Scouting Reports 2021Wide Receivere 2021

Jonathan Adams Jr.: One-handed catches og manglende separation

Jonathan Adams havde en flot karriere hos Arkansas State, og han viser nogle gode ball skills og nogle fede one-handed catches. Der mangler dog også fart og en evne til at skabe separation på ruterne.

Jonathan Adams Jr. er født og opvokset i Jonesboro i Arkansas. Hans far var tidligere runningback for Arkansas State i 90’erne. Adams var et 2-stjernet talent ud af high school og havde ikke mange tilbud. Han valgte derfor bare at blive hjemstaten hos Arkansas State og dermed gå i faderens fodsport.

Hos Arkansas State greb han otte bolde for 77 yards i sin første sæson i 2017. Hans rolle blev forøget i 2018, hvor han greb for 263 yards og tre touchdowns. I 2019 blev han fast starter, hvor han greb for 851 yards og fem touchdowns. I 2020 fortsatte han som starter og havde sin bedste sæson med 1.111 yards og 12 touchdowns.

Alder ved draften: 22 år (21. januar 1999)
Højde: 6ft 2 in. (188 cm)
Vægt: 210 lbs (95 kg)

Jonathan Adams Jr. Scouting Reports

Styrker

  • Jonathan Adams kommer med noget ganske fin størrelse og fysik. Hans 6 foot 2 inches rager fint op i vejret, og han er bygget robust med defineret muskelmasse. Armene ser ud til at have fin længde. God størrelse, der kan give cornerbacks problemer.
  • Adams har faktisk ganske glimrende quickness og movement skills. Han er smooth i sine retningsskift og ser ikke stor og tung ud, når han skal lidt ned i knæene og arbejde. Fin foot speed og lateral quickness.
  • Adams viser rigtig gode evner til at gå op og hente bolden i contestede situationer. Han skærmer cornerbacks ret godt, og hans evne til at high point bolden er ret god. Fin styrke ved catch point, og evnen til at vinde på fysik og størrelse er klart hans bedste win condition lige nu.
  • Der er noget rigtig fin kropkontrol i Adams, og han lavede nogle ret vilde catches for Arkansas State. Finder bolden godt i luften og korrigerer sin krop til boldens placering. Han lavede flere one-handed catches, og har umiddelbart nogle sjove ball skills.

Svagheder

  • Selvom der er udmærket quickness hos Adams, så savner man burst og topfart. Han eksploderer ikke ud på ruterne, som man havde håbet på, og hans topfart ser ud til at være solidt under middel. Han kommer ikke til at løbe fra nogen NFL-cornerbacks.
  • Hans release-arbejde er ikke fantastisk lige nu, og jeg savner især, at han er mere fysisk og stærkere på sine releases. Han har ikke fart til at vinde der, så han skal ind og bruge sine hænder bedre og ellers komme ind på kroppen af sin modspiller. Lige nu er hans releases alt for basale.
  • Lige nu skaber Adams alt for sjældent separation, og det er både, fordi han mangler burst/fart, men også fordi, at han ikke er særlig nuanceret i sit rutearbejde. Han løber bare ruterne uden noget til rigtigt at sælge dem. Ingen fakes, ingen fornemmelse for leverage, ingen styrke på toppen af ruterne. Igen meget basalt teknisk.
  • Han er bare ikke særlig dynamisk lige nu, og han er en af de dårligste spillere med bolden i hænderne, jeg har set i år. Han bruger ikke sin fysik, når han har bolden i hænderne, og når han heller ikke har fart til at true, så skaber han bare tæt på nul efter catchet.

Opsummering

Jonathan Adams er den her klassiske store receiver med lidt ball skills, der dominerede på lidt lavere niveau, hvor Arkansas State spiller. På den store scene skal der dog meget mere til, og lige nu mangler han en hel del teknisk på sine releases og sine ruter, og så spiller han ikke så stærkt, som man kunne ønske sig. Der er lidt at arbejde med, fordi hans fødder faktisk har noget quickness, men der er godt nok lang vej. Derfor ville jeg også vente til meget sent i draften, før jeg overvejer Adams.

NFL Comparison: Isaiah Hodgins

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button