Draftbeat som GMs – Mock Draft 2021 4.0
Mock drafts gætter normalt på, hvad holdene gør i første runde, men hvad hvis vi på draftbeat selv sad i general manager-stolene rundt omkring i ligaen? Her får du et bud på første runde, hvis vi bestemte.
Vi er nu officielt under to uger fra starten af 2021-draften, men inden vi fortsætter vores gennemgang af positionsrangeringer (QBs kan findes her) og begynder for alvor at prøve at gennemskue hvordan draften rent faktisk kommer til at forløbe, har vi på Draftbeat-redaktionen kastet os ud i et andet eksperiment med første runde af draften. What Would Jesus Draftbeat Do?
Dennis Cordsen la Cour, Peter Meier Jensen, Rasmus Holse og Teis Joranger har fordelt de 32 valg i første runde ligeligt imellem sig og har med udgangspunkt i egne rangeringer (du kan finde Teis’ endelige top 50 her) besluttet hvad de ville gøre hvis de selv sad med muligheden for at beslutte hvad der skulle ske.
Dette er altså på ingen måde at forsøg på at forudsige draften – som det nok allerede vil stå klart ved valg nummer to – men et indblik i hvordan vi ser på holdenes behov og de prospects, der kan passe ind på holdene.
Without further ado: Peter and the Jaguars are on the clock.
1. Jacksonville Jaguars – QB Trevor Lawrence, Clemson
(Peter): Min gradingskala har ændret sig i årenes løb, men jeg føler mig tryg ved at sige at Lawrence er den bedste QB jeg har gradet siden Andrew Luck. “Can’t miss”-prospects findes ikke, men Lawrence har evnerne, der skal til for at blive en stjerne i ligaen. I min bog en no-brainer.
2. New York Jets – QB Justin Fields, Ohio State
(Teis): Alle ved, at Zach Wilson bliver andetvalget i den rigtige draft, men jeg har Justin Fields som min klare toer på quarterback. Hans mobilitet og præcision er simpelthen fænomenal, og han har måske den største upside af alle quarterbacks i år.
3. San Francisco 49ers (f/Texans via Dolphins) – QB Zach Wilson, BYU
(Rasmus): San Fran har investeret i at komme op i draften, og det hverken kan eller bør være for andet end en QB. I virkeligheden kommer Wilson ikke til at være tilgængelig, så det er en no-brainer at tage ham. Han er ikke uden spørgsmålstegn, men han har mange NFL intangibles og et højt loft.
4. Atlanta Falcons – TE/WR Kyle Pitts, Florida
(Dennis): Mulighed 1 er trade ned. Mulighed 2 er trade ned til en billigere pris, hvis ikke du vil have en ny QB. Hvis de bliver på #4 og ikke vil have en QB, så må man næsten gå efter endnu et våben for at score 40 point i alle kampe. Falcons har mangler på S, CB, EDGE og LG, men ingen af de positioner er et 4. valg værd. Det er Pitts måske heller ikke, men det er bedste ikke-QB-alternativ til at trade ned, synes jeg.
5. Cincinnati Bengals – OT Penei Sewell, Oregon
(Peter): Devonta Smith er den tilbageværende spiller på mit board, der er rangeret højest, og han vil kunne være en stor hjælp for Joe Burrow. Men førsteprioriteten må være at tilsikre at Burrow bliver på benene, og så kan der forhåbentlig samles en god pass catcher op med valget i anden runde. Sewell er det bedste OT-talent i årgangen, og signingen af Riley Reiff skal ikke afholde Bengals fra at langtidssikre ydersiden af den offensive linje.
6. Miami Dolphins (f/Eagles) – WR DeVonta Smith, Alabama
(Teis): Vi skal have givet nogle flere playmakers til Tua, og jeg har DeVonta Smith som min WR1 i årets draft, selvom Ja’Marr Chase virker mere sandsynligt i virkeligheden. Smiths evner som ruteløber og den alsidige måde, han kan bruges på, passer også bedre ind i en receivergruppe, hvor DeVante Parker giver den fysiske tilstedeværelse.
7. Detroit Lions – QB Trey Lance, North Dakota State
(Rasmus): Jeg burde egentlig tage en QB, da jeg ikke tror en fløjtende fis på Jared Goff på den lange bane. Jeg kan godt se appellen i at omgive Goff med våben eller finde en tone-setter på forsvaret, men det kan gøres senere. Mens jeg skriver det her, taler jeg mig selv nærmere og nærmere den uundgåelige beslutning om at tage Trey Lance. Lions finder hurtigt ud af, at Goff ikke er svaret, og så vil Lance være klar til at tage over.
8. Carolina Panthers – OL Rashawn Slater, Northwestern
(Dennis): Matt Rhule har taget udtrykket Temple Tuff med videre fra tiden som HC hos Temple, og det har vist sig i fornuftigt med investeringer på linjerne. Slater kan spille LT fra dag 1, hvilket vil rykke Greg Little indad. Alternativt kan Slater selv være en enorm opgradering over Pat Elflein.
9. Denver Broncos – LB Micah Parsons, Penn State
(Peter): QB er det mest oplagte behov, men jeg mener ikke værdien i Mac Jones er god nok til at tage ham i top 10, så der kigges andetsteds. Med Slater af brættet vendes blikket mod forsvaret, og selvom jeg føler den bedste værdi er på corner, så er Parsons også stærk værdi og udfylder et større behov, efter Broncos har adresseret CB-gruppen i free agency.
10. Dallas Cowboys – CB Patrick Surtain II, Alabama
(Teis): Slater og Sewell er væk. Pitts er væk. For mig er der ingen tvivl om, at cornerback må være valget, da der ikke er en EDGE, der helt er top 10 værdig. Hos mig er Patrick Surtain rangeret øverst efter rygskaden til Caleb Farley, og Surtain er også et super fit i Dan Quinns forsvar.
11. New York Giants – CB Jaycee Horn, South Carolina
(Rasmus): Jeg havde virkelig håbet, at Micah Parsons eller Rashawn Slater havde været på brættet. Trade er OPLAGT. Jeg overvejede kraftigt Alijah Vera-Tucker, og jeg køber ikke helt Giants’ need efter en WR, når de allerede har Golladay, Slayton og Shepard. Det er svært at sige nej til Chase, men… deres forsvar var pretty good og kan blive endnu bedre.
12. Philadelphia Eagles (f/49ers via Dolphins) – WR Ja’Marr Chase, LSU
(Peter): Let valg for Eagles. Der er sådan set mange veje de kan gå for at forstærke holdet, men med traden ned til 12 har de i praksis bundet sig op på at give Jalen Hurts chancen, og nu handler det så om at give ham de bedst mulige betingelser. Chase er en receiver, der kan gøre 50/50-bolde til 90/10-bolde, og han bør hurtigt kunne blive et stærkt våben for Hurts.
13. Los Angeles Chargers – OT/OG Alijah Vera-Tucker, USC
(Dennis): Alle Notre Dame-spillere er stadigvæk på boardet, og derfor er valget svært for Chargers. De satser på at nappe en fra skolen i runde 2 eller 3 i stedet og går med afhoppede Sam Tevis afløser på venstre tackle i lokale Alijah Vera-Tucker. Jaylen Waddle blev overvejet, men holdets unge dybde på WR gjorde det faktisk pænt sidste år.
14. Minnesota Vikings – WR Jaylen Waddle, Alabama
(Rasmus): Nu er det her heldigvis et spørgsmål om, hvad JEG ville gøre, og det bliver nok desværre ikke sådan, det forløber. Jeg er træt af, at Chargers snupper AVT lige for næsten af Vikings, og det gør det til et oplagt trade down-spot. Jeg nægter at give Zimmer en CB mere, det er for tidligt for EDGE og Darrisaw, så jeg går BPA og gør klar til en langsigtet tilværelse uden Thielen, mens offense i år bliver dødsens farligt med Jefferson, Thielen, Waddle, Irv Smith og Cook.
15. New England Patriots – QB Michael McCorkle “Mac” Jones, Alabama
(Teis): Patriots har investeret stort i free agency, og for mig giver det kun mening, hvis det udmønter sig i en quarterback i første runde. Ideelt set trader de op, når Lance er tilgængelig ved 7. valget, men dette er en mock uden trades, så de må nøjes med McCorkle Jones, der går i et bedre område end 3rd overall.
16. Arizona Cardinals – OT Teven Jenkins, Oklahoma State
(Dennis): Cardinals står til at skulle starte 2 af Justin Murray, Brian Winters og Kelvin Beachum. Det lyder ikke som et hold, der valgte at bruge både picks og penge på at få hentet Rodney Hudson til linjen. Teven Jenkins spillede RT i college,og det samme gør han hos Cardinals.
17. Las Vegas Raiders – CB Caleb Farley, Virginia Tech
(Peter): Raiders har investeret en del i CB-gruppen de seneste år, med Trayvon Mullen og Damon Arnette i hhv. anden runde i 2019 og første runde i 2020, men i det omfang de har været på banen, har spillet ikke været overvældende imponerende, og det handler simpelthen mere for Raiders om at finde talent end om at udfylde store huller – Jeremiah Owusu-Koramoah ville dog passe perfekt ind på linebacker og var kraftigt inde i overvejelserne. Skaden til trods kan jeg ikke længere sidde Caleb Farleys værdi overhørig. Han er #4 på mit board (uden positionel værdi på QBs og skadesbekymring hos Farley indregnet, bemærkes), og efter flere drafts hvor Raiders i min optik har taget for mange spillere alt for tidligt, må det være på tide med at få en spiller, der rent faktisk har talent til at gå meget tidligere end de vælger ham.
18. Miami Dolphins – OT Christian Darrisaw, Virginia Tech
(Rasmus): Dolphins får en playmaker med det første valg, så det behøver jeg ikke bekymren mig om. Man har dog satset hele butikken på Tua ved at trade sig ud af tredjevalget, så det handler om at forsyne ham med så gode betingelser som muligt. Med valget af Darrisaw kan Dolphins selv bestemme, hvordan de vil fylde linjen ud. Måske kan Robert Hunt ryger ind på OG, mens Austin Jackson måske kan rykke over på RT. Man kan i hvert fald ikke have for mange gode offensive linjemænd, og Dolphins har masser af valg til at styrke defensiven senere.
19. Washington TBD’s – LB Jeremiah Owusu-Koramoah, Notre Dame
(Teis): Offensive tackles og quarterbacks er fløjet af boardet, og selvom Samuel Cosmi var kraftigt overvejet, så er højeste mand på boardet Jeremiah Owusu-Koramoah. Jeg ser ham som et godt fit i Washington, hvor han vil kunne gå ind som weakside linebacker i Ron Riveras forsvar, og her kan han flyve rundt i en “see ball, get ball”-rolle. Han vil give en masse fart i midten af Washingtons forsvar og vil potentielt kunne blive Riveras nye Thomas Davis.
20. Chicago Bears – CB Greg Newsome II, Northwestern
(Dennis): Hvornår har Northwestern sidst fået valgt 2 mand i første runde? Aldrig…. men Newsome passer umiddelbart fortrinligt ind i systemet for Bears, og minder på mange måder lidt om deres tidligere cornerback Kyle Fuller. Desmond Trufant og Artie Burns må kæmpe om jobbet som CB3.
21. Indianapolis Colts – EDGE Azeez Ojulari, Georgia
(Peter): Med Anthony Castonzos karrierestop bør beskyttelsen af Carson Wentz være en topprioritet for Colts, men jeg synes det er en tand for tidligt for Samuel Cosmi på dette tidspunkt, så jeg satser på at dybden på positionen tillader et valg af en LT i anden runde. I stedet rettes fokus mod forsvaret, hvor der både på EDGE og CB er behov hos Colts. Jeg synes værdien er bedst på EDGE og tager den første rusher af brættet hér. Ojulari har kun den næsthøjeste grade blandt EDGEs hos mig, bag Jaelan Phillips, men det er en grade, der ikke tager hensyn til skadeshistorik, så i praksis vil jeg foretrække Ojulari først. Han har ikke den samme ekstremt høje upside som mange af de andre edge rushers i årgangen, men det betyder ikke at der ikke er et spændende potentiale, og af de umiddelbare topnavne er han både den jeg ser have mindst bust-potentiale og være mest NFL-klar.
22. Tennessee Titans – WR Elijah Moore, Ole Miss
(Rasmus): Når jeg kigger på Titans’ depth chart, synes jeg faktisk, at det er et overraskende hullet roster. De kunne sagtens bruge en ny OT – her havde jeg valgt Teven Jenkins, hvis han var ledig – EDGE, CB og IDL. Dog er der ikke et større hul end på WR, hvor der er nul og en skid at komme efter udover A.J. Brown. Josh Reynolds er solid omend ret uspektakulær, så valget står mellem Terrace Marshall og Elijah Moore. Moore er bare den type dynamiske craftsman, som jeg flere gange har forelsket mig i – med god valuta for pengene.
23. New York Jets (f/Seahawks) – C Landon Dickerson, Alabama
(Dennis): Jets mangler EDGE og CBs i nærmest komisk grad, men holdet har valgt en ny quarterback, som skal godt igang, og så må forsvaret komme til i senere runder, selvom det er fristende at gå efter stjernerne på et usikkert kort a la Jaelen Phillips. Jeg holder mig til OL-brandet og inviterer Landon Dickerson ind til at hjælpe med humør, vejrmøller og ikke mindst et godt blokeringsspil.
24. Pittsburgh Steelers – CB Kelvin Joseph, Kentucky
(Teis): Jeg har egentlig Samuel Cosmi højere på mit board, men jeg tror mere på, at Steelers ville kunne samle en tackle op på dag 2. Derfor vælger jeg at gå med en af spillets vigtigste positioner, hvor Steelers er allertyndest besat. Joseph er dejlig atletisk og har en fed spillestil. Han vil give Steelers noget fart i cornerback-gruppen, hvilket har været savnet i perioder.
25. Jacksonville Jaguars (f/Rams) – S Trevon Moehrig, TCU
(Peter): Christian Barmore lokker, men valget falder på Moehrig, der i min bog klart er den bedste i en ikke overvældende imponerende safety-klasse, og ligner en mand, der er klar til at gå ind og løfte Jags’ bageste enhed tidligt. Moehrig er stærk i kastespillet, med gode opdækningsevner og ball skills, og ligner et godt fit i en af de svagere besatte enheder på Joe Cullens forsvar.
26. Cleveland Browns – DT Christian Barmore, Alabama
(Rasmus): Hold nu op, et luksusvalg! Browns har virkelig et af de mere komplette rosters i ligaen. Det er fristende at give dem en WR2/3, men jeg tror, at værdien er bedre andre steder. Det er klart en overvejelse værd at give dem en LB som Zaven Collins eller Jamin Davis, men de har flere spillere med kontraktudløb næste år på DL i Malik Jackson, Billings, Takk, Clowney og Sheldon Richardson. Valget står derfor mellem en freak EDGE (Phillips, Oweh, Paye) eller Barmore. Valget falder på Barmore, da der er bedre dybde på EDGE, men reelt kun én rigtig god 3T i klassen.
27. Baltimore Ravens – EDGE Jaelan Phillips, Miami
(Teis): Terrace Marshall var højest på mit board, men sådan som Ravens spiller jeg angreb, mener jeg ikke, at de bør vælge en wide receiver i første runde – så skal de i hvert fald til at kaste den mere udvendigt, end de gør lige nu. I stedet kigger jeg mod forsvaret, da mulighederne på OL heller ikke inspirerede mig. Jaelan Phillips er min højest rangerede EDGE på boardet, og hans potentiale er tårnhøjt.
28. New Orleans Saints – WR Terrace Marshall, LSU
(Dennis): Saints har generelt et hold uden mange huller. De mest tvivlsomme startere – udover QB – er sidste års førsterundevalg, Cesar Ruiz, på højre guard, og samme års tredjerundevalg, Zach Baun, som LB2. Måske sammen med en WR3. Saints bør i det store hele bare tage den bedste spiller her, hvad end det er Jamin Davis, Kwity Paye, Oweh, Marshall, Rondale Moore, Zaven Collins eller en helt syvende. Her falder valget på Marshall.
29. Green Bay Packers – LB Zaven Collins, Tulsa
(Peter): Jeg havde inderligt håbet at Terrace Marshall ville falde forbi Saints, da jeg både er stor fan af ham (#13 på mit big board) og så et godt fit til ham hos Packers, men uden Marshall på brættet rettes fokus mod en anden position. Jeg er ikke solgt på værdien på OT her, og mens Ifeatu Melifonwu lokker på CB – måske det største behov overhovedet hos Packers – så ser jeg bare bedre værdi på LB, mens CB-klassen bør være dyb nok til at kunne adresseres i en senere runde. På LB står det umiddelbart mellem Jamin Davis og Zaven Collins. De ligger stort set side om side på mit board – med Davis marginalt foran – men jeg går med Collins, da jeg ser fittet hos Packers være en tand bedre.
30. Buffalo Bills – EDGE Kwity Paye, Michigan
(Rasmus): Både Jerry Hughes og Mario Addison er oppe i alderen, så der åbner sig snart et hul på Bills’ defensive linje. De tog godt nok Epenesa sidste år, men han er ikke på samme måde en dynamisk passrusher. Der er noget ved Paye, der slår mig mere som en Bills-type end Jayson Oweh, så valget falder på Paye, der måske også er lidt mere “klar”.
31. Kansas City Chiefs – OT Samuel Cosmi, Texas
(Teis): Chiefs har smidt begge deres startende tackles på porten, og selvom de har hentet et par indvendige linjefolk, så mangler de i høj grad en tackle. Samuel Cosmi har de altetiske evner, som Chiefs ofte godt kan lide, og jeg stoler 100% på, at Andy Heck (Chiefs’ dygtige OL-coach) nok skal fikse de problemer i fodarbejdet, som Cosmi har i sit spil.
32. Tampa Bay Buccaneers – WR Rondale Moore, Purdue
(Dennis): Buccaneers er all-in, mens Brady kan bære det, og de har et ret komplet hold. Derfor har de den luksus, at de kan tage den bedste spiller tilbage på brættet. I mange mock drafts betyder det, at analytikere bruger dem til at sørge for at få en RB valgt i første runde, men det troede I vel forhåbentlig ikke ville ske her? Både Mike Evans og Chris Godwin har været skadesplagede, og i Moore får Brady endnu en über-talentfuld og skadesplaget WR, så Bucs forhåbentlig altid har 2 kampklare playmakers på WR.