CornerbacksScouting Reports 2021

Paulson Adebo: 27 kast slået ned på to år, men stive hofter

Paulson Adebo har et ideelt build og har i 2018 og 2019 imponeret ved at lave otte interceptions og slået 27 kast ned. Der er derimod grund til bekymring over Adebos stive hofter, som giver ham vanskeligheder i flere faser.

Paulson Adebo er født i Michigan, men gik på high school i Texas, hvor han var et stort 4-stjernet talent. Han var rangeret som en af de 10 bedste cornerbacks i 2017-årgangen ud af high school. Han valgte først Notre Dame som sit college, men skiftede senere holdning og sluttede sig til Stanford i stedet.

Hos Stanford redshirtede han sin første sæson i 2017. I 2018 blev han fast starter og startede 12 kampe. Han havde fire interceptions og imponerende 17 kast slået ned. I 2019 var han igen fast starter, og her viste han igen god ball production med fire interceptions mere og 10 kast slået ned. I 2020 valgte han ikke at spille pga. Covid19.

Alder ved draften: ukendt (3. juli ukendt år)
Højde: 6ft 1 in. (185 cm)
Vægt: 190 lbs (86 kg)

Paulson Adebo Scouting Reports

Styrker

  • Paulson Adebo har den længde og størrelse, man leder efter i en udvendig corner. Højden er lidt over middel, og han et veldefineret build med fin muskelmasse og arme, der ser rimelig lange ud.
  • Jeg mistænker, at Adebo kan løbe en rigtig fin 40 yard dash, og hans long speed er på ingen måde et problem. Hvis han først får vendt og drejet sig, så kan han løbe med de fleste receivere.
  • I zone coverage synes jeg, at Adebo viser glimrende forståelse og feel for sin positionering. Hans spacing i relation til de andre zoner, og de ruter, der er omkring ham er rigtig fin.
  • Adebo har vist en strålende evne til at spille bolden i luften, og han har fået sine hænder på rigtig mange ting. Fire interceptions i både 2018 og 2019, mens han i de to år også har slået hele 27 kast ned samlet. Det er tydeligt at se, at når han er i position, har han en fin evne til at lokalisere bolden og angribe den med sin længde og god timing. Stort plus.
  • Det er dejligt at se, hvordan Adebo spiller til sin størrelse, og han lader sig ikke skubbe rundt af receiverne. Tværtimod går han på kroppen af dem og er ikke bange for at tage kampen op mod dem på en fysisk måde.

Svagheder

  • Fart er ikke Adebos problem, men man savner en del fluidity i hans bevægelser. Hofterne er stive, og hans retningsskift og hip turns er ikke ideelle. Den manglende quickness ses regelmæssigt.
  • I press coverage savner jeg både noget tålmodighed og noget quickness til at mirror receiveren. Har en tendens til at åbne hofterne for hurtigt, og det begrænser bare hans mulighed for at spille det fysiske spil, som skal være hans fremgangsmåde i press.
  • Han havde en underlig tendens til at bide på double moves i 2019. Han virkede ellers ret disciplineret det meste af tiden, men han blev nok slået af en lille håndfuld double moves.
  • Nogle gange savner man lidt selvtillid og lidt tro på hans egne øjne. Spiller ofte med en del cushion, og det virker på nogle spil unødvendigt at give receiverne så meget plads underneden.
  • Adebos tacklinger var simpelthen ikke gode nok i 2019. Han virker egentlig villig nok, men hans teknik er skrækkelig. Han hopper konstant ind i tacklinger uden at have kontakt til jorden i stedet for at forblive i kontrol, så han kan lave justeringer og lægge vægt og kraft i tacklingen. Alt for mange dårlige vinkler og svage tackleforsøg.

Opsummering

For et par år siden var der snak om Paulson Adebo i første runde, så godt var hans tape ikke i 2019, og der er nogle bekymringer omkring hans hofter og tackleevner. Derfor virker midten af draften sandsynligt for Adebo, og selvom jeg ikke synes, at hans tape er imponerende, så kunne han sagtens fungere i NFL. Han har en god størelse, fin fart og en evne til at spille bolden. Hvis du kan finde et zone-tungt forsvar til ham, kunne han godt udvikle sig til starter ret hurtigt.

NFL Comparison: Akhello Witherspoon

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button