Vi fortsætter her på Draftbeat vores gennemgang af de bedste spillere på de forskellige positioner. Der er måske ikke en masse toptalent blandt årets EDGE-rushere, men der er virkelig mange muligheder i anden, tredje og fjerde runde.
Pass rush er vigtigt i nutidens NFL, og årets årgang giver masser af muligheder for at finde nogle talentfulde spillere til at jagte quarterbacks. Årgangen er dog også præget af stor usikkerhed.
Her får du en top 20-liste fra Draftbeats Huddle Up DK (fælles grade fra Peter Meier Jensen, Rasmus Holse og Magnus Bendixen) og Teis Joranger, som de ser EDGE-årgangen lige nu. Du kan se tanker til årgangen under tabellen med rangeringerne.
Læs alle positionsrangeringerQB | RB | WR | TE | OT | IOL | DT | EDGE | LB | CB | S
Husk, at du også kan lytte til Det Ovale Kontor, hvor Draftbeat var på besøg og snakke om de defensive spillere. Du finder podcasten i bunden af artiklen eller i din podcast-app.
Du kan læse om hvilke hold, der mangler EDGE-rushere i oversigten over hvert holds mangler på Gul Klud.
Grades tager ikke højde for positionensværdi, så en quarterback med en andenrundegrade vil stadig være et førsterundevalg værd, mens en runningback med førsterundegrade næppe er et førsterundevalg værd.
Vær også opmærksom på, at Huddle Up DK og Teis Joranger giver grades med tre forskellige grading-systemer, så en 2B-grade på tværs af de tre lister er ikke nødvendigvis 1:1 sammenlignelige. Der er altså et forskelligt antal spillere i hver kategori.
Tanker fra Peter Meier Jensen (Huddle Up DK)
Det er en virkelig spændende årgang på EDGE, hvor det eneste man reelt kan beklage sig over er et soleklart topnavn a la Nick Bosa og Chase Young fra de seneste to år. Det er en klasse, hvor nøgleordet i lange stræk er “potentiale”. Når jeg kigger ned over noterne på mange af spillerne der har nogle af de tidligste grades hos os vil i hvert fald to af tre ord ofte gå igen i gennemgangen af manglerne vil spillerne; “erfaring”, “produktion”, “teknik”. Omvendt er “atletisk potentiale” noget der går igen gang på gang hos topnavnene. Upside er nøglen, og udfordringen for holdene bliver at finde ud af hvem der kommer til at indfri potentialet og hos hvem bekymringerne i sidste ende trumfer. Der er klare røde flag, som man om tre år kan pege på når man skal forklare hvorfor en spiller ikke slog igennem – der er omvendt også tilpas mange gode ting at spore hos spillerne til at man om tre år vil kunne se nogen stille spørgsmålstegn ved hvorfor en given spiller ikke blev taget tidligere.
I toppen er det tæt mellen Jaelan Phillips og Azeez Ojulari, og mens Phillips ender med den højeste grade, er skadeshistorik ikke indregnet, så i praksis ville vi nok gå med Ojulari først. Ojulari mangler størrelse og lidt styrke, men er den mest teknisk velfunderede spiller af de spillere, der umiddelbart kæmper med om at blive valgt i første runde – og han har også upside, selvom der måske ikke er helt så meget af den som ved de andre; men det siger mere om dem end om ham. Phillips har fremragende størrelse, power, atletiske evner og producerede fantastisk i 2020, men erfaringen og teknikken lader lidt tilbage at ønske.
Kwity Paye rangerede som nummer 1 på Bruce Feldmans årlige Freak List, men mangler erfaring og har slet ikke produktion til at matche potentialet. Det bliver formentlig Paye – alternativt Phillips – der vælges som den første EDGE i årgangen, men han er altså kun treer hos os. Lige bag ham er Jayson Oweh endnu en atletisk freak, men hold må spørge sig selv hvorfor han ikke fik samlet et eneste sack sammen i 2020.
Payton Turner henter den sidste førsterundegrade – både på positionen og i hele draftklassen – og er en spiller vi er en hel del højere på konsensus. Han har ikke mødt topmodstand hos Houston, og skal forbedre sin teknik, men han er en superspændende spiller, der har størrelse, atletiske evner og en motor der kører non-stop. Joseph Ossai er uhyre rå i sin teknik, og er en spiller jeg godt kan se først begynder at få sat spillet sammen som pass rusher i år 3 eller 4, i kraft af stadig at være relativt ny på positionen. Til gengæld kan han spille løbet, har god spilforståelse og et stærkt arbejdsraseri. Men vær altså beredt på at det kan blive et valg, man som fan er en smule frustreret over i de første år, fordi han ikke producerer.
Efter top 6 er der et ganske klart hop til de næste – en hel runde i vores grades. Den næste gruppe anføres af et par navne, der har været at finde i flere førsterundemocks i tidens løb, men altså er spillere vi har en del forbehold omkring. Rousseau skuffede til sin Pro Day og mangler noget af det atletiske potentiale toppen i årgangen har, og efter en aldeles forrygende 2019-sæson sad han ude sidste år og tilmeldte sig draften – han har dog også kun den ene sæson, og mangler både styrke og teknik. Potentialet er der, men første runde er for tidligt. Joe Tryon er næsten bygget i et EDGE-laboratorium, og har alverdens upside, men der mangler spilforståelse og teknik.
Ronnie Perkins har produceret stabilt over tre sæsoner hos Oklahoma – uden at levere mere end 6 sacks på en sæson; han havde dog 5,5 i seks kampe i 2020 – og er stærk mod løbet. Han mangler dog noget størrelse og styrker, og der er nogle bekymringer udenfor banen. Rashad Weaver runder top 10 af, og er én af de få dygtige teknikere i klassen. Han lever dog også lidt på sin teknik og spilforståelse, og har ikke den samme upside som mange andre i årgangen.
Lige udenfor top 10 er Carlos Basham sidste mand med en tredjerundegrade hos os . Han er kompakt bygget med power og gode atletiske evner – og han har både produktion og spilforståelse. Han er bare ustabil og spiller mere med finesse end styrke, og er på den baggrund en smule frustrerende.
4A-feltet er uhyre tæt, og det er lidt et spørgsmål om hvad man er på jagt efter – Joshua Kaindoh og Elerson Smith er superatletiske high-motor spillere med manglende styrke og spilforståelse, mens Patrick Jones har vist flashes i de fleste faser af spillet, men mangler stabilitet og bare ét trait, der virkelig får ham til at skille sig ud fra mængden. Koonce mangler størrelse og styrke, men har længde og er meget pludselig i sine bevægelser. Også han mangler dog et virkelig definerende trait. Cameron Sample er en generelt velrundet spiller, der kan rushe og spille løbet, men mangler stabilitet i sin teknik og fleksibilitet i kroppen.
Fra vi rammer femte runde drypper spillerne bare ind – hele 11 spillere, fra 17 til 27 i vores rangeringer, ligger et sted i femte runde, så der er mange spillere, der med få justeringer i deres grade kunne hoppe ind i top 20.
Quincy Roche er nok det mest påfaldende fravær hos os ift. Teis’ top 20, og det er ikke fordi vi ikke godt kan se at han er spændende, men der mangler styrke til at bidrage mod løbet, og vi vil gerne se nogle flere moves som pass rusher for virkelig at tro på ham – men han spiller generelt med god teknik, har fin spilforståelse og 30,5 sacks og 54 TFLs på fire sæsoner. Det er trods alt ikke helt skidt. Han kan sagtens præstere bedre end vores rangering af ham.
Tanker fra Teis Joranger
Whew. Det er en dyb EDGE-årgang. Der er adskillige EDGE-rushere udenfor denne top 20, som har en chance og er værd at tage chancen på.
Lad os bare starte i toppen. Jeg elsker Azeez Ojularis spil, og han er bare en naturlig football-spiller, som jeg forventer bliver en rigtig god pass rusher i NFL. Jaelan Phillips er mere freaky med fantastiske atletiske evner og den bedste kombination af eksplosivitet, størrelse og styrke i årgangen. Hans potentiale er største af alle i årets draft, men han er ikke lige så god som Ojulari lige nu, synes jeg.
Jayson Oweh er det ultimative wild card. Han er ikke så erfaren, og han producerede nul sacks i 2020-sæsonen. Hans atletiske evner er dog nogle af de mest ekstreme i NFL-historien, og det er jeg villig til at tage chancen på, da jeg heller ikke mener, at hans tape er så dårligt, som nogle gør det til. Kwity Paye er også meget atletisk, og jeg forventer egentlig, at han er den første EDGE valgt i draften. Jeg synes bare ikke, at han var naturlig med sine hænder.
Joseph Ossai, Payton Turner, Carlos Basham og Joe Tryon er alle atletiske spillere, der har ret meget potentiale, men også har et stykke vej igen. Ossai skal blive bedre teknisk som pass rusher, men hans effort er forrygende. Turner mangler all round polering. Basham er bygget som et hus, men spiller som en ballerina, der prøver at finesse sig til tingene i stedet for at smadre ting. Tryon manglede i høj grad spilforståelse i 2019, synes jeg, men jeg må også anerkende, at han er en prototypisk pass rusher, hvis han udvikler sig.
Gregory Rousseau er en historie i sig selv. Han er uhyggelig høj og lang, og det gør ham svær at håndtere for tackles. Han mangler dog meget teknisk og mentalt, og hans manglende bend vil begrænse ham, frygter jeg. Endnu et kæmpe wild card.
Herefter kommer vi ned til tombolaen, hvor vi i tredje til femte runde har op mod 25-30 navne, der kan blive valgt. Forskellene er ikke så store, og meget af det vil afhænge af smag og behag.
Jeg ender med Quincy Roche øverst, fordi han er teknisk virkelig dygtig, selvom man kan frygte, at han får det svært mod løbet. Han bør dog kunne vinde fra dag 1 som rusher i NFL. Ellers er jeg gladere end gennemsnittet for Chauncey Golston, Joshua Kaindoh, Malcolm Koonce og William Bradley-King. Golston er en dejlig alsidig-spiller med godt power og nogle moves, der vil appellere til hold, der benytter sig af en hybrid-front. Kaindoh er über atletisk, men skal lære at vinde på teknik. Koonce er teknisk dygtig, men størrelsen er en bekymring. William Bradley-King er en af de få mindre pass rushere, der har noget power, og det giver mig noget tiltro til ham.
Omvendt er jeg ikke den store fan af Ronnie Perkins og Patrick Jones. Perkins virker bare som en mand, hvor jeg ikke ved, hvor meget bedre, han kan blive, da han har gennemsnitlig størrelse og atletiske evner. Patrick Jones spillede bare for soft til min smag.
Udenfor listen findes navne som Chris Rumph, Jordan Smith, Janarius Robinson og Shaka Toney, som jeg ikke tror så meget på af forskellige årsager. I må spørge på Twitter, hvis I vil vide mere. Jeg har vist skrevet rigeligt.
