Offensiv linje 2021Scouting Reports 2021Topnavn 2021

Rashawn Slater: Mindre end prototypen, men en rigtig god football-spiller

Tackle, guard eller center? Rashawns Slaters størrelse vil formentlig afføde flere diskussioner om, han kan spille tackle i NFL. I sidste ende skal man bare huske på, at uanset, hvor han ender, er han en rigtig god football-spiller

Rashawn Slater er født og opvokset i en forstad til Houston og er søn af Reggie Slater, der blandt andet spillede otte sæsoner i NBA. Ud af high school var han et 3-stjernet talent, der kun havde tilbud fra lidt lavere rangerede power 5-hold. Her valgte han at flytte på tværs af landet for at gå på Northwestern.

Hos Northwestern imponerede han fra første dag trænerstaben og blev starter på højre tackle allerede i sin første sæson. Den plads spillede han også i 2018, og han nåede i 2017 og 2018 samlet op på 26 starter som højre tackle. I 2019 flyttede han til venstre tackle, hvor startede 11 kampe. Valgte efter 2019 at tage sit sidste år i college med, men grundet Covid19-situationen valgte han i efteråret at sidde over og fokusere på 2021-draften.

Alder: Ukendt (26. Marts ukendt år)
Højde: 6ft. 3 in. (191cm)
Vægt: 303 lbs. (138 kg)

Rashawn Slater Scouting Reports

Styrker

  • Rashawn Slater er en god atlet, der bevæger sig virkelig elegant. Der er ingen videre stivhed i hans knæ og hofter, og han eksploderer ud af sin stance med strålende evne til at justere retning effektivt. Bare god mobilitet, eksplosivitet og short area quickness hele vejen rundt.
  • Slater er teknisk velfunderet i pass protection. Hans fødder arbejder effektivt, og han får god dybde på sine pass sets pga. sin atletiske evner, mens han hele tiden er i balance. Hans hand usage er dog endnu bedre end fødderne, som jeg ser det. Forstår at justere sine hænder til rusherens plan, og lander sine punch med god timing og placement.
  • Generelt er hans brug af sine hænder rigtig solid, og han er dygtig til at få hænderne indvendigt og komme ind og få fast i forsvarsspillerens bryst. I løbespillet giver det over middel sustain, selvom han er mindre og ikke den stærkeste.
  • Slaters balance er en fornøjelse at se på. Han er konstant i kontrol over sine bevægelser, og han bliver sjældent slået ud af kurs eller bliver for ivrig/ukontrolleret i sine bevægelser.
  • Slater arbejder med et godt tyngdepunkt, som giver ham noget skub i løbespillet, selvom han ikke er den stærkeste offensive linjemand.
  • Med kun gennemsnitlig styrke lever Slater rigtig meget på hans evne til at tage gode vinkler, og han er virkelig dygtig til konstant at komme rigtigt ind i blokeringerne på den rigtige side af forsvarsspillere.
  • Slater er exceptionel til at arbejde i det åbne på screens eller på 2nd level, når han skal op og fange en linebacker. Hans atletiske evner, balance og vinkler er en effektiv kombination.

Svagheder

  • Slater vil være en hel del mindre end mange hold ønsker deres tackles at være. Der er ikke super mange tackles i NFL under 6 fod 5 inches, da de ofte får problemer med længden samt at dække et stort område. Den snak vil mange også tage om Slater i draftprocessen, og nogle vil uden tvivl anse ham som guard eller center.
  • En af de få svagheder, der gik igen i Slaters spil var, at han har en mindre tendens til at oversette en lille smule. Altså kommer han lidt for langt ned i sit pass set, hvorfra spillere kan dykke indvendigt og skabe pres. Det sker muligvis, fordi han med sin under middel størrelse kæmper hårdt for at få den nødvendige dybde, og der skal han være bedre til at læse spillet og holde den rigtige relation til rusheren.
  • Slater kommer ikke til at vinde på sin størrelse, og han kommer ikke til at vinde på sin styrke. Råstyrken er nok kun middelmådig, og det er en ting, som taler lidt imod at flytte ham indvendigt.

Opsummering

Rashawn Slater er et atypisk tackle-talent, fordi han er mindre end langt hovedparten af tackles i NFL. Nogle hold vil derfor helt sikkert se ham som værende en guard eller center. Min personlige holdning er, at Slater kan spille alle tre positioner i NFL, da han bare er en super dygtig football-spiller. Hans atletiske evner, teknik og spilforståelse virker alle i top, og det bør være nok til også at kunne spille tackle i NFL. Isaiah Wynn er et eksempel på dette, og man kunne også hive David Bakhtiari frem som en mindre end normal tackle. Men nogle kunne også sagtens se Slater som en Cody Whitehair type, der skal rykkes indvendigt på trods af succes på tackle i college.

NFL Comparison: Isaiah Wynn

Senest opdateret 12/01/2021
- Teis Joranger

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button