv kampe hos Michigan State. De første to kampe spillede han slotcorner, mens han i de sidste fem spillede udvendigt. I alt lavede han fem interceptions i 2020.

Alder ved draften: 22 år (1. april 1999)
Højde: 5ft 11 in. (180 cm)
Vægt: 190 lbs (86 kg)

Shakur Brown Scouting Reports

Styrker

  • Det første, man lægger mærke til med Shakur Brown, er, at han er en feisty fætter. Han er ikke den største cornerback i verden, men han spiller med stor selvtillid og aggressivitet, og han er ikke bange for at tage kampen op fysisk mod meget større receivere.
  • Jeg er glad for Browns closing speed og downhill trigger på ruter underneden. Der er ingen tøven i hans spil, og han stoler 100% på sine øjne (på godt og ondt). Han lukker lynhurtigt afstanden til ruter underneden og angriber receiveren og bolden aggressivt.
  • Brown læser quarterbackens øjne meget, og det er både en styrke og en svaghed for ham. Han havde samlet seks interceptions i 2019 og 2020 på lidt over 800 snaps, og han ender regelmæssigt i boldens bane, fordi han læser quarterbacken og ruterne rigtig godt og jumper ruter. Virkelig giftig, når han står i zone-opdækning og får lov til at læse quarterbacken.
  • Netop de syv interceptions og derudover tæt på 10 kast slået ned vidner om en spiller, der har en fornemmelse for at få hænder på bolden. Udover han jumper ruter, så er han også dygtig til at lokalisere bolden i luften og eller angribe catch point med en iver og timing, der er over middel.
  • Brown har erfaring med både man coverage, zone coverage, press coverage, off coverage samt erfaring både udvendigt og indvendigt hos Michigan State. Den alsidighed vil uden tvivl være et plus. Især at han allerede har en del erfaring i slotten, vil gøre overgangen til den rolle oplagt.

Svagheder

  • Shakur Brown er ikke som sådan en meget lille cornerback, men hans størrelse er lidt under middel, og han havde nogle snaps, hvor man kunne se, at større receivere kunne skubbe ham lidt rundt. Han kunne godt få problemer mod store, stærke receivere i NFL.
  • I press coverage, synes jeg, at Brown har lidt nogle mangler og nogle tendenser, der skal arbejdes på. Jeg synes, han er lidt for utålmodig og overaggressiv i sit forsøg på at lande et punch på receiveren. Nogle gange virker det, fordi han går til den med en dejlig fysisk approach, men utålmodigheden kunne let blive straffet af mere avancerede receivere.
  • Browns kombination af styrke og fart skræmmer ikke mange, og der var eksempler på mod Ohio States gode receivere, at han fysisk og fartmæssigt kunne få problemer, hvis han bliver bedt om at løbe mand mod mand mod nogle af de her typer. Ikke en udpræget man cover corner.
  • Jeg har rost hans evne til at jumpe ruter og finde vej til boldens bane, fordi han læser quarterbackens øjne. Det er dog også en ting, der kan bide ham i halen fra tid til anden. Han kan lokkes lidt ud af position, fordi han læser quarterbackens øjne for meget. Mod bedre quarterbacks, der regelmæssigt kigger coverage væk, kan han blive snydt.

Opsummering

Hvis du skal klare dig som en lidt mindre cornerback i NFL, så skal du have noget feistyness i dig, og det har Shakur Brown. Derudover har han glimrende ball skills og alsidighed, der giver ham en reel chance for at bide sig fast i NFL. Når det er sagt, så er der både fysiske og tekniske usikkerheder, som gør det svært at tage Brown før dag 3, men hvis man savner en slotcornerback, så er han er rimeligt bud på dag 3.

NFL Comparison: E.J. Gaines

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button