LinebackersScouting Reports 2021

Jabril Cox: En opdæknings-linebacker med tre FCS-mesterskaber bag sig

Jabril Cox vandt i årene 2017-2019 tre mesterskaber med North Dakota State, inden han i 2020 rykkede til LSU for at bevise sig på højeste college-niveau. Nu ligner den atletiske linebacker et spændende projekt for et NFL-hold.

Jabril Cox voksede op nær Kansas City, Missouri, og i high school spillede han primært quarterback krydret lidt med receiver, linebacker, safety og cornerback. Hans quarterback-talent var ikke enormt, og den manglende specialisering gjorde, at han ikke var et varmt navn ud af high school.

Han fik kun tilbud hos FCS-skoler (andenhøjeste college-række), og her valgte han topholdet North Dakota State. Han redshirtede sin første sæson i 2016, inden han i årene fra 2017-2019 var med til vinde tre FCS-mesterskaber. Efter 2019 skiftede han college til LSU for at prøve at spille college-football på højeste niveau.

Alder: 22 år (16. April 1998)
Højde: 6ft. 4 in. (193cm)
Vægt: 231 lbs. (105kg)

Jabril Cox Scouting Reports

Styrker

  • Når man ser Jabril Cox spille, så tager det ikke lang tid at se, at han er en interessant atlet, der har mange fysiske redskaber i sin værktøjskasse. Cox er høj med lange arme, han er hurtig, og han bevæger sig overraskende let og glidende for så stor en mand. Han har absolut ingen kvaler med at arbejde på åbne områder, selvom han måler 6ft 4in (193cm). Jeg ville endda prøve at bygge lidt flere muskler på ham, da han sagtens kan bære det uden at tabe fart, tror jeg.
  • De atletiske evner har hans trænere hos først North Dakota State og siden LSU også gjort brug af. Han er blevet hyppigt brugt i opdækningen, og han har spillet mere man coverage end de fleste linebackere. Han virker rigtig komfortabel med at få hænderne på sin mand og følge sin mand i opdækningen. Gode hip turns og fin route anticipation. Han er ikke helt så skarp i zone opdækningen, men generelt en talentfuld opdækningsspiller.

Svagheder

  • Hvad jeg dog virkelig mangler fra Cox er noget styrke i hans spil. Han spiller som en cornerback i en linebackers krop. Der mangler styrke og en fysisk tilgang til spillet, og han virker ikke ret interesseret i det fysiske arbejde i boksen. Det betyder også, at han alt for ofte bare løber ind i en mand og giver ham et lille puf i stedet for at lave en ordentlig tackling. Der skal meget mere power og physicality i hans spil.
  • Helt generelt læser Cox også spillet for langsomt. Han reagerer sent, og han har ikke meget forudseenhed i hans spil, så han ender ofte på den forkerte side af blokeringer eller med at løbe sig selv ud af spil.
  • Når man kombinerer den manglende styrke og de manglende evner i at læse spillet, så er det ikke overraskende, at hans arbejde mod løbet lige nu ikke er ret imponerende. Han har meget svært ved at finde eller holde sit gap mod løbet, og han har meget svært ved at komme af blokeringer, så han kan lukke hullet. Alt for ofte bliver han skubbet rundt eller fanget i ingenmandsland.

Opsummering

Cox er en dejlig atletisk linebacker, der har en masse ting, man kan forsøge at udvikle, men lige nu bør han kun hjælpe til på tydelige kastedowns. Her kunne en rolle som dime-LB/halv safety give mening i de første par år, og så kan man håbe på, at man kan lære ham reglerne for run fits og ellers få lidt mere styrke og fysik ind i hans spil. Han har dog redskaberne og kropsbygningen til at blive en spændende spiller, hvis man lykkedes med gøre ham tålelig mod løbet.

NFL Comparison: 50% Jayron Kearse, 50% Oren Burks

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button