Scouting Reports 2021Wide Receivere

Austin Watkins: Fætter Sammy har sat barren

Football er en del af Watkins-familien, men spørgsmålet er, om Austin kan følge i fætteren Sammy Watkins’ fodspor og få en rolle i NFL. På trods af god størrelse og ball skills har Austin Watkins i den grad måtte vente på sit breakout.

Austin Watkins spillede college football hos Dunbar High School i Fort Myers, Florida. Dog var han – modsat Sammy Watkins – ikke specielt eftertragtet, og faktisk fik han slet ikke nogle tilbud fra hverken FBS eller FCS-skoler. Derfor måtte Austin Watkins også tage den lidt tunge vej og tage en tur rundt om Junior College, hvor han endte hos Dodge City i Kansas.

Heller ikke her fik Watkins det store gennembrud og greb uimponerende 24 bolde for 330 yards og 4 touchdowns i sin første sæson. Hans sophomore sæson blev dog lidt bedre, og flere små colleges begyndte at vise en smule interesse i Watkins som JUCO-transfer; Akron, Bowling Green, Marshall og altså University of Alabama Birmingham, hvor Watkins endte med at skifte til. Her greb han 7 bolde, før han redshirtede resten af 2018-sæsonen.

Men i 2019 kom gennembruddet endelig. Her spillede han i alle 14 kampe og greb 57 bolde for 1.092 yards og 6 touchdowns. Dermed blev han den blot 3. receiver til at nå 1000 yards for UAB, hvor en anden er Roddy White. I 2020 blev hans produktion holdt en smule tilbage af småskader og dårligt QB-spil, men alligevel nåede han 34 grebne bolde for 468 yards og 3 TD, hvilket førte til 1st Team All-Conference- hæder og en plads ved Senior Bowl.

Alder ved draften: ?? år
Højde: 6ft 2 in. (188 cm)
Vægt: 207 lbs (94 kg)

Austin Watkins Scouting Reports

Styrker

  • Austin Watkins er virkelig solidt bygget og ligner en udmærket atlet. Med sine knapt 6'2, 207 lbs har Watkins både god længde, en smal, atletisk talje og god muskulatur og bubble. Dog har han en smule korte arme, hvilket måske begrænser hans radius en smule. Fysisk og modent build.
  • Er en stor mand, men bevæger sig overraskende flydende for sin størrelse. Har måske et lidt kedeligt get-off, hvor han kommer ud lidt højt, men han kan effektivt åbne sine strides og bygge god fart op ned ad banen.
  • Har ikke umiddelbart løbet et specielt veludviklet route-tree hos UAB og løber de fleste ruter med udgangspunkt i et vertikalt set. Angriber beslutsomt cornerbacks, der spiller off coverage, og kan godt lide at angribe deres transition. Pejler nærmest efter deres hofter og forsøger at få dem til at åbne for tidligt. Arbejder aktivt med både sit eget og cornerbackens leverage, skifter tyngdepunkt og elsker at worke corners med head og body fakes ned ad banen. Har et pænt arsenal af double moves, og selvom hans acceleration og gear-down ikke er elite, så kan han sagtens arbejde med stutter and go's.
  • Gør et godt stykke arbejde i forhold til at løbe mod åbne spaces uden at telegrafere det i zone. Kan faktisk godt lide hans awareness i space og præsenterer sig selv som et godt target.
  • Har ganske, ganske udmærkede ball skills. Griber bolden godt uden for kroppen, både når de er for lave, over hovedet eller bag kroppen. Viser også evnen til at klatre op på anden sal og komme ned med bolden i coverage.

Svagheder

  • Jeg er ikke sikker på, at Watkins har et definerende trait eller elite egenskab i sit arsenal. Han er stor, men ikke fysisk intimiderende. Han er atletisk og flydende i sine bevægelser, men ikke nødvendigvis eksplosiv. Han er hurtig, men mangler måske det sidste gear til konsekvent at trække fra ned ad banen. You catch my drift... Det er ikke nødvendigvis ødelæggende for hans succes, men det lægger måske en lille dæmper på potentialet.
  • Synes han mangler noget acceleration og short area quickness til for alvor at separere horisontalt, hvilket kun vil blive endnu sværere i NFL. Det betyder også, at flere bolde end ønsket bliver contested, hvilket betyder, at han skal kæmpe for position ned ad banen. Trækker en del DPI's og arbejder gennem kontakt, men kan godt mangle lidt et andet gear til at trække fra, når han blandt andet bliver mødt af press coverage på ydersiden. Vil hellere arbejde på indersiden mod press, hvor han kan bruge sin størrelse til at læne sig ind i forsvarsspilleren og derefter bryde ruten af.
  • Lagde mærke til, at han lidt for ofte stopper sit momentum på toppen af ruten og venter på bolden. Der er ingen tvivl om, at han kan bruge sin krop til at skærme af, men jeg ville gerne se, at han arbejdede mere aktivt tilbage mod bolden og angreb den i luften. Har en god frame til at skærme af - og gør det også - men det skal han bare owne.
  • Bevæger sig egentlig udmærket med bolden i hænderne, og kommer hurtigt videre, efter han har grebet bolden, men han er ikke specielt dynamisk. Får ikke specielt mange til at misse og er ikke nogen creator i tight spaces.

Opsummering

Det er store sko at skulle fylde ud at kunne gå i fætteren Sammy Watkins' fodspor, og vejen har da også været noget længere og sejere for Austin. Dog synes jeg, at der er en klar, solid baseline at bygge videre på, da Watkins besidder en god kombination af størrelse og atletisk formåen samt ser ud til at gøre mange ting på et relativt højt niveau. Desværre har han ikke et definerende trait - endnu - men jeg synes, at der er aftegninger til, at hans vertikale release og route running kan nuanceres og udvikles, så han måske kan blive en faktor mod NFL defenders. Kan udnytte sin fysik og vinde contested, så selvom han måske mangler det berømte andet gear og lidt acceleration, så kan jeg faktisk godt lide Watkins' skill-set som et udviklingsprojekt på 3. dagen.

NFL Comparison: Michael Gallup

Related Articles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Check Also
Close
Back to top button