Fokusartikel

2021 All-Rookie Defense + Special Teams

Vi gør status over 2021-draften med et kig på hvordan rookieklassen har klaret sig, og sætter i samme ombæring et All-Rookie mandskab. Vi kigger denne gang på forsvaret og special teams.

284 af 285 kampe, der skal afvikles i 2021-sæsonen er lagt bag os. Kun Super Bowl resterer, men mens vi venter på sæsonfinalen, så lad os fortsætte vores kig på rookieklassen anno 2021.

Nedenfor følger en gennemgang af de defensive positioner fra sidste års draftklasse, samt special teams. Der er udvalgt spillere til et All-Rookie mandskab, samt spillere til et 2nd Team, men ved hver position vil der også blive gjort en mere overordnet status.

Det er stadig tidligt, og hverken en god eller dårlig rookiesæson vil nødvendigvis være retvisende for en spillers karriere, så det er blot et her-og-nu-billede.

På defensiven er 1st og 2nd Teams sammensat med én nose tackle, to interior defensive linemen, to edge rushers, to off-ball linebackers, tre cornerbacks (inkl. én slot corner) og to safeties. På special teams er valgt en kicker, punter, kick returner og punt returner, og ingen spillere til et 2nd Team. I parentes efter spilleren er angivet spillerens draftposition (6.199 = 6. runde, #199 overall)

Vil du se hvordan vi havde spillerne rangeret, kan du finde alle vores historiske ranking-artikler på dette link.

Den offensive gennemgang kan du finde lige her.

DEFENSE:
Nose tackle Alim McNeill, Detroit Lions (3.72)
2nd Team: Tedarrell Slaton, Green Bay Packers (5.173)

Det er ikke en position med mange navne vi åbner den defensive gennemgang med, men vi skal have fundet en stor mand i midten, og McNeill både spiller den position og gør det på et så højt niveau, at selv hvis der bare skulle findes to linjemænd til indersiden, så ville han være den første jeg udvalgte. Vi var glade for Lions’ draft, og McNeill er bare én af de rookies fra Dan Campbells mandskab, der har fået gjort god figur i år.

Bag McNeill tynder det gevaldigt ud blandt de oplagte nose tackles. Tyler Shelvin er en true nose tackle, men hans 7 snaps før den ligegyldige kamp mod Browns i Week 18, er nok til at holde ham ude af scope. Det efterlader Tedarrell Slaton til andenholdet, by default. Han har ikke spillet blændende football, men det kan gå an, og han har set spilletid på forsvaret i samtlige Packers’ kampe i år, og også bidraget på special teams.

Interior defensive linemen Christian Barmore, New England Patriots (2.38); Roy Lopez, Houston Texans (6.195)
2nd Team: Osa Odighizuwa, Dallas Cowboys (3.75); Isaiahh Loudermilk, Pittsburgh Steelers (5.156)

Lad os bare være ærlige og sige, at det ikke er gruppen af defensive tackles, der stjæler overskrifterne i denne rookieårgang. Christian Barmore har haft en glimrende sæson for Patriots, men derfra er der ikke meget at komme efter. Roy Lopez var en spiller vi her på Draftbeat slet ikke havde i kikkerten op til draften sidste år. Han har dog leveret en habil rookiesæson på Texans’ defensive linje, der gør ham fortjent til den anden plads, selvom det er lidt i mangel af bedre.

Odighizuwa og Loudermilk har heller ikke imponeret stort, men er umiddelbart first in line hos mig til de næste pladser. Eagles’ Milton Williams kunne godt presse på for den ene plads, men derefter er vi nede i spillere, der enten ikke har spillet nævneværdigt, eller bare har spillet aldeles middelmådigt – at best. Lions’ Levi Onwuzurike er én af dem der har spillet mest, men hvor den øvrige rookie class for Lions har vist gode ting, hvis de har fået godt med snaps, så har det ikke været tilfældet her.

Klassen for interior defensive linemen så lidt tvivlsom ud, da vi kiggede på den op til draften sidste år, men når spillere som Daviyon Nixon og Tommy Togiai, som både vi på Huddle Up og Teis havde gradet til andendagsvalg, end ikke har fået 125 defensive snaps i sæsonen, så er der ikke noget at sige til, at det generelt ser lidt svagt ud i en klasse, der manglede kvalitet, og i høj grad levede på potentiale hos spillere, der havde en del spørgsmåsltegn. Det var ikke i år 1 de skulle forventes at levere storspil. Og det har det altså heller ikke været.

Edge rushers Kwity Paye, Indianapolis Colts (1.21); Odafe Oweh, Baltimore Ravens (1.31)
2nd Team: Gregory Rousseau, Buffalo Bills (1.30); Jaelan Phillips, Miami Dolphins (1.18)

Én af de sværeste beslutninger på holdet. Micah Parsons kunne godt sættes ind hér, men jeg holder mig til at have ham på linebacker, og det efterlader i min bog fem kandidater til pladserne ovenfor. Og der er reelt ingen kombination af de fem jeg vil brokke mig over. Foruden de fire jeg har valgt, er Giants’ Azeez Ojulari – nummer tre blandt rookies i sacks med otte (fem færre end Parsons og 0,5 færre end Phillips) – det sidste navn jeg havde i tankerne.

Edge-årgangen har ikke haft en spiller, der bare har stjålet alle overskrifter – igen, så længe vi ser bort fra Parsons – og derfor vælger jeg i sidste ende at lade det være de stærkeste all-round spillere blive prioriteret, hvilket nedgraderede Phillips og Ojulari. Paye og Oweh har været en større del af deres forsvar (begge i omegnen af spilletid på 2/3 af deres holds snaps, ligesom Ojulari) end Rousseau (ca. 50%, ligesom Phillips), og de får derfor startertjanserne. Men igen, det er i sidste ende detaljer, der udgør prioriteringerne her for mig.

Edge-klassen var anset som en ganske dyb årgang, med flere spillere med stor upside, men uden det helt klare topnavn, og det virker for nuværende til at stemme meget godt. Vi har set noget positiv udvikling fra nogle af de rå talenter, men ikke én spiller har formået at få det hele til at gå op i en højere enhed og levere noget der tenderer dominerende spil, men det har været lovende nok til at give håb for de kommende år.

Foruden den ovenfor nævnte kvintet, har spillere som Joe Tryon-Shoyinka, Boogie Basham, Quincy Roche og Jonathon Cooper gjort væsen af sig, mens vi stadig afventer at én af vores favoritter, Payton Turner, for alvor får chancen hos Saints. Spillere som Joseph Ossai og Ronnie Perkins kom aldrig i aktion, mens Rashad Weaver nåede 12 snaps inden han røg på injured reserve. Der er masser af andre der har set mere eller mindre spilletid, uden at gøre det helt store væsen af sig, men alt i alt ændrer det ikke på indtrykket af årgangen.

Off-ball linebackers Micah Parsons, Dallas Cowboys (1.12); Jeremiah Owusu-Koramoah, Cleveland Browns (2.52)
2nd Team: Nick Bolton, Kansas City Chiefs (2.58); Pete Werner, New Orleans Saints (2.60)

Hvor jeg kæmpede lidt med det på edge, så synes jeg egentlig valgene giver sig selv her. Der har været fire virkelig velspillende linebackers, men selv internt mellem de fire synes jeg rangeringen af dem er ret klar. Micah Parsons har været den bedste defensive rookie, mens Jeremiah Owusu-Koramoah efter den første måned af sæsonen havde været mit pick til den pris. Han missede siden nogle kampe med en skade, mens Parsons for alvor brød igennem, men står stadig som den klare toer hos mig. Nick Bolton har været en vigtig brik i Chiefs’ defensive turnaround henover sæsonen, mens Werner har set knapt så meget spilletid hos Saints, men har leveret gode præstationer når han har været på banen.

Bag de fire ser det lidt tyndere ud. De øvrige to førsterundevalg, Zaven Collins og Jamin Davis, har spillet hhv. for få snaps (ca. 20%) og for middelmådigt til at jeg vil overveje dem. Derfra begynder draftstatus også at afspejle sig i den kvalitet vi har set henover året. De seks hidtil nævnte er de seks, der blev taget i de første to runder. Blandt tredjerundevalgene har Chazz Surratt udelukkende spillet special teams hos Vikings, mens Monty Rice og Baron Browning har været so-so på de spil de har fået hos Titans og Broncos. Ernest Jones hos Rams er den, der er tættest på at komme ind på andenholdet efter han har leveret solidt spil siden han overtog et starterjob midtvejs gennem sæsonen. Raiders’ Divine Deablo gjorde pæn figur henover den håndfuld kampe han startede i slutningen af sæsonen, men det er altså ikke nok til at vippe nogle af de andre af pinden.

Tredjedagen har ikke budt på det helt store impact i år, og af de der har spillet mest – Derrick Barnes og Garret Wallow – har spillet ladet meget tilbage at ønske i 2021.

Cornerbacks Patrick Surtain II, Denver Broncos (1.9); Greg Newsome II, Cleveland Browns (1.26); Nate Hobbs (5.167)
2nd Team: Eric Stokes, Green Bay Packers (1.29); Jerry Jacobs, Detroit Lions (UDFA); Elijah Molden, Tennessee Titans (3.100)

Gruppen af cornerbacks lignede på forhånd den måske dybeste position i 2021-draften, i hvert fald på den defensive side af bolden. Og afkastet har da også været ganske pænt, selvom nogle af de højt ansete spillere kun har set begrænset spilletid.

Patrick Surtain II var udset som ét af de klare topnavne i klassen, og han har også leveret varen med en fornem rookiesæson, der gjorde ham selvskrevet til holdet. Bag Surtain var kampen om den anden plads på ydersiden uhyre tæt (bemærk, at Hobbs og Molden er på 1st og 2nd Team som slot corners). Jeg går med Newsome i tæt kamp med Eric Stokes. Newsome har haft en ganske imponerende sæson for Browns, og har været uhyre stærk i mandsopdækning. Stokes var en spiller jeg var noget tvivlende omkring op til draften sidste år, men han har gennemgået en flot udvikling henover sæsonen.

At undraftede Jerry Jacobs har formået at spille sig på holdet, er imponerende når man tager dybden på positionen i betragtning, men han har haft en bundsolid sæson for et Lions-hold, der fik givet en god portion spilletid til både ham og en anden undrafted corner, slot corner A.J. Parker, hvis spil dog ikke helt stod mål med Jacobs’, indtil Jacobs blev skadet i december.

I slotten har Nate Hobbs haft en særdeles imponerende sæson for Raiders. Desværre har han også vist sig fra en mere uheldig side udenfor banen, hvor han indenfor to uger først blev anholdt for DUI efter at være blevet fundet sovende i sin bil i beruset tilstand, og siden taget for at køre for stærkt. Med tanke på hvad Raiders har været igennem i Henry Ruggs’ sag, er det helt afsindigt tåbelig beslutningstagen. Men jeg forholder mig hér til spillet på banen, og der har Hobbs været virkelig velspillende. Elijah Molden var en spiller jeg var meget glad for i draften, og selvom han ikke har blæst NFL omkuld med sit spil som rookie, så har han stadig gjort rigeligt til at jeg uden tøven sætter ham ind på andenholdets slot-spot hér.

Ifeatu Melifonwu, Asante Samuel Jr., Tyson Campbell, Paulson Adebo er nogle af de øvrige valg fra de første to dage, der overordnet set har gjort god figur. De to resterende førsterundevalg Jaycee Horn og Caleb Farley fik begge blot spilletid i tre kampe pga. skader, men hvor Horn leverede lovende spil, så det lidt mere tvivlsomt ud for Farley. Ligesom Horn har andenrundevalget Kelvin Joseph i begrænset spilletid (men dog bl.a. to starter) levet op til de positive ord vi havde om ham op til draften. Brandon Stephens, Benjamin St-Juste, Nahshon Wright og Ambry Thomas er yderligere nogle valg fra andendagen, der har fået en anstændig portion spilletid uden dog for alvor at imponere.

På tredjedagen er Marco Wilson og Brandin Echols to spillere, der har set mest spilletid. Begge har spillet 14 kampe og selvom ingen af de to for alvor har leveret storspil, har Wilson – som vi anså for et boom/bust-prospect – vist nogle lovende takter undervejs. Echols’ spil har ladet noget mere tilbage at ønske i Jets’ secondary.

Blandt slot corners er der ikke det helt store at tage af bag Hobbs og Molden. Giants’ Aaron Robinson har i begrænset spilletid vist nogle lovende takter for Giants, mens Jets’ Michael Carter II har gjort det hæderligt, men ikke prangende, over en pæn mængde snaps. Han er dog ikke for alvor tæt på at presse hverken Hobbs eller Molden.

Der er mange flere corners, der i en vis grad har fået spilletid med varieret succes, men ovenstående i sig selv bør være nok til at få indtryk af at det er en klasse, der generelt har gjort god figur i denne sæson og lagt an til at kunne leve op til de ganske store forventninger vi havde på forhånd. Kan vi få Horn og Farley med på vognen næste år, vil det pludselig se virkelig fint ud.

Safeties Jevon Holland, Miami Dolphins (2.36); Trevon Moehrig, Las Vegas Raiders (2.43)
2nd Team: Camryn Bynum, Minnesota Vikings (4.125); Talanoa Hufanga, San Francisco 49ers (5.180)

Ligeså stærk en duo, der er listet som startere, ligeså hurtigt tynder det ud bag Holland og Moehrig. Vi var ikke begejstrede for safetyklassen, og vi så allerede et spring efter Moehrig ned til resten. Jevon Holland har dog haft en forrygende sæson for Dolphins, der klart har overgået vores forventninger, og på den baggrund har han formået at leve op til sin lidt overraskende status som den højest draftede safety i årgangen. Trevon Moehrig har dog også været uhyre velspillende i Raiders’ defensive backfield, og hvor Holland skulle bruge nogle uger på at tilspille sig starterjobbet, startede Moehrig fra dag 1 og missede blot ti snaps i hele sæsonen (pudsigt nok i kampen mod Hollands Dolphins-mandskab).

At Camryn Bynum, der foruden to starter med fuld spilletid, kun spillede 54 snaps på forsvaret, går ind som det ret sikre førstevalg på andenholdet, siger næsten alt der er værd at vide om kvaliteten i resten af årgangen. Det skal siges, at Bynum spillede et par uhyre imponerende kampe, hvor han bl.a. noterede en interception mod Ravens, men jeg ville klart foretrække at gå med nogle spillere, der havde gjort sig bemærket over længere tid. Talanoa Hufanga vil nok bedst blive husket for et spil han har lavet på special teams, i kraft af hans touchdown i slutspilssejren over Packers, hvor han kom over det blokerede punt og løb den i end zone. Han har dog også trukket tre starter på forsvaret henover sæsonen og gjort hæderlig figur.

Blandt de øvrige spillere i årgangen er Richie Grant den der har fået mest spilletid, men på et Falcons-forsvar, der har haft det svært, kan han ikke se sig fri for et medansvar. Andre Cisco og Caden Sterns har startet hhv. tre og to kampe for Jaguars hhv. Broncos, og her var Ciscos præstationer i de sidste tre uger nok til at han var første mand, der missede cuttet til holdet. Et par af de andre relativt tidlige tredjedagsvalg, Tyree Gillispee og Darrick Forrest har blot samlet opnået 39 defensive snaps.

Der er naturligvis stadig håb for at flere end de to topnavne kan nå at få vist sig frem, men indtil nu har safety-årgangen båret præg af en god top og tvivlsom bredde, som vi forventede. Der var så bare én spiller mere i toppen end tiltænkt.

SPECIAL TEAMS:
Kicker Evan McPherson, Cincinnati Bengals (5.149)
Jeg nøjes med et enkelt valg her – der har været et par andre rookie-kickers (Brian Johnson, Riley Patterson), der har været i aktion i år, men McPherson har været den eneste, der har bidraget henover hele sæsonen for sit hold. Der har været nogle lowlights – Packers-kampen comes to mind – men han har været fejlfri på field goals indenfor 40 yards (foruden to brændte PATs) og ramt på 9 af 11 spark fra 50+ (flest i ligaen, og én fra NFL-rekorden). Og så et perfekt slutspil indtil nu, inkl. to iskolde game-winners, oveni hatten Jeg er ikke fan af at bruge et draftvalg på en kicker, men i det mindste har Bengals tilsyneladende fundet en brugbar én af slagsen den her gang.

Punter Pressley Harvin III, Pittsburgh Steelers (7.254)
Hvor jeg på kicker kunne have hevet et navn ind på et 2nd Team, hvis jeg ville, er det i praktiss umuligt her. Så vidt jeg lige kan grave frem er Harvin nemlig den eneste rookie, der har ageret punter i år. Han har ikke været fremragende, men han er heller ikke på nogen måde faldet igennem. 25 af 70 punts sat indenfor 20-yard linjen og kun 3 røget til touchback. Og ingen blokerede punts.

Kick returner Kene Nwangwu, Minnesota Vikings (4.119)
Vikings’ running back Kene Nwangwu fik blot 17 touches på angrebet henover sæsonen, men han gjorde sig til gengæld særdeles positivt bemærket som returner. Nwangwu er den eneste returner i ligaen, der i denne sæson har taget to returns hele vejen til touchdown. Hans 18 returns kastede i gennemsnit 32,2 yards af sig. 14 returns gik for mindst 20 yards, og tre for 40+, herunder altså to touchdowns. Jeg vil ikke kalde ham et decideret snub til NFLs All-Pro-mandskab i år, men jeg havde selv valgt ham som kick returner over Braxton Berries, som dog også gjorde det flot (og holdt et snit på 30+ yards med 10 flere returns end Nwangwu).

Punt returner Rondale Moore, Arizona Cardinals (2.49)
Hvor der ikke var nogen tvivl om hvilken vej jeg skulle gå på kick returner, fordi der var et fremragende valg, er det knapt så prangende på punt return-siden. Foruden Moore, er Browns’ Demetric Felton og Packers’ Amari Rodgers de mest oplagte bud, blandt spillere, der både har haft nok chancer og formået at holde et nogenlunde snit. Felton har flest forsøg, men det klart laveste snit og flest fumbles. Rodgers har det højeste snit (8,3 yard pr. attempt), men for syv returns færre end Moore (8,1 avg.), så her går jeg med den af de to, der har holdt niveau over flest forsøg. Begge havde to fumbles, mens Moore kaldte fair catch to gange færre end Rodgers, hvilket kan have været med til at trække snittet lidt ned – men til gengæld sikre lidt bedre field position for Cardinals’ angreb.

Related Articles

Skriv et svar

Back to top button