Scouting Reports 2021Topnavn 2021Wide Receivere 2021

DeVonta Smith: Alletiders mest producerende Alabama-receiver

Julio Jones, Amari Cooper, Calvin Ridley, Jerry Jeudy, Henry Ruggs. Alabama har de sidste 10 år produceret nogle fantastiske receivere, men ingen af de receivere har grebet lige så mange yards og touchdowns i college som DeVonta Smith.

DeVonta Smith er født og opvokset i Amite i det nordlige Louisiana. Ud af high school var han et 4-stjernet talent og kunne vælge og vrage mellem de fleste af de store hold i SEC-konferencen. Her endte valget med at blive Alabama fremfor blandt andet hjemstatsskolen LSU.

Hos Alabama skrev Smith sig allerede ind i historiebøgerne i sin freshman-sæson, da han greb det afgørende touchdown i overtime i college-finalen mod Georgia. Siden etablerede han sig mere og mere, inden han i 2019 endte som Alabamas førende receiver med over 1.200 yards. Flere end Jerry Jeudy, Henry Ruggs og Jaylen Waddle. 2019-takterne fortsatte i 2020, hvor han i skrivende stund nærmest har matchet 2019-totalerne på færre kampe.

I Løbet af 2020-sæsonen overtog han rekorden for flest grebne touchdowns i karrieren i Alabamas og SECs’ historie. Den var tidligere eget af Amari Cooper. Med et par kampe igen er han også kun et par hundrede yards fra at overhale Cooper i antal yards, hvilket ville sende ham op på næstflest yards i SEC-historien – kun overgået af Jordan Matthews.

Alder: 22 år (14. november 1998)
Højde: 6ft. 1in. (185cm)
Vægt: 175 lbs. (79kg)

DeVonta Smith Scouting Reports

Styrker

  • Der er uhyre mange ting at kunne lide ved Devonta Smith, og det er i bund og grund næsten lettere at liste de bekymringer, der er ved hans spil, end at liste styrkerne. Noget af det første jeg bed mærke i ved ham, var hvor let han bevæger sig rundt på banen. Han løber nogle virkelig lækre ruter, forstår hvor han skal bevæge sig hen og finder vej dertil uden større besvær.
  • Smith har en eminemt kropskontrol, og virker til altid at være i balance. Han kan hente bolden ned fra svære positioner og viser lækre fødder ved sidelinjen.
  • I bund og grund er Smith virkelig god til alt, der vedrører at gribe bolden. Jeg ser ingen anden receiver i denne klasse, der kan matche Smith når det handler om at tracke og gå op og lave catchet. Og han har nogle af de bedste hænder i årgangen – hvis ikke de allerbedste.
  • De atletiske evner skinner også klart igennem på banen. Han er måske ikke den største eller den hurtigste, men han er hurtig til at nå sin topfart og med de tidligere omtalte evner til at bevæge sig rundt på banen, står man tilbage med en spiller, hvis play speed er aldeles upåklagelig, uanset hvad en 40-yard tid måtte vise (og jeg tænker stadig han nok skulle kunne klare 4,50).
  • Med 39 touchdowns – 37 receiving, ét rushing og ét punt return – og 3112 receiving yards i sine seneste 26 kampe (2019- og 2020-sæsonerne) har Smith leveret produktion som få andre kan matche. Og han har vel at mærke gjort det i et angreb, hvor der har været en del andre munde at mætte. 1862 yards from scrimmage, 237 punt return yards og 25 touchdowns i 2020 var det også nok til at sikre ham Heisman Trophy.

Svagheder

  • Smith er bygget smalt. Hans 175 lbs er klart til den lave side, men hav dog også for øje at en spiller som Chad ’Ochocinco’ Johnson efter eget udsagn jævnligt spillede med en kampvægt i samme omegn. Det har ikke forhindret ham i at dominere, men det ville pynte at få lagt en smule på sin frame.
  • For sin størrelse viser Smith fin nok styrke, men det kan bestemt ikke betegnes som én af hans styrker. Det er især at spore som blocker, hvor han ikke bidrager med det helt vilde, uden dog at være decideret dårlig til det.
  • For en spiller på Smiths størrelse ville man håbe på mere fart i stængerne end hvad den umiddelbart forventning er til Smith. Hans top speed er ikke i særklasse, men som nævnt tidligere er han hurtig til at nå topfarten og hvis mangel på fart har holdt ham tilbage på collegeniveau, så tør jeg slet ikke tænke på hvad han kunne have præsteret.

Opsummering

Der er i min bog ikke nogen tvivl om hvem der er den bedste receiver i klassen, og mens jeg forstår fascinationen af en spiller som Ja’Marr Chase, så ser jeg ham bare ikke være i samme klasse som DeVonta Smith. Smith har nogle fysiske forudsætninger, der ikke helt står mål med den historiske prototype på positionen, men hans tape efterlader ikke nogen tvivl hos mig om at han kan blive en fremragende NFL-receiver. Ruteløbene, hænderne, evnen til at tracke bolden og gå op og hente den ned, kropskontrollen og produktionen er i særklasse. Der er intet sure-fire prospect, og skader kan altid køre et prospect af sporet, men Smith er i min optik ét af de to bedste prospects i denne årgang, sammen med Kyle Pitts (uden hensyntagen til positionel værdi, bemærkes).

NFL Comparison: Marvin Harrison

Opdateret 13/03/2021
- Peter Meier Jensen

Styrker

  • DeVonta Smith vinder rigtig meget på sin exceptionelle quickness og acceleration. Topfarten er nok kun lidt over middel, men Smith rammer lynhurtigt den topfart, og han skifter retnings ekstremt effektivt. Alle bevægelser virker koncise, præcise og afmålte.
  • Hans exceptionelle quickness og burst ind og ud af breakes gør ham til en mand, der vinder primært tidligt på ruterne. Han er meget svær at få hænderne på ved line of scrimmage, og han har en god pose af releases i sit repertoire. Skarpheden i hans retningsskift betyder, at han konsekvent skaber separation på ruter med skarpe cuts - slants, comebacks, curls, pivots osv.
  • Evnerne som ruteløber kombinerer DeVonta Smith med sikre hænder og gode ball skills. Smith viser god evne til at justere til bolden i luften med god kropskontrol, og han finder ofte bolden på dets højeste punkt. Dygtig til at gribe bolden væk fra kroppen, og han har en god catch radius.
  • Selvom Smith hverken er den hurtigste eller stærkeste, er hans play speed bare i top. Han har et naturlig feel for spillet, og hvordan man løber sig fri, samt hvordan man skaber yards efter catchet.

Svagheder

  • Mange vil diskutere DeVonta Smiths vægt. Selvom Smith egentlig har udmærket højde, så er han meget ranglet bygget lige nu. Ideelt set bør han nok ligge over 190 pund i vægt, men har spillet det meste af sin college-karriere omkring 170-175 pund. Kan han blive lidt større og stærkere, og hvordan påvirker det hans spil, hvis det sker i NFL?
  • Smith har været ekstrem produktiv ved en vægt på 175 pund, men man kan også godt se, at han kan blive dækket pga. manglende styrke. Hvis en dygtig og fysisk cornerback lykkes med at få hænderne på ham på line of scrimmage, så kan Smith blive bremset mere end ideelt.
  • Smith er ikke bange for kontakt, og han har super kropskontrol, men igen kan den manglende styrke godt ses nogle gange i contestede catch-situationer. Her kunne lidt masse hjælpe Smith med at skærme defensive backs bedre.

Opsummering

På mange måder er DeVonta Smith er blændende receiver. Hans naturlige flair for positionen er åbenlys, og han har exceptionel quickness til at vinde på sine releases og på sine ruter. Hans åbenlyse svaghed er hans manglende tyngde og styrke, som kan ses i nogle facetter af spillet. Hvis ikke Smith bliver stærkere, så han kan håndtere fysiske NFL-corners bedre, så vil han måske bedst være egnet som primært Z- (ikke på line of scrimmage) eller slot receiver, hvor han ikke vil møde lige så meget press coverage, som en X-receiver (på line of scrimmage). Smiths naturlige flair for spillet er dog utroligt dragende.

NFL Comparison: Samme stil som Emmanuel Sanders - bare bedre hele vejen rundt

Related Articles

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Check Also
Close
Back to top button