Offensiv linjeScouting Reports 2021

Sadarius Hutcherson: Eksplosiv men alt for lineær

Sadarius Hutcherson har noget eksplosivitet, men det kommer kun til udtryk, når han kan arbejde lige på sin mand. Så snart blokeringerne bliver ikke-lineæere får han problemer.

Sadarius Hutcherson er født og opvokset i Huntington, Tennessee. Han var en defensive end i high school og var et 3-stjernet talent. South Carolina var den største skole, der tilbud ham et scholarship, så han greb chancen og sluttede sig til.

Hos South Carolina blev han omskolet til offensiv linjemand i sin første sæson i 2016, som blev redshirted. I 2017 fik han fire starter som guard, inden han i 2018 blev fast starter og spillede 12 kampe. I 2019 blev han flyttet til tackle, hvor han spillede 11 af 12 kampe. I 2020 blev han flyttet tilbage til guard, hvor han startede alle 10 kampe.

Alder ved draften: 23 år (22. april 1998)
Højde: 6ft 3in. (191cm)
Vægt: 321 lbs (146kg)

Sadarius Hutcherson Scouting Reports

Styrker

  • Hutcherson er en tung gut, men man kan se, at han ganske glimrende eksplosivitet i en lige linje. Når han bare skal op og fremad, så kommer han godt ud over stepperne og får skabt en del momentum.
  • Når han er i kontrol og får fat i sin mand, er Hutcherson tydeligvis en stærk spiller, der kan skabe en del skub og flytte folk i løbespillet. Masser af masse at lægge i blokeringerne, og kombinationen af vægt og eksplosivitet skaber noget power.
  • Grundet Hutchersons gode masse er han ganske svær at løbe igennem. Er han i balance og en pass rusher forsøger at løbe gennem ham, kommer de sjældent nogle vegne. Ganske fint anchor.
  • Hutcherson er overordnet bare stærkest, når han kan komme lige på en mand og operere i en telefonboks. Når han kan eksplodere fremad, få fat i sin mand og ellers bare pumpe benene og skubbe fremad, så er han i stand til at skabe en del drive og skubbe folk bagud.

Svagheder

  • Hutchersons masse hjælper ham hist og her, men der er en del af den vægt, som ikke er god vægt. Han ser ikke ud til at være i særlig god form, og der skal arbejdes lidt på at få fysikken mere trimmet i NFL.
  • Når Hutcherson kan arbejde lige på en mand, er han ok, men så snart han skal til at arbejde sideværts, får han problemer. Mangler short area quickness og han er stiv og tung i sine retningsskift.
  • Han arbejder alt for ofte med en smal base, hvor fødderne er for tæt sammen. Det giver en masse balanceproblemer for ham, og han vælter alt for meget rundt. Spiller med for dårlig kontrol.
  • I pass protection er han et stort rod, og især hans fodarbejde får ham i problemer. Flytter fødderne klodset og tungt, og alt for ofte ligner han en mand med cement i skoene. Kommer i store problemer, fordi han ikke flytter fødderne og er i stand til at mirror rushere.
  • Jeg er ikke imponeret over hans evne til at læse spillet, og alt for ofte virker han småforvirret over, hvad forsvaret laver af stunts og blitzes. Han ender også for ofte ude af levels med sin tackle, så de ikke kan arbejde sammen. Spilforståelsen imponerer mig ikke.

Opsummering

Sadarius Hutcherson er stor og ret eksplosiv, men meget af den eksplosivitet er lineær, og så snart han skal til at arbejde med retningsskift og de små justeringer, så kommer han i problemer. Når man kombinerer det med tvivlsom teknik i kastespillet, dårlig balance og en tvivlsom spilforståelse, så har man hurtigt en pakke, som jeg ikke finder ret inspirerende. Vi skal langt ned i draften, før jeg vælger Hutcherson.

NFL Comparison: Dakota Dozier

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button