Scouting Reports 2021Wide Receivere

Josh Imatorbhebhe – I’m Torn Baby

Jump, jump, jump – move it all around. Imathorbhebhe har fået både recruiting- og draft-Twitter til at spærre øjnene op med videoer af nogle vanvittige jumps, men hvad ligger der i virkeligheden bag den semi-store wide receiver, der tidligere har tørnet ud for USC, men nu spiller for Illinois?

Imatorbhebhe er et tidligere højt profileret 4 star recruit, som committede til USC i 2016. Han nåede dog henover de næste par sæsoner ikke rigtig at spille sig til ret meget spilletid, hvorfor han valgte en transfer til Illinois. Kendt for hans jumping ability, hvor han til et Nike SPARQ-event havde et 47” vertical, samt har postet en video af et 74” box jump. Imatorbhebhe stammer oprindeligt fra Georgia, Josh er i øvrigt bror til tidligere USC, og nu også Illinois TE, Daniel Imatorbhebhe.

Alder ved draften: 23 år (12. april 1998)
Højde: 6 ft. 2 in. (188 cm)
Vægt: 220 lbs (98 kg)

Josh Imatorbhebhe Scouting Reports

Styrker

  • Imatorbhebhe kommer med et NFL-ready frame. Besidder et kraftfuldt build og god overall muscle definition, hvor især hans arme popper. Han ligner virkelig en, der hører til i NFL. På trods af et stort, tungt frame, så har han stadig relativt smalle, smidige hofter.
  • En villig blocker, og også teknisk relativt god. Han er super engageret, og bruger fakes i hans stalk blocks til at sikre sig, at han har god vinkel, og til at få modstanderen til at tøve. Kunne gøre sig rigtig godt hos et hold, der løber meget outside zone.
  • Er i stand til at elevere over hovedet på modstandere, og snupper bolden ud af luften med udstrakte arme og stærke hænder. Meget naturlig i situationer, hvor han skal gribe bolden contested. Denne egenskab får han klart behov for i NFL med hans skillset.
  • Størrelsen betyder, han kan blive en mundfuld, hvis han får bolden med lidt plads foran sig. Bryder gerne 1-2 tacklinger, men har ikke umiddelbart acceleration til konsistent at bryde ud. Kan sænke skuldrene, og har massen bag sig til at være et problem for selv relativt stabile tacklers.

Svagheder

  • Som udgangspunkt er han lidt tung i sine bevægelser. Footspeed er til tider et problem, og det kan ligne, han løber i kviksand nogle gange. Måske vejer han mere, end han burde? Dette hæmmer ham i flere aspekter i hans spil, men især i forhold til hans releases.
  • Imatorbhebhe er mindre eksplosiv, end jumps indikerer. Er som udgangspunkt en relativt god atlet, men de elite jumps, der florerer på internettet, ser man ikke altid i hans spil på banen.
  • Lateral agility er ikke altid specielt imponerende. Er delvist affødt af, at han løber lidt højt. Dette hæmmer i øvrigt også hans acceleration fra linjen. Releases er i det hele taget hæmmet af, at han ikke rigtig for alvor formår at smyge sig omkring hans modstandere som det ser ud nu. Er pt. for klodset i hans releases.
  • Teknisk ikke raffineret ift. at komme af press og ud i sin rute. Mangel på virkelig god lateral agility hæmmer ham også her. Skal blive bedre med hænderne, end han er pt. Virkelig god press corners kommer til at give ham problemer i NFL.
  • Imatorbhebhe tager for mange false steps - både i ruter og releases. Kombineret med, at han ikke er god nok til at få sænket hofterne, hæmmer hans spil en hel del. Som det ser ud lige nu, der er han generelt bare ikke en efficient mover. Det kan evt. være en fordel at lade ham løbe mange ruter indover midten i NFL, hvor man kan give ham nogle flere frie releases i slotten a la JuJu.
  • Hans rutetræ er super begrænset, og det kommer nok til at tage et stykke tid at bygge på i NFL. Lige nu er han bedst i situationer, hvor han kan skærme af for modstanderen, eller modtage bolden eleveret. Problemet med ruter, hvor han skal skærme DBs af (fx slants), er at han han ikke rigtig har quickness til at få skabt det halve skridts separation konsistent, det kræver.
  • En af de dårligere præstationer for næsten 200 yards, jeg kan huske, jeg har set (Michigan State 2019).

Opsummering

Imatorbhebhe er et spændende height/weight/speed athletic prospect, som alene via hans recruiting-baggrund og atletiske egenskaber nok skal få en chance i NFL. Som det ser ud lige nu, så er han dog stadig en super rå spiller, der også fysisk har nogle mangler, jeg ikke forventede, da jeg dykkede ned i hans tape. Der findes masser af succesfulde receivers i NFL i hans støbning, og jeg vil bestemt ikke afvise, at han kan finde en produktiv rolle i et offense på NFL-niveau. Jeg foretrækker ham i en rolle, hvor han flyttes til både outside og inside. Jeg tænker ham pt. som en 3. receiver i de fleste offenses. Bemærk, at denne report kun er bygget på 2019-tape, og det er muligt at han i 2020 viste fremskridt på nogle af de svage punkter.

Kampe set: Michigan State (2019), UCONN (2019), Minnesota (2019)

NFL Comparison: DeVante Parker super light

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button