Scouting Reports 2021Wide Receivere

D’Wayne Eskridge: Tidligere to-vejs-spiller med dynamit i stængerne

Måske lyder det en smule mærkeligt, at et lovende receiver-talent pludselig skifter position og spiller som holdets bedste cornerback. Ikke desto mindre var det, hvad dynamitstangen D’Wayne Eskridge gjorde i 2019, inden han i 2020 skiftede tilbage og viste, at han både er eksplosiv og undervurderet som tekniker.

D’Wayne Eskridge er født i byen Winona i Mississippi, hvor han voksede op, før familien flyttede til Bluffton i Indiana, hvor også han gik i high school på Bluffton High School. Her spillede han – naturligvis – football, men løb også track and field og blev kåret til Indianas Mr. Track and Field som senior. På Bluffton spillede Eskridge primært runningback og satte rekord som all-time touchdown leader på skolen, hvilket gjorde ham til et 3-stjernet recruit. Dog stod de store skoler ikke ligefrem i kø for Eskridges underskrift, og derfor faldt valget på Western Michigan, der som den eneste anden FBS-skole udover Ball State ville have ham.

I sin første sæson hos Western Michigan var Eskridge primært en gadgetspiller, men året efter, da Corey Davis forlod programmet til fordel for NFL, øgede Eskridge sin rolle og greb 30 bolde for 506 yards og 3 touchdowns. Det byggede han ovenpå i 2018, hvor han greb 38 bolde for 776 yards, 3 touchdowns og et solidt average på 20.4 yards pr. catch. Før 2019-sæsonen skiftede Eskridge så pludselig position til CB og imponerede, mens han spillede begge veje, før han blev skadet og måtte opereres for et brækket kraveben. Forsøget med at spille begge veje stoppede dog, da Eskridge vendte tilbage til sin redshirt senior sæson, hvor han blev brugt som dyb trussel og dynamisk offensivt våben. Her greb han i bare seks kampe 34 bolde for 784 yards, 8 touchdowns for et imponerende average på 23.1 pr. catch.

Alder ved draften: 24 år (23. marts 1997)
Højde: 5 ft. 9 in. (175 cm)
Vægt: 190 lbs (86 kg)

D’Wayne Eskridge Scouting Reports

Styrker

  • Speed. Eskridge spiller hurtigt, i alt hvad han foretager sig. Bevæger sig med en utrolig god kombination af fart og balance og ser ud til at være en funktionelt virkelig god atlet. Accelererer ekstremt hurtigt og har gode, hurtige fødder ved linjen, men det er især hans build-up speed, der er imponerende. Har løbet en uofficiel 4.33 40-yard dash, og det er nok ikke helt skævt.
  • Det er ikke til at se, at Eskridge ikke har spillet full-time receiver hele tiden. Der er selvfølgelig nogle småting at rense op rent teknisk, men han demonstrerer en god forståelse for sit release og bruger en god kombination af hurtige hænder og swipes sammen med et eksplosivt fodarbejde til at komme fri af press-coverage. Er ikke den største og stærkeste, men spiller egentlig større, end hans 190 lbs ville indikere - også gennem kontakt.
  • Viser en god evne på særligt in-breaking routes, hvor han kan sælge den dybe rute først. Har taget en del snaps i slotten, men der er ikke rigtig noget ved hans spil, der indikerer, at han ikke også kan spille på ydersiden og vinde derfra. Har et aggressivt vertikalt push mod corners i off-coverage og kan hurtigt sænke hofterne, geare ned og komme tilbage mod bolden på comebacks, curls etc. og plante foden og fortsætte ind over midten. Har adskillige slants, skinny-post etc. på tape, hvor han glider direkte ind i kastet og kan skabe YAC. Eksplosiv og elusive med bolden i hænderne - og gør sig selv den tjeneste at arbejde tilbage mod bolden, så han skaber separation og mulighed for YAC ved catch point.
  • Det kan godt være, at Eskridge ikke er nogen stor fyr og formentlig ikke skal forveksles med en spiller, der konsekvent vinder jumpballs, men viser altså evnerne til at spille stor i visse situationer. Tracker bolden godt i luften og viser evnerne til at highpointe bolden og gribe med full extension. Har blandt andet et fantastisk sideline catch mod Toledo.
  • Det er imponerende at se Eskridge med sin relativt beskedne størrelse blokere på løbespil, screens etc. Måske er det fordi, han er vant til også at spille defensive back, at han ikke er bange for at tage fat, men han blokerer til fløjten har lydt og viser god villighed. Bliver engang imellem for ivrig og overløber sit target en smule ned ad banen, men det er ikke mange 5'9 receivers, man ville betegne som en bidragsyder i blokeringsspillet.
  • Spiller formentlig alle faser af special teams på et højt niveau grundet hans baggrund på både offense og defense - og er en farlig kick returner.

Svagheder

  • Der er nogle naturlige begrænsninger omkring Eskridges størrelse, som man ikke kan komme udenom. Han er kun lige omkring 5'9, men vejer til gengæld omkring 190 lbs. Han ser da heller ikke specielt tynd ud, og faktisk har han meget god muskelmasse særligt i overkroppen. Kommer aldrig til at blive en spiller, der vinder på sin længde, men tør godt sige, at Eskridge spiller større, end han egentlig er.
  • Det største kritikpunkt på Eskridge er og bliver hans hænder. Desværre har jeg alt for mange gange i mine noter måtte notere, at Eskridge har tabt bolden eller kæmpet med at gribe svære, men dog catchable bolde. Mod Central Michigan, hvor han i forvejen griber 4 bolde for 212 yards og 3 TD, har han chancen for at cementere sin vanvittige præstation, da han kommer bag forsvaret på en go-route - men han taber bolden og misser endnu et langt TD. Det må man nok desværre leve med i ny og næ.
  • Det er en smule bekymrende, at Eskridge ikke har fået en mere klart defineret rolle på angrebet før sin senior season og så nyligt har bouncet frem og tilbage mellem WR og CB. Der opstod ellers et oplagt hul, da Corey Davis tog springet til NFL, men Eskridge har aldrig for alvor fået WR1 treatment. Samtidig vil han være en 24-årig rookie. Det er ikke i sig selv et problem, men det er værd at bemærke, at erfaring og alder stritter i hver sin vej.

Opsummering

Jeg kan lige så godt indrømme, at det er svært ikke at blive carried away, når jeg ser Eskridges gamefilm. Således ser Eskridge langt mere poleret ud, end hans sparsomme erfaring ville indikere, og selvom mange måske automatisk vil henvise ham til slotten, gadget plays og special teams på grund af hans størrelse, så er der bare så mange ting i hans spil, der trækker den anden vej. Nej, han ikke den største spiller og mangler noget længde, men han ser ud til at forstå at komme af line of scrimmage mod selv press-coverage på ydersiden, han angriber med vertikale stems og kan brække ruter af til alle sider. Han kan skabe store spil med bolden i hænderne, spiller større end han, når bolden er i luften - og så blokerer han engang imellem cornerbacks 15-yards ned ad banen. Grunden til, at man bliver trukket lidt tilbage på jorden igen, er, at han ser ud til at have ret dårlige hænder, og man skal kunne leve med, at den perfekt optegnede dybe bombe falder på jorden engang imellem. Hans kombination af speed, undervurderet route savvy og store spil gør ham til et interessant fit for alle hold, der mangler fart og som forstår at skabe bare en smule space.

NFL Comparison: Darnell Mooney

Styrker

  • Der kan ikke være nogen tvivl om, at D'Wayne Eskridge er super, super hurtig. Han går fra 0-100 på ingen tid og har bare hurtige fødder med det ekstra gear. Skifter også retning rigtig fint, og han har overordnet bare en lille, hurtig og atletisk receiver.
  • Han bruger sin eksplosivitet rigtig godt at at komme af linjen. På grund af hans burst og quickness er han svær at få hænderne på, og han viser også en udmærket evne til at indgå i noget hand fighting til at holde sig fri af cornerbacks jam.
  • Har med sin fart og quickness nogle ret habile kick return-evner, og han bør også kunne være en ganske god coverage spiller som gunner på punt coverage.

Svagheder

  • Eskridge er en mindre receiver, og det, synes jeg, kan ses. Hans play strength er, efter min mening, under middel, og han har problemer, når det lykkes for cornerbacks at få hænderne på ham, eller når han udfordres ved catch point. Griber ikke ret mange contestede situationer, og jeg savner evnen, til at spillere stærkere.
  • Rutemæssigt kunne Eskridge løbe fra alt og alle hos Western Michigan, og han var ikke rigtigt tvunget til at løbe ruter med gode nuancer. Han runder cuts, han drifter up field på slants, hvor han skal løbe dem fladere, og han angriber ikke forsvarsspillernes leverage godt nok, synes jeg. Mod NFL-kaliber spillere skal de her ting være bedre, og det bekymrere mig, at han stadig har så meget at lære som en 24-årig receiver.
  • Hænderne er måske det mest åbenlyse problem for Eskridge. Han har simpelthen haft for mange drops i karrieren, og han havde nogle uskønne drops i 2020. Man sad tilbage med fornemmelsen af, at hans ball skills bare ikke er super naturlige.
  • Jeg bliver nødt til at påpege modstanden, som Eskridge stod overfor i 2020. Han var så helt ekstremt meget hurtigere end alle sin modstandere.

Opsummering

D'Wayne Eskridge er hurtig, virkelig hurtig, og det gør ham interessant. Jeg har dog flere bekymringer ved hans spil, som gør det svært for mig at købe ham som et halvhøjt draftvalg. Hans hænder er et problem, hans ruter er ikke skarpe, synes jeg, og med små receivere kigger jeg ofte efter, om de kan spille større, end de er. Det synes jeg ikke, at Eskridge gør consistently. Jeg forstår appellen ved Eskridge, men personligt er han ret klart en dag 3-spiller.

NFL Comparison: Marquise Goodwin

Senest opdateret 14/02/2021
- Teis Joranger

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button